HANDICAPPOLITIK // KRONIK – I kølvandet på den alvorlige FN-kritik af regeringen for ikke at leve op til Handicapkonventionen har SF stillet et beslutningsforslag om en handicappolitisk handlingsplan. Regeringen og et folketingsflertal afviste forslaget med en næsten enslydende argumentation om, at de allerede selv har en bedre plan. SF’s Charlotte Broman Mølbæk påviste, at regeringen fordrejer samtalen om dansk handicappolitik, skriver Lisbeth Riisager Henriksen.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Som beskrevet i en række artikler i POV International har den danske regering i september 2024 fået meget alvorlig kritik af FN’s Handicapkomité. Det er kritik for, at Danmark på en lang række områder ikke lever op til FN’s Handicapkonvention, og at det er gået tilbage med efterlevelse af forpligtelserne i konventionen sammenlignet med resultaterne fra FN’s eksamination af Danmark i 2014.
I 2013 lavede den daværende SRSF-regering en handicappolitisk handlingsplan. Den fik kritik af FN for ikke at være konkret og målrettet nok.
I 2024 var ét af de alvorlige kritikpunkter fra FN, at SVM-regeringen ikke havde udarbejdet og indført en ny, tværgående og national handicappolitisk handlingsplan siden 2013. Et andet alvorligt kritikpunkt var, at regeringen kun har planer om at udarbejde en handicappolitisk handlingsplan for arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet. Der er tale om et af initiativerne i den såkaldte rammeaftale på handicapområdet fra 2. maj 2024, som regeringen indgik med Det Konservative Folkeparti, Det Radikale Venstre og Liberal Alliance. Den angår primært socialområdet, men har altså et enkelt punkt om en handlingsplan på de to nævnte andre områder.
FN’s Handicapkomité er bekymret over, at lovgivningen i Danmark og resten af kongeriget ikke systematisk omfatter et handicapperspektiv og en menneskerettighedsmodel for handicap. Den er bekymret over manglen på foranstaltninger til at revidere og ophæve diskriminerende eller bagstræberisk lovgivning.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke nævnt FN-kritikken med ét eneste ord
Handicapkomitéen har derfor anbefalet, at regeringen ”foretager en omfattende gennemgang af eksisterende lovgivning for at sikre overensstemmelse med principperne, definitionerne, rettighederne og forpligtelserne i henhold til konventionen, ophæver enhver lovgivning, herunder nylige ændringer, der træffer bagstræberiske foranstaltninger, og afholder sig fra at træffe bagstræberiske foranstaltninger i fremtiden, herunder i de nuværende processer, der udformer den nye regerings politikker”.
Derfor har FN også anbefalet regeringen at udarbejde og vedtage en national handlingsplan, der forholder sig til mennesker med handicaps samlede bredde af behov og rettigheder ifølge Handicapkonventionen. Det er en plan, der skal forholde sig til alle sektorer. I planen skal regeringen opstille konkrete målsætninger, målbare mål, et passende budget og indikatorer for at evaluere fremskridt i gennemførelsen af planen.
Social- og handicapordførere fra SF og Enhedslisten har efterfølgende forsøgt at få social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen (S) og andre af regeringens ministre til at forholde sig til FN-kritikken. De har sammen eller hver for sig stillet §20-spørgsmål, almindelige udvalgsspørgsmål og indkaldt en række ministre til åbent samråd herom.
Socialministerens synspunkt og position har været, at FN ikke er kommet med kritik, men kun med anbefalinger til, hvad regeringen bør gøre. Hun mener ikke, at regeringen nødvendigvis skal følge anbefalingerne. Lignende synspunkter har sundhedsminister Sophie Løhde (V) og børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) fremført. Og statsminister Mette Frederiksen (S) har ikke nævnt FN-kritikken med ét eneste ord i hverken åbningstalen i oktober eller i sin nytårstale 1. januar.
