KRIG I GAZA // ANALYSE – En våbenhvile mellem Israel og Hamas ser ikke ud til at være inden for umiddelbar rækkevidde lige nu. Krigen i Gaza har udviklet sig til en blodig strid mellem radikalisterne, selvom de på hver deres side af fronten i stigende grad står svækket.
TEL AVIV – Onsdag nedlagde USA veto mod en resolution i FN’s sikkerhedsråd, som krævede øjeblikkelig våbenhvile samt genoptagelse af nødhjælpen til Gaza i fuldt omfang. De øvrige 14 medlemmer af sikkerhedsrådet stemte for.
Den amerikanske FN-ambassadør, Dorothy Camille Shea, kritiserede efterfølgende resolutionen for ikke at stille noget krav om, at Hamas samtidig nedlægger våbnene og forlader Gazastriben.
Den 19. januar i år fik Donald Trump tvunget parterne ind i en våbenhvile, som lige akkurat humpede sig igennem den første af tre faser, før krigen atter bragede løs.
Over for dette understregede hendes britiske kollega, Barbara Woodward, nødvendigheden af få afsluttet krigen så hurtigt som muligt, og at dette skal omfatte en løsladelse af de resterende 58 israelske gidsler og en afhjælpning af civilbefolkningens katastrofale humanitære situation i Gazastriben.
Fanget af radikalister
Hele situationen kan give en oplevelse af deja-vu, for scenariet synes at have udspillet sig gang på gang i lige så mange varianter i løbet af de 20 måneder, krigen i Gaza nu har stået på.
Siden Hamas rettede sit brutale terrorangreb mod det sydlige Israel den 7. oktober forrige år, og Israel svarede igen få dage senere med en militær offensiv, der med tiden har fået voldsomt ødelæggende omfang, har verden set til med forfærdelse og klynget sig til vage håb om en våbenhvile.
I november 2023 kom det til en kortvarig våbenhvile med udveksling af israelske gidsler og indsatte palæstinensere fra israelske fængsler. Den 19. januar i år fik Donald Trump tvunget parterne ind i en våbenhvile, som lige akkurat humpede sig igennem den første af tre faser, før krigen atter bragede løs.
I den seneste tid har en ny våbenhvile igen været på forhandlingsbordet, og da den også truer med at blive hængende som et forfængeligt håb, blev det den direkte årsag til, at Slovenien, Guyana og Algeriet tog initiativ til endnu en FN-resolution, som Trump-administrationen hurtigt gjorde kål på.
Det står mere og mere klart, at følgerne af angrebet den 7. oktober er blevet til et bittert og selvdestruktivt opgør mellem radikalisterne
FN-resolutioner har det med at virke som skønne spildte kræfter, når det kommer til Mellemøsten. Også dette forsøg var nærmest dødfødt fra starten, og selvom USA havde afholdt sig fra at stemme, hvorved resolutionen var blevet vedtaget og havde fået et nummer, er det tvivlsomt, om den ville have fået nogen som helst virkning.
Navnlig i den helt aktuelle situation synes dette at være tilfældet, for det står mere og mere klart, at følgerne af angrebet den 7. oktober er blevet til et bittert og selvdestruktivt opgør mellem radikalisterne.
På den ene side står den islamiske Hamas-bevægelse, der med dyb kynisme ønsker at fortsætte krigen uden hensyn til den palæstinensiske civilbefolkning, og på den anden styrer en Netanyahu-regering, der er i kløerne på en messiansk fanatisme, på lignende facon frem mod et militært mål, der virker illusorisk.
Hamas er efter alt at dømme meget alvorligt medtaget af krigen, og den radikale israelske højrefløj, der hidtil har sat dagsordenen for Netanyahu, ser også ud til at være ved at miste pusten
Midt i dette kaos er der imidlertid en vigtig udvikling, der kan gå hen og få langt større betydning end selv den mest velmenende FN-resolution.
På begge sider af krigen vokser vreden og protesterne mod krigen hastigt. Der er to befolkninger, der føler sig fanget af radikalisterne, men hertil kommer, at man også på begge sider kan se endnu en ret parallel udvikling.
Hamas er efter alt at dømme meget alvorligt medtaget af krigen, og den radikale israelske højrefløj, der hidtil har sat dagsordenen for Netanyahu, ser også ud til at være ved at miste pusten. Derfor skal man kigge lidt indad og lægge mærke til nogle udviklinger, der måske kan vise, at en ændring er på vej.
