”Efter det her forfærdelige præsidentvalg, har jeg besluttet mig for at være mere aktiv. Jeg vil simpelthen involvere mig mere i forskellige sager”. Sådan lyder det fra Julie Carrington, der underviser i datalogi på Rollins College i Winter Park lidt uden for byen Orlando i den amerikanske stat Florida. Hun er åbenlyst meget ked af valgresultatet og har været en aktiv del af det Demokratiske Parti siden Al Gore stillede op mod George W. Bush i 2000.
”Jeg tror ganske enkelt ikke at amerikanerne er parate til en kvindelig præsident. Det er også det indtryk jeg får, når jeg taler med mine unge studerende. De er ikke mindre kønsdiskriminerende end den ældre generation”, lyder det fra Julie, som trækker på skuldrene og retter lidt på det hjemmelavede banner med påskriften: ”We don’t need no stinking pipeline”.
Demonstranterne har placeret sig foran det farverige amfiteater ved Lake Eola i centrum af Orlando. Det er en varm og solrig søndag eftermiddag, hvor mange af de lokale orlandianere er samlet på den anden side af søen for at hænge ud ved det store mexicanske marked, drikke tømmermænds-øl på World of Beers og i det hele taget bare nyde den afslappede atmosfære i byen. Springvandet i midten af søen bliver en visualisering af det slogan mange af demonstranterne enten bærer på deres T-shirts, eller på deres bannere: Water is life.
Til kamp mod oliefirmaer og fracking
Længere ned af stien står Hayley og Gabrielle. De er begge to i starten af tyverne og meget optaget af miljøet. Hayley studerer miljøteknik på universitetet i Orlando.
”Jeg er her for både at lære mere om problemerne omkring rørledningerne og for at være med til at forhindre de store oliefirmaer i helt uforstyrret at foretage fracking rundt omkring i USA”.
Jeg spørger Hayley, hvad hun mener olieselskaberne ellers skal gøre, når de skal have transporteret råolien. ”Jeg har ikke noget klart svar, men jeg synes det ville være godt, hvis olieselskaberne brugte flere penge på at investere i bedre transportløsninger”
Veninden Gabrielle er enig. ”Vi er her alle for at lære og for at skabe opmærksomhed om de her udfordringer”, siger hun og smiler.
POV International har tidligere omtalt det mere celebre Dakota Access Pipeline Project, der iflg. planen skal gå imellem North Dakota og Illinois og som har vakt mediernes opmærksomhed på grund af de meget omfattende protester fra store dele af den oprindelige befolkning, der bebor de områder og nærliggende reservater, hvor den omdiskuterede rørledning skal løbe igennem.
Protesterne har derfor mange stemmer og anslag. I første omgang er det en miljøsag, der tager udgangspunkt i frygten for olielæk, der vil påvirke vandforsyningen i området. Det texanske olieselskab Energy Transfer Partners, som er entreprenør på projektet, havde planlagt at lade rørledningen løbe nord for North Dakotas hovedstad Bismarck. Her vurderede man imidlertid, at der ville være en udpræget fare for læk, hvorfor man takkede nej til den foreslåede rute.
Man skønnede ydermere, at ruten nord for hovedstaden ville blive både længere og dyrere. Sagen skriver sig imidlertid ind i en meget større fortælling om, hvordan store dele af den oprindelig befolkning opfatter den føderale regerings behandling af dem.
Dave Archambault er leder af Standing Rock Indian Reservatet som er et Lakota og Dakota reservat med omtrent 8000 indbyggere.
Archambault skriver i Native Sun News Today, at man siden de første tvangsforflytninger, som følge af ekspropriationerne (også kaldet Eminent Domain) har oplevet, at indiansk land gradvist er blevet mindre og er under fortsat pres. De føderale myndigheder har benyttet sig af loven om ekspropriation til at lade den texanske oliegigant Energy Transfer Partners få rettighederne til at anlægge rørledninger, da man har vurderet at det vil være i den brede befolknings interesse.
De sikkerhedsmæssige argumenter bakkes op af den canadiske tænketank Fraser Institute, der har beregnet, at transport af råolie via rørledning er 4,5 gange mere sikkert end togtransport.. Dette skyldes, at man med rørledninger vil kunne undgå de mange togeksplosioner, der har fundet sted over årene. Hundredevis af mennesker er døde som følge af disse eksplosioner.