Mølbæk: Uacceptabelt, at regeringen i dag ikke efterlever FN-forpligtelser
Nu har SF fremsat et beslutningsforslag om at udarbejde og gennemføre en handicappolitisk handlingsplan som den, FN har anbefalet. Forslaget, som pålægger regeringen at igangsætte et sådant arbejde inden udgangen af det igangværende folketingsår, blev førstebehandlet i Folketinget onsdag den 8. januar. Charlotte Broman Mølbæk, som blandt andet er partiets social- og handicapordfører, fremlagde forslaget og indgik i behandlingen på vegne af forslagsstillerne.
I sin begrundelse for forslaget sagde hun, at en handlingsplan efter FN-forlæg er nødvendig, fordi den skal rette op på den tilstand, at Danmark i dag slet ikke lever op til forpligtelserne i Handicapkonventionen. Det er forpligtelser til at sikre mennesker med handicap de samme rettigheder og muligheder for et værdigt liv som alle andre:
”I Danmark er vi stolte af at være et land, hvor fællesskab og solidaritet er grundsten i vores samfund. Men desværre halter vi bagefter, når det gælder ligestilling og muligheder i livet for mennesker med handicap. Alt for mange møder dagligt udfordringer, som kunne undgås med mere konsekvent og målrettet politik.”
”Det er ikke kun uacceptabelt. Det er også uforeneligt med de værdier, vi som land og som folk ønsker at stå for. Danmark har for mange år siden forpligtet sig på FN’s Handicapkonvention, og den skal sikre, at mennesker med handicap har de samme rettigheder og muligheder som alle andre. Men hvis vi ser på realiteterne, er det tydeligt, at vi ikke lever op til vores egne forpligtelser.”
Hun pegede på, at mange områder i vores samfund er fyldt med barrierer, der skaber ulighed og eksklusion: ”Fx er arbejdsløsheden hos personer med handicap markant højere end blandt andre mennesker i det her samfund. Mange har svært ved at få adgang til uddannelse eller deltage i det kulturelle og sociale liv, fordi byrum og institutioner stadig ikke er tilgængelige. Samtidig hører vi alt for mange historier fra mennesker, der kæmper for at få tilstrækkelig hjælp og støtte, selv når loven siger, at de har ret til det.”
Den handlingsplan, som SF har stillet beslutningsforslag om, skal bringe mennesker med handicap i retning af et mere lige og mere retfærdigt samfund på alle områder i deres liv. Det kan den, sagde Charlotte Broman Mølbæk, fordi den skal indeholde konkrete, entydige og præcise målsætninger, som Folketinget skal følge op på.
Socialministeren: Regeringen gør allerede meget
Ved førstebehandlingen i Folketinget sagde social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen, at hun og regeringen ”støtter” intentionen bag beslutningsforslaget. Men regeringen vil ikke stemme for forslaget eller love på sigt at følge anbefalingen om en tværsektoriel handicappolitisk handlingsplan.
Hun mente, at regeringen allerede i dag gør meget for at forbedre forholdene for målgruppen. Hun mente endog, at SF med sit beslutningsforslag slår et stort brød op for at få regeringen til at gøre noget, som den allerede selv er i gang med at gøre. Derfor vil regeringen ikke stemme for beslutningsforslaget:
”Som forslagsstillerne nok ved, så sparker I en åben dør ind. Regeringen deler i høj grad intentionen bag forslaget om at udarbejde og indføre en handicappolitisk handlingsplan. Det er også derfor, det fremgår af regeringsgrundlaget, at regeringen vil udarbejde en handlingsplan på området med fokus på uddannelse og beskæftigelse,” sagde hun.
