Man kunne skrive stolpe op og stolpe ned om regeringens 2025-plan – og det har medierne så sandelig også gjort i den forløbne uge. Derfor skal jeg ikke trætte Dem, kære læser, med endnu en dræbende kedelig gennemgang af en endnu mere dræbende kedelig plan. Blot konstatere, at hvis planens ambition skal reduceres til en Maggiterning, så kan det siges så enkelt som i denne figur.
Det er måske endda fint nok til dem, der kun evner at tænke i lappe- og knap nok kvarte løsninger. Det flytter bare ikke noget sådan for alvor. Andet end for dem, det går ud over, der nu kan få udsigt til at få det endnu værre. Hurra, hvor det går. Eller rettere står. På stedet.
Det er så dér, vi er i dansk politik anno 2016. Heldigvis står resten af verden ikke stille, selvom vores ledende politikere forsøger at vinde mesterskabet i stepdans uden at komme ud af flækken. Det ville dog bare have været lidt mere betryggende, om man forsøgte at adressere de enorme udfordringer, vi som samfund skal forsøge at løse på en hensigtsmæssig måde frem mod 2025 i stedet for at praktisere den velkendte strudsefinte.
En plan uden fremtid
Alligevel har man skruet en “plan” sammen, der baserer sig på det gamle paradigme om, at et øget arbejdsudbud er garant for vækst. Til trods for at alle professionelle mennesker, der beskæftiger sig med den teknologiske og erhvervsmæssige udvikling kan se, at det ikke er arbejdsudbud, men manglen på arbejde til alle, der bliver problemet, når automatiseringen for alvor slår igennem i løbet af det næste årti.
Se bare på nogle af fremskrivningerne, som man præsenterede i år på World Economic Forum i Davos, hvor topledere og regeringsledere ellers valfarter til i stribevis. Noget tyder dog på, at der har manglet en dansk regeringsdelegation, eller så har de bare sovet i timen. Hvilket i øvrigt ikke ville undre nogen. Det er der jo en vis regeringsleder, der har lidt øvelse i fra COP15 i det hjemlige Bella Center.
Et land som Danmark ville stå sig langt bedre ved at investere i et massivt løft fra bunden – i stedet for at forkæle de få, der nok skal klare sig i toppen. Jo flere, der får et løft, jo flere kan forbruge mere – og forbrugerne er nu engang dem, der betaler alles løn, uanset, om man er ansat i det private eller det offentlige, driver virksomhed eller er lønmodtager.
Det er alligvel utroligt, at så enkel en økonomisk sammenhæng åbenbart ikke eksisterer i den regering, vi har valgt til at administrere butikken på vores alles vegne. Men det er selvfølgelig også derfor, det er så enkelt at reducere regeringens hovedrystende mangel på en strategisk holdbar politik til en enkelt figur.
Vi må håbe, der snart kommer andre folk på broen, som kan se og tænke lidt længere end til den næste meningsmåling, og som har modet og viljen til at tage fat på de virkeligt gennemgribende forandringer, der skal til, hvis vi også vil have et fremgangsrigt velfærdssamfund i 2025.
Topbillede: Kim Jong Andersen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