Annektering af Vestbredden
Der har i den seneste tid været snak, eller måske snarere verserende rygter om, at Israel er godt på vej til at annektere Vestbredden. Og umiddelbart kunne der være grund til at se det som en klar tendens.
I denne uge invaderede radikale bosættere således igen Khallet al-Dabaa, en lille palæstinensisk landsby i den sydlige ende af Vestbredden.
Stedet, som ligger i en samling af mindre samfund ved navn Masafer Yatta i de tørre bjerge syd for Hebron, har tidligere været under angreb fra bosætteraktivister, og denne gang førte det til, at bosætterne helt overtog de klippehuler, hvor de palæstinensiske beduiner har boet i flere generationer.
Hele denne del af Vestbredden har i årevis været scene for stadige konfrontationer. På egnen ligger flere af de mest radikale bosætterudposter, og i denne uge undlod det israelske militær at gribe ind, hvilket også er sket før.
Denne seneste udvikling synes at ligge i direkte forlængelse af, at Bezalel Smotrich i sidste uge fremlagde planer om hele 22 nye bosættelser på Vestbredden. Han er finansminister, men har også tiltaget sig store magtbeføjelser i forsvarsministeriet, hvilket er udtryk for en klar strategi.
Smotrich er selv stærkt ideologisk bosætter, og han står i spidsen for det lille parti Religiøs Zionisme, der åbenlyst arbejder for en annektering af Vestbredden.
Det er her, disse formodninger ligger, for står det til Smotrich, ville Vestbredden hurtigst muligt blive annekteret, og de unge radikalister ude i udposterne har ikke overraskende taget hele planen til sig.
Forklaringen er dog sandsynligvis en anden. Både Religiøs Zionisme og partiet Otzma Yehudit (Jødisk Styrke), der tilsammen repræsenterer den radikale højrefløj i Netanyahu-regeringen, er aktuelt i vanskeligheder.
Smotrich viste med andre ord svaghed over for Netanyahu, som han ellers har haft i sin hule hånd, og det var nok hovedmotivet til, at han fremlagde sin plan om de 22 nye bosættelser
Ifølge meningsmålingerne står begge partier til at falde under spærregrænsen på 3,25 procent, hvis der var valg i dag. En betragtelig del af deres vælgere har vendt dem ryggen i vrede over den fortsatte krig i Gaza, som begge partier ellers insisterer på.
Og blandt kernevælgerne har navnlig Smotrich mødt skepsis, da han i slutningen af maj gnavent måtte bøje sig for kravet om at gå tilbage til forhandlingerne om en våbenhvile med Hamas.
Smotrich viste med andre ord svaghed over for Netanyahu, som han ellers har haft i sin hule hånd, og det var nok hovedmotivet til, at han fremlagde sin plan om de 22 nye bosættelser.
Han var i stand til at skaffe det nødvendige flertal, fordi hans trussel om at forlade regeringssamarbejdet hænger som en økse over Netanyahus hoved, og dermed blev planen i sig selv en magtopvisning, som han i den aktuelle situation har hårdt brug for.
Men hertil kommer et andet element, som kan give Smotrich søvnløse nætter. I bosættelserne, som er en central del af hans politiske bagland, er befolkningen stærkt nationalistisk, og det kommer til udtryk i, at en langt større procentdel af dette segment end i den generelle israelske befolkning deltager som reservister i krigshandlingerne i Gaza.
Men her, som alle andre steder, mærker man en stigende modvilje mod krigen, som man nu dybest set betragter som formålsløs, og navnlig den ”bløde” tilgang til en våbenhvile, som man på det seneste har set Smotrich indtage, har fået mange af hans traditionelle støtter til at tvivle på hele krigens mål.
I det lys kan man også se de 22 planlagte bosættelser som et forsøg på et genoprette vælgertilliden.
Bezalel Smotrich synes ikke længere så sikker i sin sag, og på den baggrund kan man læse en vis panikreaktion i hans seneste beslutninger.
Det samme gør sig i øvrigt gældende for Itamar Ben Gvir, som står i spidsen for Otzma Yehudit. På det seneste er det kommet frem, at han med offentlige midler har betalt højreradikale influencere for at give ham positiv omtale på de sociale medier.