Hun forklarede, at der i rammeaftalen på handicapområdet indgår et punkt om en handlingsplan med fokus på uddannelse og beskæftigelse. Den plan skal se på muligheden for at skabe mere fleksible uddannelsesveje for studerende med handicap og sætte fokus på, hvordan flere med handicap kan bidrage på arbejdsmarkedet:
”Vi ved nemlig, at der er et stort potentiale i at hjælpe flere mennesker med handicap i uddannelses- og beskæftigelsessystemet, fordi det kan give bedre muligheder for at bidrage med dét, man kan på lige fod med andre. Men også fordi der er en god samfundsøkonomi i at få flere med.”
Ministeren sagde, at regeringen og aftalepartierne bag rammeaftalen skal have en drøftelse af handlingsplanen med de centrale parter på området, og at de i den forbindelse ”naturligvis [vil] tage FN’s anbefalinger med i overvejelserne og drøftelserne”. Den drøftelse er parterne tilsyneladende allerede blevet inviteret til, må man forstå.
Derudover pegede hun på, at regeringen med den nævnte rammeaftales 25 initiativer, herunder initiativer som specialeplanlægning og en forenklet visitationsmodel til hjælpemidler, vil arbejde for bedre vilkår for mennesker med handicap og derigennem imødekomme FN’s anbefalinger.
Hun pegede desuden på, at en bred kreds af partier har afsat en økonomisk ramme på godt 25 mio. kroner til denne handlingsplan i den pulje af midler, SSA-reserven for 2025, som Folketingets partier har udmøntet til social-, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Hun fremførte også den påstand, at SF’s beslutningsforslag er ufokuseret og ikke vil virke, fordi den må ligne den handlingsplan fra 2013, som den daværende regering fik FN’s kritik for. Der ”ligger jo så et mål i, at vi ikke bare sætter 100 ting i søen på én gang, men aldrig rigtigt får fulgt op på dem,” sagde hun.
Og så påstod socialministeren, at det er nødvendigt at afvente ”en grundig dialog med de centrale parter”, før regeringen overhovedet kan fastlægge en masse overordnede mål på de forskellige ministerområder:
”Jeg kan umiddelbart godt være lidt skeptisk over en handlingsplan, som fastlægger en masse mål på en lang række ministerområder, for så risikerer vi, at det bliver for ufokuseret. Det vigtigste for mig er nemlig ikke, at vi oplister en masse mål, som vi så skal sidde og overvåge, men at vi kan flytte noget for borgerne gennem konkrete og fokuserede tiltag. I øvrigt så har vi jo i dag også et handicapbarometer, som allerede følger en lang række områder, så det kan vi jo starte med at bruge og så fokusere på de områder, hvor handicapbarometeret har vist, at der er størst udfordringer eller størst gevinster at hente for mennesker, der lever med handicap.”
Et eksempel var Christian Friis Bach. Han nærmest latterliggjorde SF’s kritik af regeringen for ikke at gøre nok for mennesker med handicap
”Derved ønsker vi endnu ikke at lægge os fast på en bred plan med det skitserede indhold. Regeringen er desuden af den opfattelse, at den bedste måde at løse de store problemer på området er at sætte konkrete initiativer i gang, som vil have en virksom effekt på lige præcis de områder, hvor vi ser de største udfordringer, eller hvor vi ser det største potentiale. Og her har vi brug for en grundig dialog med de centrale parter.”
Sidst, men ikke mindst, fokuserede hun på samfundsøkonomien:
”I begrundelsen for forslaget henviser SF til nogle af de strukturelle udfordringer på handicapområdet i dag, eksempelvis på sundhed, retssikkerhed, undervisningsområdet og til de økonomiske udfordringer, kommunerne oplever på grund af de stigende udgifter til det specialiserede handicap- og socialområde. Regeringen er også meget opmærksom på disse udfordringer, herunder det paradoks, som ligger i, at kommunale udgifter til området er steget voldsomt, uden at de borgere, det handler om, rent faktisk oplever, at indsatsen bliver bedre. Det har vi fokus på, og det handler vi på. Og det kommer vi til at fortsætte med at gøre også i de kommende år.”
