TEATER // ANMELDELSE – Republique satte madteater på menuen med “Festen”, men har fundet et nok endnu mere velegnet emne i Karen Blixens “Babettes gæstebud”. Det er her, hvor en lille puritansk flok nordmænd bliver forført af finere fransk kogekunst.
Allerede når man træder ind i teatersalen er symbolikken mærkbar. Ellen Hillingsø tager imod med et stålsat Babette-blik og et diskret bonsoir, og rummet minder om en kirke eller et menighedshus med buer og søjler, en prædikestol og i midten en fontæne omgivet af de kager, som efter gentagne overhældninger med en lage af rom og sukker bliver desserten Baba au Rhum. En døbefont eller et alter til den omhyggelige madlavning.
Publikum bænkes først langs væggene og får god tid til at suge indtryk til sig, inden vi kaldes til alters – for de fire borde er designet, så symbolikken ikke er til at tage fejl af. Men den bliver aldrig tung.
Fra prædikestolen bliver vi indledningsvis mindet om, at det, der adskiller mennesket fra dyrene, er, at vi tilbereder vores mad. Jo, der er også andre ting, men det understreger, at mad er kultur på lige fod med sprog, skrift og religion.
Aldrig i mit liv er jeg blevet mere effektivt nidstirret end af Klaus T. Søndergaards prædikant, da jeg kom til at grine
I øvrigt var nadveren i den urkristne menighed et rigtigt måltid, der også fungerede som socialforsorg, idet de rige bidrog til måltidet, som alle deltog i. Fællesspisningens religiøse undertoner – eller i hvert fald betydningen af fællesskabet, når vi sidder ved samme bord – er ikke til at tage fejl af.
Babettes gæstebud er totalteater
Benedikte Hansen lægger derefter ud med ”oplæsning” af Karen Blixens novelle, der samtidig spilles af hendes medaktører. Det omfatter ikke blot Hillingsø, Marie Tourell Søderberg, Jens Frederik Sætter Lassen og Klaus T. Søndergaard, men også den hær af tjenere, der sørger for at de omkring 100 gæster kan bespises på samme tid; skuespillerne deltager i serveringen, som handlingen foreskriver; tjenerne agerer, når der er nødvendigt.
Babettes gæstebud er totalteater i den forstand, at vi i publikum bliver inddraget, deltager i madlavningen, synger med på salmerne, eller vore reaktioner bliver grebet af skuespillerne og anvendt.
Aldrig i mit liv er jeg blevet mere effektivt nidstirret end af Klaus T. Søndergaards prædikant, da jeg kom til at grine. Religion er ikke nogen spøg blandt den lille kristne sekt, hvor søstrene Martine og Filippa (begge Marie Tourell) bærer arven fra sektens stifter, deres far, videre.
Handlingen i Babettes gæstebud vil være de fleste bekendt: Efter nedkæmpelsen af Pariserkommunen i 1871 (en begivenhed Blixen viser sig at have en personlig forbindelse til) flygter mesterkokken Babette til Nordnorge, hvor hun bliver husholderske for de to søstre.
Da hun vinder den franske lotteri samtidig med, at de står for at skulle fejre 100-året for faderens fødsel, indvilliger de i, at hun laver og betaler en middag.
Forførende menu
De fromme kristne beslutter dog, at de denne aften ikke vil lade deres tunger smage maden, da de ikke vil fristes af kødelige fornøjelser.
Godt vi som publikum ikke behøver at føle os forpligtede af det. Uden at være madanmelder tør jeg godt sige, at Teater Republiques køkken præsenterer nogle originale fortolkninger af Babettes menu. Originale og meget velsmagende. Den norske almuekost, øllebrød og klipfisk, får også sine fem minutter, hvilket håndteres med en god portion humor.
Præcis som i køkkenet opstår magien i foreningen af de forskellige elementer
Med en billetpris på 1.500 kroner er der også rum til at kræse for publikum; kaviar, vagtler, skildpaddesuppe (nej, ikke ægte – men vi får forklaringen på, hvordan den ”forlorne” skildpadde blev til), en afstikker til verdenskøkkenet i pausen som en original tildigtning til Karen Blixen, og selve festmåltidet med Pâté en Croûte, en butterdejs-pithivier med duxelles af and og kalv og førnævnte Baba au Rhum. Og dertil afstemte vine eller saft … og selvfølgelig veganske variationer af retterne.
Vore dages kokke må nok tage flere hensyn end Babette selv måtte. Logistikken klares med forbilledlig disciplin.
Forløsningen
Mens handlingen i Babettes gæstebud skrider frem med både umulig kærlighed, drama på de parisiske barrikader, kunstneriske drømme og kristen ydmyghed, forløses vi som publikum af madoplevelsen. Altid med reference til handlingen: Maden står ikke alene. Handlingen står ikke alene. Præcis som i køkkenet opstår magien i foreningen af de forskellige elementer.
Det er bestemt ikke svært at følge den lille flok af halsstarrige puritanere i den lille nordnorske flække, når deres modstand mod smagsoplevelsen smuldrer, og de stille glider ind i saligheden, ikke gennem forsagelse, men gennem nydelse
Et imponerende kunstgreb er, at handlingen nogle gange splittes i fire, der efter tur spilles for hver sit bord. Hvert bord får altså denne del af historien i sin egen rækkefølge – uden at det ødelægger fremdriften i handlingen.
Andre gange læses der op fra en scene, mens handlingen spilles på en anden … eller der transmitteres på skærme ude fra køkkenet. Vi vender og drejer os og opsluges fuldstændig af handlingen … vi er jo med til Babettes gæstebud.
Er materiel nydelse som Babettes gæstebud syndig eller en vej til saligheden?
Det er langt fra første gang et måltid for mig har været en – nå ja, en himmerigsmundfuld. Det er bestemt ikke svært at følge den lille flok af halsstarrige puritanere i den lille nordnorske flække, når deres modstand mod smagsoplevelsen smuldrer, og de stille glider ind i saligheden, ikke gennem forsagelse, men gennem nydelse.
Babettes gæstebud er en rendyrket nydelse – dramatisk såvel som kulinarisk – så jeg vil endnu engang glæde mig over at uddele 6 (Michelin)stjerner.
Jeg vil endog driste mig til at foreslå, at forestillingen gøres til en eksportvare med sit unikke bud på ny nordisk køkkendramatik.
Babettes Gæstebud spiller på Teater Republique til 10. november
Instruktion: Rolf Heim
Gastronomisk iscenesætter: Mette Martinussen
Manuskript: Rolf Heim, Simon Boberg (+ holdet)
Med: Ellen Hillingsø, Benedikte Hansen, Marie Tourell Søderberg, Jens Frederik Sætter Lassen, Klaus T. Søndergaard.
Foto: Per Morten Abrahamsen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
