Retorik retorisk analyse debat

Retorisk debat-analyse: Bråvallaslag på børnehaveniveau

i USA/Politik & Samfund af
USA2020 // DEBAT-RETORIK – Donald Trump og Joe Biden tørnede sammen i nat og leverede en ’debat’, der mest af alt vil blive husket for et lavt niveau af indhold og et højt niveau af kaos, hvor moderatoren Chris Wallace havde store udfordringer med at holde kandidaterne på sporet.

Wallace indledte ellers debatten på vanlig vis med at skitsere reglerne for formatet, herunder kandidaternes svartid og respekt for den andens taletid. Disse regler gik dog hurtigt fløjten, hvor særligt Trump ikke lod mange chancer passere for at afbryde, hvilket bl.a. førte til følgende irettesættelse fra Wallace undervejs: ”Why don’t you keep your campaign’s promise about the format?” og skyndte sig at tilføje, da Trump skulle til at svare: “That was a rhetorical question!”

På kogepunktet fra start

Lige fra start endte det med at handle mere om at gribe ordet end at få sagt noget ordentligt med substans. Trump fik stemningen op på kogepunktet næsten med det samme og var fokuseret på at underminere Bidens evner som debattør, mens Biden fokuserede ligeså meget på at underminere Trumps person som hans politik.

Det var på mange måder som at se to TV-programmer simultant – hvilket sjældent bidrager til forståelsesniveauet

Tidligere har det ellers traditionelt været den siddende præsident, som er kommet svagt fra start i debatterne, som det f.eks. var tilfældet for Ronald Reagan i 1984 og Barack Obama i 2012. Om det var, fordi Trump skulle overkompensere for dette fænomen, eller fordi han nu igennem fire-fem år aldrig har sluppet sin kamplystne stil i sin offentlige kommunikation, så buldrede han i hvert fald af sted fra start. Formodentlig til stor begejstring for de af vælgerne, som allerede støtter ham, som f.eks. deltageren, der efter debatten var slut, råbte ud i den tomme sal, så det rungede op under loftet: “We love you Truuump!”

I stedet var det Biden der måtte op i gear undervejs – hjulpet på vej af Chris Wallace, der havde svært ved at få enderne mellem de to kandidaters retoriske stil til at mødes i debatten. Biden var bedre, når han fik ro til at levere sine planlagte pointer direkte til publikum. Han talte i det hele taget mere til kameraet end til Wallace og særligt Trump, som han ikke skænkede mange blikke, da debatten først var gået i gang.

Biden manglede evnen til at slå ordentligt tilbage

Det var på mange måder som at se to TV-programmer simultant – hvilket sjældent bidrager til forståelsesniveauet. De tre involverede talte ofte i munden på hinanden, og det måske mest hyppigt genkomne billede var af Biden, der med lukkede øjne ventede på at få sine to minutters helle engang imellem, så han kunne få et ord indført i Trumps talestrøm.

Der var flere lavpunkter undervejs, særligt hver gang samtalen blev drejet ind på Bidens sønner Hunter og Beau Biden, hvor Trump ikke kunne lade være med at levere dybt personlige angreb på både Bidens afdøde og levende barn

Der var et andet element, der blev vendt på hovedet i denne debat. Hvor Al Gore i 2000 fik kritik for at sukke for højlydt over George W. Bushs svar i de to herrers debatter, så er der næppe mange, der vil bebrejde Biden for at sukke og ryste på hovedet undervejs i denne debat. Hans kommentarer om at få Trump til at tie stille eller direkte at kalde ham en klovn, ville i andre sammenhænge blive set som et brud på etikette, men da Trump allerede havde bragt debatten langt forbi de fleste former for normer, er det svært at se, at Biden kommer til at få kritik for sine
mere og mere udmattede udbrud.

Accept af nederlag eller opfordring til ekstra tjek af valgsteder

Der var flere lavpunkter undervejs, særligt hver gang samtalen blev drejet ind på Bidens sønner Hunter og Beau Biden, hvor Trump ikke kunne lade være med at levere dybt personlige angreb på både Bidens afdøde og levende barn.

samlet set vil dommen nok være hård over dem begge for ikke at kunne levere en
bedre debat om, hvorfor USA skal vælge lige én af dem som landets næste præsident

I deres afsluttende bemærkninger omkring noget så basalt som, hvorvidt de ville acceptere udfaldet af valget, stod det dog klart midt i kaosset, at USA faktisk har to meget forskellige kandidater at vælge imellem. Mens Biden opfordrede så mange som muligt til at stemme og indvilligede i at acceptere et valgnederlag, undlod Trump at gøre det samme og lagde endda mere brænde på bålet med opfordringer til, at folk skulle tage til valgstederne og holde øje med, om alting gik som planlagt.

Landets næste præsident?

De to kandidaters tilgang til debatformatet endte med at være ligeså sigende, som de svar de leverede undervejs. Begge kampagner vil kunne finde øjeblikke, som de kan bruge fremadrettet, mens vælgerne ser med i nyhedsprogrammernes dækning.

Trump kan fremhæve sine energiske comebacks, mens Biden fik leveret flere sammenhængende argumenter for sin politik direkte til vælgerne. Men samlet set vil dommen nok være hård over dem begge for ikke at kunne levere en bedre debat om, hvorfor USA skal vælge lige én af dem som landets næste præsident.

Læs mere om præsidenternes retorisk værktøjskasse i bogen Præsidentens ord, der netop er
udkommet på forlaget Alt i Ord.

 

LÆS ANNEGRETHE RASMUSSENS ANALYSE OM DEN FØRSTE PRÆSIDENTDEBAT HER


Foto: Screendump fra C-Span.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mark Herron er vokset op som dansk-amerikaner med en barndom fordelt mellem solskinsøerne Oahu, Hawaii, og Bornholm. USA har derfor altid fyldt meget og ført til ophold ved universiteter i delstaterne Californien og Illinois, samt på den danske ambassade i Washington D.C. Under årerne med Barack Obama skrev Mark Herron et ph.d.-projekt ved Københavns Universitet om præsidentens offentlige retorik. Dette emne har også været fundamentet for bogen Præsidentens ord (2020), der nu stiller skarpt på et større antal præsidenters brug af ”the bully pulpit”. Mark Herron leverer i dag freelanceartikler til forskellige netmedier om politisk retorik i USA og holder foredrag om samme emne.

Seneste artikler om USA

USA tabt uskyld

USA’s tabte uskyld

USA // KOMMENTAR – Den hovedstad, jeg kender og elsker, kommer aldrig