Broman Mølbæk: Har regeringen overhovedet taget FN’s skarpe kritik alvorligt?
Charlotte Broman Mølbæk var ikke tilfreds med socialministerens svar og hensigtserklæringer. Efter ministerens tale fulgte en række ordvekslinger mellem de to.
Charlotte Broman Mølbæk udtrykte kritik af regeringen:
”Der er godt nok meget, som skurrer ret meget i mine ører i ministerens svar, uagtet at jeg hører de positive intentioner. For det første er det sandt, ja: der bliver brugt flere penge på mennesker med handicap. Men der er kommet mange flere mennesker til, så i realiteten – og det er Tranæs-rapportens egne tal, der viser det – er beløbet per borger faktisk mindre.”
”Men jeg bliver også bekymret over, om den her regering overhovedet tager den meget skarpe kritik alvorligt, der kom fra FN’s Handicapkomité. Netop fordi man på mange måder ikke samtænker handicappolitik.”
Det udfoldede hun nærmere: ”Man kan blive helt bekymret for, at det her er en tilståelsessag for regeringen, og at man reelt ikke har tænkt sig at gøre noget på de andre områder, men bare lige at tage en lille klat på beskæftigelse. For hvad skal der egentlig til, for at et menneske med handicap kommer i beskæftigelse?”
”Jo, for det første så skal man faktisk have en god skolegang. Man skal også have nogle gode uddannelsesmuligheder. Det kræver, at man har hjælpemidler. Det kræver, at man har støtteindsatser og så videre, og at de taler sammen i overgangene. Regeringen har også forringet mulighederne for at få planlagt sin overgang til voksenbestemmelserne. Det har man gjort lige her for nylig,” pointerede hun og fortsatte:
”Så hvad er det egentlig, regeringen har for ambitioner for mennesker med handicap? Er man ligeglad med, at mennesker med handicap i langt mindre grad har adgang til det offentlige rum, til sundhedstjenester, til det kulturelle liv, til i virkeligheden også at have et aktivt liv og fritidsliv på egne præmisser?”
Socialministeren afviste enhver kritik:
”Nej, det er regeringen selvsagt overhovedet ikke [ligeglad med, red.] (…). Regeringen går utroligt meget op i de anbefalinger, som er kommet fra FN’s Handicapkomité, og de udfordringer, som handicappede lever med.”
Friis Bach: Regeringen lytter, men …
Regeringen og de øvrige partier bag rammeaftalen på handicapområdet – Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Det Radikale Venstre – nægtede ligeledes at støtte beslutningsforslaget. Det blev fremlagt af socialordførerne Sara Emil Baaring (S), Christian Friis Bach (V, tidligere R), Rosa Eriksen (MOD), Katrine Daugaard (LA), Birgitte Bergman (KF) og Lotte Rod (RV). Alle argumenterede de næsten på samme måde som social- og boligministeren, og vi fik lov at høre den samme ”plade” igen og igen.
Et eksempel var Christian Friis Bach. Han nærmest latterliggjorde SF’s kritik af regeringen for ikke at gøre nok for mennesker med handicap:
”Derfor er det jo lidt besynderligt at stå her og diskutere det her beslutningsforslag. For som social- og boligministeren sagde det, så sparker SF ikke bare en dør ind. Der er en åben ladeport, og jeg vil gerne invitere SF til at gå ind ad den og være med til at implementere bestemmelserne og rammeaftalen og udarbejde en stærk handlingsplan.”
Barriererne og de uacceptable forhold på handicapområdet fortsat vil eksistere, konstaterede Charlotte Broman Mølbæk
Det var Charlotte Broman Mølbæk absolut ikke enig med ham i. Hun pointerede igen, ligesom hun gjorde over for socialministeren og de øvrige nejsigende socialordførere, at hendes beslutningsforslag absolut ikke er det samme som det, regeringen har tænkt sig at gøre på baggrund af rammeaftalen for handicap. Handlingsplanen i SF’s beslutningsforslag vil angribe hele handicapområdet og monitorere bredt på de forskellige områder, kigge på samfundsudviklingen og arbejde for, at mennesker med handicap på alle områder får lige vilkår for at leve et liv med muligheder og med indhold som mange andre mennesker.