Ting som disse kunne afvises som hørende til småtingsafdelingen, men det viser ikke desto mindre en tendens. De tiltagende protester i den israelske befolkning lægger et enormt pres på Netanyahu-regeringen, og hans regeringspartnere på den yderste højrefløj føler også at fodfæstet skrider.
Panik før lukketid
Hamas har på det seneste vist tegn, der på tilsvarende vis kunne tolkes som en slags panik før lukketid. Den seneste tids våbenhvileforslag, som er kommet ud af de pågående forhandlinger i Qatar og i Donald Trumps slagskygge, er skiftevis blevet afvist og betinget accepteret af både Israel og Hamas.
Sådan har det for så vidt været gennem hele det lange forløb siden krigens start for 20 måneder siden, men på det seneste har denne nervekrig mellem de to parter taget en ny drejning, hvor også Hamas synes at være under et betydeligt pres.
På det seneste har denne nervekrig mellem de to parter taget en ny drejning, hvor også Hamas viser tegn på at være under et betydeligt pres
Det er vanskeligt at vurdere med sikkerhed, da der konstant kommer nye rapporter og tal, som peger i mange forskellige retninger, tilsat det velkendte læs af gensidige beskyldninger og tydelige forsøg på at vildlede både modparten og den omgivende verden.
Men hele affæren omkring den hårdt tiltrængte nødhjælp til Gazastribens desperate civilbefolkning tegner et vist billede.
Det er helt klart, at Netanyahu-regeringen har overtrådt krigens grundlæggende regler ved at blokere for nødhjælpskonvojer i mere end to måneder, men den delvise genoptagelse af denne trafik og oprettelsen af de nye distributionscentre i Gazastriben er nok ganske illustrativ.
Den nye distributionsordning startede den 27. maj fra to centre i den sydlige ende af Gazastriben. Arbejdet varetages af The Gaza Humanitarian Foundation, et amerikansk initiativ med opbakning fra det israelske forsvar.
Det går helt uden om FN-organisationen UNRWA og de sædvanlige kanaler, og på den første dag udleverede man hvad der svarer til 462.000 portioner mad. Dette program har dog været genstand for kritik lige fra starten, og det hviler som en tung byrde, at mere end 80 palæstinensere mistede livet fra søndag til tirsdag, da der blev åbnet ild omkring de nye distributionscentre.
Meget tyder på, at store dele af den nødhjælp, som tidligere blev ført ind gennem UNRWA, er blevet konfiskeret af Hamas eller overtaget af bevæbnede bander
Mange retter i den forbindelse anklagende fingre mod de israelske tropper, hvilket ikke overraskende bliver afvist fra Jerusalem.
Men samtidig udtrykker israelerne bekymring for, at Hamas måske er ved at infiltrere denne trafik, idet meget tyder på, at store dele af den nødhjælp, som tidligere blev ført ind gennem UNRWA, er blevet konfiskeret af Hamas eller overtaget af bevæbnede bander.
En kilde i Gaza oplyser over for POV, at et kilo stærkt overmodne auberginer og et kilo agurker i samme tilstand nu koster svarende til 200 kr. på markedet i Gaza, så nogen tjener gode penge på disse varer.
En meningsløs krig
Den israelske sikkerhedskorridor langs Gazastribens grænse til Egypten har yderligere forværret civilbefolkningens situation, og den har tilmed svækket Egyptens muligheder for at øve indflydelse på de forhandlinger, som lige nu ser ud til at stå i stampe.
Samtidig er Hamas ikke desto mindre fortsat de eneste, der er at forhandle med i selve Gaza, og det især fordi den efterhånden stærkt decimerede lokale ledelse ikke længere synes at lytte til bevægelsens egentlige topfolk, som sidder på tryg afstand i Qatar.
Det er en meningsløs krig, som kun påfører den palæstinensiske civilbefolkning nye lidelser
Netanyahu-regeringen fortsætter felttoget mod Hamas, som efter alt at dømme mangler ammunition og ikke har været i stand til at lønne deres soldater i mindst et par måneder.
Det er en meningsløs krig, som kun påfører den palæstinensiske civilbefolkning nye lidelser, og det hele ligner i stigende grad desperate radikalister, der på begge sider blot kæmper videre for selv at overleve.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og