ISRAEL // KOMMENTAR – I en tid med krig og konflikter mange steder er det let at forfalde til forenklede forklaringer. Derfor er det vigtigt at pointere alt det positive, som Israel også står for, og som heldigvis vil overleve Netanyahus hærgen. Vigtige referencer er banebrydende fremskridt inden for landbrug – inklusive de smagfulde cherrytomater, og fredsinitiativer som ”fredsugler”, ”øko-fred” og israelsk-palæstinensisk forsoning.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
De vestlige medier har vist mistet færten af, hvad der er op og ned, og synes at vælge side på forhånd. Objektivitet er fraværende, fx ikke en eneste reportage om, hvordan Hizbollahs raketter har gjort det nordlige Israel ubeboeligt. Al fokus og alle anklager går kun på Israels indgreb i Libanon, uden at undersøge årsagssammenhænge.
Man spørger sig selv, hvad der mon motiverer denne ensidighed, som netop ikke fremmer den fredelige sameksistens, som mange israelere faktisk kæmper for.
Ja, statsminister Benjamin Netanyahu og hans ekstreme koalition har gjort stor skade på det israelske samfund (dets demokrati, ytringsfriheden, etiske værdier og jødisk-palæstinensisk sameksistens) og Israels anseelse og samarbejde med resten af verden.
Benjamin Netanyahu og hans ekstreme koalition har gjort stor skade på det israelske samfund – dets demokrati, ytringsfriheden, etiske værdier og jødisk-palæstinensisk sameksistens
Men her er historien, en historie, der let ignoreres, om en søgen efter fred, der vil overleve hans tid. De seneste analyser tyder på, at Netanyahus tid er ved at rinde ud, og at han vil tabe regeringsmagten ved det kommende valg i oktober, hvis alt går vel.
Den oversete historie
For at slå tonen an, hvorfor ikke begynde med en lækkerbisken, som mange har vænnet sig til, cherrytomaten. Mums.
Ja, tomaterne stammer oprindeligt fra Central- og Sydamerika, og små vilde tomater har eksisteret i århundreder, og cherrytomater forbindes ofte med det sydlige Italien.
Men Israel har spillet en afgørende rolle i at udvikle og kommercialisere moderne cherrytomatsorter. I 1980’erne og 1990’erne udviklede israelske forskere fra Det Hebraiske Universitet i Jerusalem nye sorter af cherrytomater.
Formålet var at skabe tomater med længere holdbarhed, en mere intens smag og en størrelse, der gjorde dem velegnede til pakning og transport. Og det er dem, vi kender fra supermarkedets kølediske i dag.
Cherrytomaterne er i høj grad et resultat af israelsk landbrugsforskning, som har et fint globalt ry.
Som ung lektor ved Ben-Gurion universitetet i Israels sydlige Negev-ørken husker forfatteren i øvrigt et tidligt møde i 1994 med en sydafrikansk ANC-delegation, der ønskede at lære af israelsk landbrugsekspertise og opdyrkning af aride områder.
Øko-fred i Mellemøsten
I forlængelse heraf promoverede Thomas Friedman, den mangeårige udenrigsskribent for New York Times, allerede i 2014 konceptet ”Øko-fred” som en pragmatisk vej til stabilitet og fred i regionen.
Friedman understreger, at miljømæssige realiteter – specifikt vandmangel, energibehov og klimaforandringer – ikke respekterer politiske grænser. Efter hans opfattelse handler ”øko-fred” ikke kun om miljøbevidsthed; det er en form for miljødiplomati, der skaber gensidig afhængighed, hvilket gør konflikter dyrere og samarbejde mere logisk.
Et sådant samarbejde kan samles under overskriften af en ”Grøn [Energi] – Blå [Vand] Aftale”:
- Vand- og energiudveksling: Aftalen udmønter sig bl.a. i et forpligtende samarbejde i forbindelse med en udveksling af vand fra Israel (der har en avanceret afsaltningsteknologi), der sendes fra Israel i rørledninger til Jordan, som lider af vandmangel, mens Jordan til gengæld leverer elektricitet, udvundet fra solfangere opstillet i dets mange ørkenområder, til Israel, som har et voksende energibehov.
- Rehabilitering af Jordanfloden: En fælles indsats for at rehabilitere Jordanfloden, som er kulturelt og økologisk afgørende for både israelere, palæstinensere og jordanere.
- Fælles infrastruktur: Opførelse af grænseoverskridende spildevandsrensningsanlæg for at forhindre palæstinensisk spildevand i at forurene fælles grundvand og israelske strande.
I tråd med hvad jeg beskriver som et behov for ”en folkelig fredsproces”, argumenterer Friedman, at mens politiske ”top-down” (styret af politikere, ikke af folk selv) fredsprocesser (som Oslo-aftalerne) er gået i stå, tilbyder ”bottom-up” (drevet af folk selv) øko-fred en funktionel fred, baseret på ”gensidig afhængighed” (fx Jordans afhængighed af Israel vedrørende vand, mens Israel er afhængigt af energi fra Jordan).