Hun spurgte ham: ”Er Venstre helt ligeglad med, hvad man anbefaler fra FN’s Handicapkomité?”
Christian Friis Bach tog kritikken ilde op:
”Det er Venstre bestemt ikke ligeglad med. Jeg har arbejdet med menneskerettigheder i hele mit liv. Jeg har arbejdet i Genève meget tæt på de komitéer, som sidder og overvåger implementeringen af konventionerne og følger deres arbejde.”
”Jeg ved også,” sagde han, ”at det som med alt andet jo er et spørgsmål om, at når man ser ting udefra i verden, så kan det være svært at zoome helt ind og se den konkrete politik og implementering i det enkelte land. Og det er jo en løbende diskussion i implementeringskomitéerne, og den skal Danmark deltage i, og vi skal lytte meget nøje til de anbefalinger, der kommer fra de her komitéer. Men det mener jeg også bestemt, at regeringen gør.”
I forhold til Charlotte Broman Mølbæks pointering af, at handlingsplanen i henholdsvis SF’s beslutningsforslag og i rammeaftalen er to helt forskellige ting, afviste han kritikken helt: ”Der er et meget, meget stort overlap mellem det her beslutningsforslag og det arbejde, som partierne bag rammeaftalen sidder med hver eneste dag stort set.”
Ikke flertal for beslutningsforslaget
De øvrige partiers socialordførere støttede beslutningsforslaget: Marlene Harpsøe (DD), Mette Thiesen (DF), Nikoline Erbs Hillers-Bendtsen (ALT) og Enhedslistens socialordfører Victoria Velásquez (som denne dag ikke var tilnstede, men lod hilse via Charlotte Broman Mølbæk). Men samlet set er der altså ikke flertal for forslaget.
Efter at alle partier og ordførere havde haft mulighed for at tale, afrundede Charlotte Broman Mølbæk folketingsbehandlingen med beklagelse af, at regeringen og folketingsflertallet ikke vil tilslutte sig beslutningsforslaget:
”Problemet er, at lige nu følger vi ikke op på noget. Vi samler ikke data ordentligt ind. Vi kigger ikke på, hvad der kommer til at ske. Til gengæld kan man så læse sig frem til i regeringsgrundlaget, at man gerne vil have de her 43.000 unge mennesker i arbejde. Jeg tror, at det er omkring 40 procent af de meget sårbare unge mennesker, der står uden for uddannelse og arbejde, som har et handicap. Så hvordan påtænker man i virkeligheden, at de her mennesker, der står midt imellem uddannelse og beskæftigelse eller ingen steder, skal komme et sted hen, hvor de faktisk kommer igennem en uddannelse og også bliver klar til et arbejdsmarked?”
”Jamen, det er der rigtig mange veje til,” fortsatte hun: ”Det handler også om sociallovgivning. Det handler også om hjælpemidler. Det handler også om, at man kan få de rigtige støtteindsatser. Og det er jo dét, sådan en handicappolitisk handlingsplan kan bidrage til: At vi kigger på det bredt og vidtgående.”
Men i stedet for at arbejde tværgående handicappolitisk og sørge for at fjerne de ”dumme barrierer”, som samfundet har stillet op over for mennesker med handicap, betyder regeringen og folketingsflertallets måde at forholde sig til SF’s beslutningsforslag, at barriererne og de uacceptable forhold på handicapområdet fortsat vil eksistere, konstaterede Charlotte Broman Mølbæk afslutningsvist.
Læs også Lisbeth Riisager Henriksens kommentar: “Alvorligt skred i dansk handicappolitik tegner uhyggelige fremtidsperspektiver for mennesker med handicap”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
