FLYGTNINGE // BAGGRUND – I Middelhavet beskydes redningsskibe af Libyens maskerede kystvagter. NGO’er kræver, at EU-Kommissionen afbryder samarbejdet med det nordafrikanske land – et krav, der for nylig blev afvist. Angrebene er en del af et mønster, advarer maritim redningsorganisation.
MYTILINI, LESBOS – ”Alle lægger sig ned!” lyder det skurrende og bestemt fra højtaleranlægget. Besætningsmedlemmer ligger på gulvet blandt glasskår og projektiler fra taktfaste skudsalver, der rammer fartøjet. Skibets kaptajn råber ”mayday!” fire gange i sin radio og anmoder om hjælp fra de italienske myndigheder og Natos skibe i Middelhavet. De kraftige, hule dunk fra skyderiet varer i 12 minutter. To maskerede libyske kystvagter efterlader over hundrede skudhuller på eftersøgnings- og redningsskibet Ocean Viking, før det frigives og sejler i sikkerhed i Italien.
En måned senere, i slutningen af september, udsættes endnu et redningsskib for et lignende angreb. Ligeledes i internationalt farvand.
Ocean Viking er chartret af den maritime og humanitære organisation SOS Méditerranée. Den kommunikationsansvarlige, Francesco Creazzo, sætter ord på angrebet og det juridiske efterspil samt hele miserens forbindelse til et spirende partnerskab mellem EU-Kommissionen og Libyen.
Kommissionen står skoleret
Endnu inden Ocean Viking var kommet i havn i den sicilianske havneby Augusta efter angrebet, blev Kommissionen afkrævet at forholde sig til skyderiet. På et pressemøde stod Kommissionens talspersoner Markus Lammert og Paula Pinho skoleret. Sidstnævnte kaldte angrebet en del af en ”bekymrende udvikling”. Angrebet er nemlig ingenlunde uden fortilfælde, men derimod en del af et mønster. Forrige år blev personel fra selvsamme Ocean Viking-skib bragt i fare, da en libysk patruljebåd åbnede ild tæt ved skibets udsendte redningsbåd, der var sat i søen for at redde folk i havsnød. Patruljebåden var magen til den Houn 664-patruljebåd, der denne august angreb selve Ocean Viking.
Bare to dage efter Kommissionen afslog at stoppe sin finansiering, skød den libyske kystvagt mod redningsskibet Sea-Watch 5
I Bruxelles gentog journalister deres spørgsmål, mens Markus Lammert afvæbnende gentog sine svar. ”Stoler Europa-Kommissionen på de libyske myndigheder, ja eller nej?” spurgte journalister, mens Lammert måtte svare, at Kommissionen først måtte ”fastlægge fakta”. Samtidig understregede han, at redningsaktioner skal udføres i fuld overensstemmelse med international ret. Kommissionen krævede, at de libyske myndigheder efterforsker episoden, så de ansvarlige kan trækkes i retten. Efterforskningen pågår fortsat.
I mellemtiden har SOS Méditerranée og 40 andre civilsamfundsorganisationer, herunder Læger uden Grænser og Amnesty International, skrevet et åbent brev til Europa-Kommissionen. Heri kræver organisationerne blandt andet, at finansieringen af og samarbejdet med den libyske kystvagt ophører.
En måned efter angrebet, den 24. september, afslog Europa-Kommissionen at imødekomme kravet. Talsmand for Europa-Kommissionen Guillaume Mercier udtalte i den forbindelse: ”Hvis vi vil forbedre situationen, er det vigtigt at fortsætte engagementet” (i Libyen, red.). Han tilføjede: ”Det er det, vi har gjort, og det fortsætter vi med at gøre på forskellige niveauer – og det er vores nuværende politik.”
Bruxelles fastholder altså støtten til den libyske kystvagt, men det er ikke uden at ryste på hånden. Libyens excesser tærer på det pragmatiske og diplomatiske parløb. Bare to dage efter Kommissionen afslog at stoppe sin finansiering, skød den libyske kystvagt mod redningsskibet Sea-Watch 5.
Patruljebåden, hvorfra skuddene mod Sea-Watch 5 kom, var italiensk bygget og skænket til Libyen i 2018 som led i en EU-støttet indsats for at bekæmpe irregulær migration. Og mønstret fortsætter. Creazzo fortæller, at kystvagten, der angreb Ocean Viking, patruljerede i et italienskbygget Corrubia-class-skib. Dette skib fik Libyen i gave fra EU forrige år som en del af unionens SIBMMIL-projekt – Støtte til en Integreret Forvaltning af Grænser og Migration i Libyen.