Der har imidlertid også været meget ødelæggende lækager fra rørledninger. I 2010 oplevede USA den værste indlands-lækage nogensinde, da den Entbridge Energy ejede rørledning på grund af en defekt udledte 820.000 gallons råolie i Kalamazoo River i delstaten Michigan.
“Vi må skrotte de fossile brændstoffer”
Alaina Marshall er miljøaktivist og initiativtager til demonstrationen mod The Sabal Trail Transmission som olie og gas rørledningen fra Alabama til Florida hedder. Hun er 29 år og arbejder til dagligt som stripper i udkanten af Orlando. ”Jeg har derfor god tid til at sætte mig grundigt ind i sagerne og er meget passioneret omkring vores miljø. Byggeriet af the Sabal Trail rørledningen er allerede i fuld gang, men vi vil gøre alt for at få stoppet. Du må tænke på, at der er så mange værdifulde vådområder her i det centrale Florida. Vi risikerer at ødelægge dyre og planteliv for evigt, hvis vi ikke tænker os om ”, siger hun til POV International.
Alaina havde håbet på et større fremmøde denne søndag eftermiddag i The Paper Town: ”Mange meldte afbud i sidste minut, hvilket er lidt ærgerligt, når nu det både er en super vigtig sag, men også fordi jeg virkelig har forberedt det længe”.
Men hvad svarer hun mon djævelens advokat? POV spørger hende, hvad hun mener, alternativet er til at få transporteret den olie, som millioner af amerikanere er afhængige af hver dag og som potentielt bliver billigere af, at være hjemmeproduceret, fremfor importeret fra udlandet.
”Det er et godt spørgsmål. Helt grundlæggende er vi nødt til som civilisation at blive mere bevidste om, hvad vi forbruger og hvor meget vi forbruger. Det er selvfølgelig ikke et svar på det umiddelbare spørgsmål. Jeg ved ganske enkelt ikke hvad de skal gøre, men jeg ved, at hvis vi samlet set holder op med at forbruge så meget og samtidig skrotter de fossile brændstoffer og går over til vedvarende energikilder, så vil vi få en renere verden”, svarer hun.
Der er umiddelbart ingen oprindelige amerikanere, som bliver direkte påvirket af Sabal Trail rørledningen. Alligevel håber Alaina på solidaritet fra hele anti-rørledningsbevægelsen:
”Vi er meget solidariske med North Dakota folkene og har også nogle Native Americans med i vores bevægelse, siger hun og peger over mod to unge mænd, der står med hver deres banner.
Det her bliver stort og vi forventer at få skabt endnu mere opmærksomhed omkring vores sag. Nu er vi også blevet en del af Orlando for Progress, som er en organisation der har til formål at øge folks bevidsthed om miljøspørgsmål”
Håbet lever videre for aktivisterne
De folkelige bevægelser i mod rørledninger vokser sig imidlertid hastigt større og afholder nu næsten dagligt demonstrationer over hele landet. Den 16. november blev udråbt som ”Day of Action” og derfor organiserede lokale miljøbevægelser i samarbejde med protestbevægelser med primær fokus på den oprindelige amerikanske befolkning mere end 200 demonstrationer over hele USA.
”Det her handler ikke kun om den oprindelige befolkning, men om alle mennesker. Det er et klimaspørgsmål, en sag for hele menneskeheden. Vi er nødt til at holde op med at være afhængige af fossile brændstoffer”, siger Mikayla Haak, der er medlem af Yankton Sioux stammen og for nylig flyttede til Florida fra South Dakota.
Alle demonstranterne er bekymrede for de miljømæssige påvirkninger af Sabal Trail rørledningen. For få dage siden offentliggjorde Health News Florida nemlig at denne rørledning også har haft en lækage, som dog ifølge en repræsentant for anlægsarbejdet, er ganske ufarlig for både mennesker og dyr, men som ifølge miljøorganisationen WWAL (Withlacoochee, Willacoochee, Alapaha, Little and Upper Suwannee Rivers) ikke desto mindre kan være skadelig, da dele af lækagen indeholder for megen bentonit, der kan ødelægger iltningen i vandet.
The Sabal Trail forventes færdiganlagt i marts 2017. Om kritiske borgere og demonstranter får held til at afmontere rørledningen, står endnu hen i det uvisse, men håbet lever videre for aktivisterne.
Tilbage i the Baby Blue tør jeg næsten ikke træde på speederen. Jeg ved jo , at den ikke kører mere end 10 kilometer på den fossile brændstofs liter.
Alle fotos: Troels Gaihede – Orlando, Florida. Topfoto: Julie Carrington med protestskilt.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