Denne relation vil binde de to lande sammen, og begge sider har dermed en interesse i samarbejde og stabilitet og dermed i fred. Andre områder for overlappende interesser er ”klimaforandringer”. Levanten er et klima-hotspot, og uden fælles forvaltning af ressourcer står regionen over for ”økologisk kollaps”, der ville udløse massemigration og yderligere ustabilitet.
En stor bonus er det, at ved at fokusere på ”blå” (vand) og ”grønne” (energi) spørgsmål kan forhandlere ofte styre uden om de radioaktive religiøse og territoriale tvister, der ødelægger fredsmuligheder.
”Fredsugler” og samarbejde
I spørgsmålet om regionalt samarbejde kan man nævne et andet iøjnefaldende samarbejde og opbygning af fred gennem økologiske løsninger for landmænd i Israel, Jordan og Palæstina og deres bekæmpelse af skadedyr, uden brug af sprøjtemidler. Projektet har stor succes som brobygger for fred i Mellemøsten. Den rigtige vej frem for et økologisk landbrug, et landbrug i fredens tjeneste.
”Slørugle Projektet”, The Barn Owl Project (officielt ”Slørugler kender ingen grænser”) er et banebrydende grænseoverskridende initiativ, der bruger naturen som en bro til fred og bæredygtigt landbrug. Projektet, der blev lanceret i 1980’erne af professor Yossi Leshem fra Tel Aviv universitetet erstatter giftige kemiske pesticider med slørugler for at kontrollere gnaverbestande i Israel, Jordan og på Vestbredden.
En slørugle er en mellemstor, lys ugle med et hjerteformet ansigt, der ofte yngler i lader og bygninger nær mennesker. Slørugler er naturlige, yderst effektive rovdyr, der fungerer som ”biologiske pesticider” for landmænd. Et enkelt par slørugler (og deres afkom) kan fortære 2.000 til 6.000 gnavere årligt.
Den rigtige vej frem for et økologisk landbrug, et landbrug i fredens tjeneste
I områder, hvor uglerne bruges, er brugen af kemisk skadedyrsbekæmpelse faldet med op til 60 pct., hvilket beskytter jord, vand og fødevareforsyning.
Projektet er et sjældent eksempel på vedvarende samarbejde i en konfliktramt region, og partnerskabet samler israelske, jordanske og palæstinensiske landmænd og forskere for at løse en fælles miljøkrise. Møder og uddannelsesmaterialer produceres på hebraisk og arabisk, hvilket fremmer direkte dialog mellem samfund, der ellers sjældent interagerer.
Lignende brobygning finder også sted i de Forenede Arabiske Emirater (UAE), hvor israelsk ekspertise inden for landbrug også er meget populær. Af disse og lignende pragmatiske grunde har UAE normaliseret deres forhold til Israel. Samarbejde og fred kan bare betale sig. En fremtid med mere pragmatik og mindre ideologi byder på uendelig mange muligheder for samarbejde og fred – fremfor fortsat vold og ufred, som ingen ønsker.
Bekymrende er det dog, at under Netanyahus regering har vi set en ødelæggende krig i Gaza, uden noget forsøg på at tegne en bæredygtig fremtid for israelere og palæstinensere, og volden på Vestbredden er også steget markant. Begge dele kan bringe eksisterende partnerskaber og ”øko-fred” i fare.
Den israelske fredsbevægelse
For at samle disse fredsinitiativer under en hat er der den store israelske fredsbevægelse.
”Make Peace Popular Again”: Tusindvis opfordrede til israelsk-palæstinensisk partnerskab ved fredstopmøde i Tel Aviv, en begivenhed organiseret af en koalition af over 80 israelske sameksistens- og menneskerettighedsorganisationer, i sidste måned. Ved dette møde indtog snesevis af talere scenen, med yderligere taler fra Vestbredden og Gaza leveret via video. Siden 7. oktober 2023 (Hamas’ angreb) har de fleste palæstinensere på Vestbredden været forhindret i at komme ind i Israel. Det inkluderede også musikalske optrædener og en hebraisk-arabisk gengivelse af den antifascistiske hymne ”Bella Ciao”.
En fremtid med mere pragmatik og mindre ideologi byder på uendelig mange muligheder for samarbejde og fred – fremfor fortsat vold og ufred, som ingen ønsker
Hovedbegivenheden – en massedemonstration – begyndte om aftenen. Sætninger på arabisk, hebraisk og engelsk blinkede på skærmen: ”Det kan være”, ”det vil være” og ”det skal være” – et budskab om muligheden og uundgåeligheden af fred.
I en video fra Gaza kom Wouroud Amir, en mor til fire, med det samme fredsbudskab: ”Jeg er fra Gaza, og jeg ønsker fred. Fordi mennesker er vigtigere end politisk sejr.”
Hun fortsatte: ”Vi er trætte af denne krig. Hvad enten det er den palæstinensiske mor eller den israelske mor; hvad enten det er det palæstinensiske barn eller det israelske barn.” Hun sagde, at hun fik støtte og styrke fra jødiske venner. ”Lad os vælge fredens vej i stedet for blodets vej, der aldrig ender. Der er stadig tid til at vælge medfølelse i stedet for had.”
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og