Det pragmatiske samarbejde mellem EU og Libyen tog fart i forbindelse med flygtningekrisen i 2015, og båndene er kun blevet tættere med årene.
Et parløb
Libyens rolle som transitland for flygtninge og migranter, der søger fra Afrika mod EU, spiller en afgørende rolle for EU’s velvilje til at samarbejde. Selvom landet er ustabilt, præget af militser og systematisk krænker flygtninge og migranter, får det lang snor. For at begrænse tilstrømningen af irregulær migration betragter et opportunistisk EU Libyen som en nødvendig eller tvungen samarbejdspartner. Omvendt får Libyen penge i kassen og vinder international legitimitet.
Som del af EU’s Emergency Trust Fund for Africa modtog Libyen mellem 2015 og 2021 i underkanten af 3,5 milliarder kroner til at løse migrationsrelaterede problemer. Heraf var 440 millioner allokeret grænseforvaltning og -kontrol. Specifikt skulle pengene gå til: ”Styrkelse af kapaciteten hos de relevante libyske myndigheder gennem målrettet træning i eftersøgning og redning, herunder i menneskerettigheder, samt ved levering af udstyr.”
Juridisk kan Libyen altså ikke fungere som kystvagt, der skal værne om folk i havsnød
I 2021 fortsatte støtten til Libyen, nu kanaliseret gennem EU’s finansielle værktøj NDICI–Global Europe: et naboskabs-, udviklings- og internationalt samarbejdsinstrument. Dette beskrives som værende unionens vigtigste finansieringsinstrument til ”at bidrage til at udrydde fattigdom samt fremme bæredygtig udvikling, fred og stabilitet i verden”. Fra den pulje får Libyen mellem 2021 og 2027 i alt 485 millioner kroner til grænseforvaltning. Dertil kommer 186 millioner kroner i regional støtte, som skal bruges på tilbagesendelser og reintegration.
Særligt Italien har et tæt samarbejde med Libyen, og sammen indgik de i 2017 et Memorandum of Understanding – et EU-sponsoreret forståelsespapir. Her støttes Libyens kystvagt økonomisk og teknisk for at stoppe og tilbageholde flygtninge og migranter, der søger over Middelhavet mod EU. Mere end tyve skibe blev i den forbindelse skænket til Libyen.
Samarbejdet er dog bredt kritiseret, blandt andet af Læger uden Grænser. Organisationen skriver, at ordningen sker på bekostning af migranters og flygtninges menneskerettigheder. Størstedelen af dem, der bliver opsnappet til søs af den libyske kystvagt, ender nemlig i et libysk fængsel. Aftalen understøtter dermed et system af udnyttelse, afpresning og overgreb, lyder det.
Diskussionen om Libyen som kystvagt har et iboende og bizart paradoks, siger talsmanden for SOS Méditerranée, Creazzo. Han fortæller, at Libyen juridisk set ikke udfører redninger til havs, fordi de ikke har noget ”place of safety” – et sikkert sted, hvor menneskers grundlæggende behov og rettigheder respekteres. Juridisk kan Libyen altså ikke fungere som kystvagt, der skal værne om folk i havsnød. Tidligere har Sekretariatet for FN’s højkommissær for menneskerettigheder i sin rapport ”konkluderet klart”, at Libyen ikke er et ”sikkert sted for tilbageførsel eller landsætning af migranter reddet til søs”.
Kommissionen afviser, at dens støtte til de libyske styrker direkte muliggør disse menneskerettighedskrænkelser. Dog har Kommissionen, erklærede EU’s Ombudsmand sidste år, begået forvaltningsfejl ved at nægte at offentliggøre ”do-no-harm”-vurderingerne af sine projekter i Libyen.
Et hidtil uset voldsomt angreb
Det er eftermiddag, og kalenderen siger 24. august. Små 80 kilometer ud for Libyens nordlige kyst sejler det rød-hvide eftersøgnings- og redningsskib Ocean Viking. Af det italienske maritime redningskoordineringscenter, ITMRCC, har Ocean Viking fået tilladelse til at søge efter en båd i nød. Skibet befinder sig lovligt i internationalt farvand.
Kl. 14:58 nærmer den libyske kystvagt sig med høj fart. Over radioen bliver der råbt ”Go out!” til redningsskibet. Det skal sejle væk, forstås, siger Francesco Creazzo. Kaptajnen på Ocean Viking orienterer kystvagten om, at de er i kontakt med Tripoli, kystvagtens redningskoordineringscenter i Libyens hovedstad, og med ITMRCC.
”Vi er i gang med en eftersøgning af en nødstedt båd,” tilføjer kaptajnen på Ocean Viking.
”Go out!” lyder det igen ordknapt fra kystvagten. Ocean Viking tøver af sikkerhedsmæssige årsager ikke med at parere ordre og sætter kursen nordpå, mod Italien, modsat retning af Libyen. I maksimal hastighed. Alligevel åbner den libyske kystvagt fem minutter senere ild uden forvarsel.
Efter 12 minutters intens beskydning slipper Ocean Viking ud af jerngrebet. Ud over personel var 87 personer, der havde været i havsnød, reddet ombord på skibet. Ingen kom til skade under angrebet, men der blev sigtet efter folk, der befandt sig på dækket. På skibets bro, kontrolrummet, hvorfra skibet og kommunikationen styres, ses skudhuller i hovedhøjde, fortæller Creazzo. I det hele taget blev broen slemt beskadiget. Dens hvide facade blev plettet af sorte skudhuller, mens andre skud punkterede alle fire redningsbåde ombord og ødelagde antenner og radarsystemer.
”Vi er i øjeblikket i gang med meget dyre reparationer,” oplyser Creazzo.
Skudsalven mod Ocean Viking markerede et hidtil uset voldsomt angreb på humanitært personel til søs, mener Francesco Creazzo. SOS Méditerranée har før oplevet trusselsskud og farlige manøvrer fra den libyske kystvagt, men dette var en helt ny skala. Uagtet størrelsen eller metoden for angrebet understreger Creazzo, at Ocean Viking havde ”fuldstændig ret” til at være på havet. ”Faktisk var det vores pligt”.
I stedet ser vi, at EU finansierer, træner, udruster og støtter institutioner, der skaber kaos og er blevet ekstremt voldelige”
I sidste ende nåede Ocean Viking til den sicilianske havn Augusta. Her indledte anklagemyndigheden i kystbyen Siracusa en efterforskning. Det kræver italiensk lovgivning, hvis der er tale om et drabsforsøg, og det, mener Creazzo, ”var jo tilfældet”. I samme ombæring kom retsmedicinere for at sikre beviser, der senere skal bruges mod kystvagten.
Hvordan vil angrebet påvirke jeres fremtidige operationer?
”Vi arbejder netop nu på at vurdere, hvilke yderligere sikkerhedsforanstaltninger vi kan indføre. Men den vigtigste sikkerhedsforanstaltning er institutionel. EU-institutionerne burde beskytte humanitære medarbejdere og de mennesker, der modtager humanitær bistand. Men i stedet ser vi, at EU finansierer, træner, udruster og støtter institutioner, der skaber kaos og er blevet ekstremt voldelige.”
Er der fortsat ingen af jeres krav til Kommissionen, der er blevet imødekommet?
”Ikke i øjeblikket, men vi fortsætter med at presse på for at få politiske ændringer. Vi er ikke tilfredse med EU’s svar.”
Uholdbare arbejdsbetingelser
SOS Méditerranées talsmand ræsonnerer over samarbejdet mellem EU og Libyen, og hvad fremtiden kan bringe. EU’s og særligt de enkelte medlemsstaters politik har ændret sig over de seneste otte år, mener han. Graden og metoderne, hvorpå europæiske stater har kriminaliseret NGO’er og hindret deres arbejde, er blevet værre, vurderer Creazzo.
Kurdis livløse krop endte på forsiden af de store nyhedsmedier og blev et symbol på flygtningekrisen
Læger uden Grænser har indstillet deres redningsskib Geo Barents aktiviteter grundet ”absurde og meningsløse italienske love og politikker”.
Er jeres arbejde besværliggjort på samme måde?
”Ja, i høj grad. Vi er blevet tilbageholdt gentagne gange.” Det handler i sidste ende om politik, siger han og opremser alskens dekreter, kodekser og kontroller. ”Siden slutningen af 2016 har det været nonstop. Og det gælder for alle NGO’er.”
Så det er den italienske regering, der giver jer dårlige arbejdsbetingelser?
”Ja,” siger han og tøver. ”Men den italienske regering er en del af en bredere europæisk politik.”
En uge efter angrebet på Ocean Viking markerede SOS Méditerranée på deres Instagram-konto tiårsdagen for Alan Kurdis død – den toårige syrisk-kurdiske dreng, der i 2015 blev skyllet op på strandkanten ved den tyrkiske kystby Bodrum. Kurdis livløse krop endte på forsiden af de store nyhedsmedier og blev et symbol på flygtningekrisen.
”Lad os fortsætte med at gøre vores del, indtil havet ikke længere er et farligt sted, men et sted for frelse,” skriver SOS Méditerranée i opslaget.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og