
PRÆSIDENTVALG // ANALYSE – Flere afgørende spørgsmål presser sig på op til søndagens præsidentvalg i Venezuela: Kommer det til at foregå med eller uden valgsvindel? Hvordan vil militæret og oppositionen forholde sig, hvis Maduro vinder? Eller er det nu, at oppositionen vinder, og en ny epoke begynder i Venezuela?
BOGOTÁ – Meget tyder på, at venezuelanerne nu går efter et magtskifte. Siden Hugo Chávez tog magten i 1999, er der gået 25 år. Præsident Maduro blev personligt udpeget af Chávez, og siden Chávez’ død i 2013 har han med sin autoritære ledelsesstil holdt Venezuela i et jerngreb med enorme og katastrofale konsekvenser for befolkningen og for landets udvikling. Hvis Maduro vinder søndagens præsidentvalg, kan han ifølge forfatningen blive siddende i de næste seks år.

Jeg har besøgt Venezuela siden 2005 og fulgt udviklingen på sidelinjen fra Colombia. Det, man ser nu, ligner en større folkelig bevægelse, der kræver omgående forandringer. Et land i miserabel tilstand og kummerlige leveforhold for langt størstedelen af befolkningen. Efter 25 år med Chávez’ ”Bolivariske Revolution” (opkaldt efter frihedshelten Simon Bolívar) tyder alt på, at venezuelanerne har fået nok. Revolutionen gav ikke den ønskede udvikling, tværtimod.
Brutal humanitær krise
Den økonomiske situation er fortsat dybt kritisk for langt flertallet af venezuelanere til trods for, at Venezuela spås en vækst på 4 pct. i år med bl.a. en voksende olieindustri (820.000 tønder i dag), større fødevareproduktion og samhandel. Med en inflation på 50 pct. og sanktioner fra USA og Europa skal der meget til at få flere produktive sektorer genaktiveret på kort sigt, efter at de fleste lokale leverandører har været lukket ned i flere år.
Elendigheden har skabt en humanitær krise, hvor en undersøgelse fra det Katolske Universitet Andrés Bello viser, at 82,8 pct. af husstandene sidste år var i en tilstand af økonomisk fattigdom. Det vil sige, at de ikke havde penge nok til at købe den grundlæggende ”familiemadkurv”. Derudover er alle offentlige sociale ydelser i bund. Den manglende sundhedsservice, ud over den økonomiske fattigdom, er en af forklaringerne på de mange venezuelanere, der søger til Colombia.
Ifølge FN’s Flygtningeagentur, UNHCR, har omkring 8 millioner venezuelanere forladt landet i de senere år for at finde beskyttelse eller bedre levevilkår. Heraf har over én million anmodet om flygtningestatus i forskellige lande.
Hovedparten af de venezuelanske migranter befinder sig i latinamerikanske lande, de fleste i Colombia. Ifølge Migrationsmyndighederne i Colombia er her over 2,8 millioner (januar 2024). Over en halv million er i Colombia uden opholdstilladelse, mens 2,3 millioner har fået en midlertidig opholdstilladelse eller afventer at få den.
En anden stor del af venezuelanere, der forlader hjemlandet, benytter Colombia som transitland for at komme nordpå til USA. En farefuld vandring gennem den vanskeligt fremkommelige Darién jungle til Panama og derfra videre med bus gennem Mellemamerika og Mexico. En mindre del bliver i Mellemamerika eller Mexico.
På grænsen mellem Mexico og USA udspiller der sig nye tragedier, og mange returneres og opnår aldrig at komme ind i USA. Sidste år registreredes over 500.000 migranter, der vandrede gennem Darién junglen til Panama, heraf var hovedparten venezuelanere (320.000), og 25 pct. heraf mindreårige. Den næststørste gruppe migranter er ecuadorianere (ca. 55.000) efterfulgt af colombianere og en række andre nationaliteter (Haiti, Cuba, Indien og Kina).
Den lange grænse på 2.220 km, der adskiller Colombia og Venezuela, har historisk været den mest åbne grænse i Sydamerika
Panamas nye præsident, José Raúl Mulino, der blev indsat for knap en måned siden, lukkede flere grænseovergange til Colombia, få dage efter at han havde overtaget sit embede, hvilket har skabt fornyet krise mellem landene, da man ikke har en regional aftale om, hvordan man skal tackle den stigende emigration fra Venezuela.
Siamesiske tvillinger
Venezuela og Colombia er som siamesiske tvillinger. I dag huser Colombia knap 3 millioner venezuelanere pga. den økonomiske og humanitære krise i Venezuela. I 1990’erne og 00’erne var det omvendt, da over to millioner colombianere flygtede til Venezuela for at søge beskyttelse, væk fra Colombias interne væbnede konflikt.
Hugo Chávez gav dengang colombianerne opholdstilladelse (ikke flygtningestatus) og gav dem samtidig stemmeret, hvilket selvfølgelig gjorde ham mere populær.
Den lange grænse på 2.220 km, der adskiller Colombia og Venezuela, har historisk været den mest åbne grænse i Sydamerika, hvor både lovlig og ulovlig handel samt migration i grænseregionen er foregået uden større opmærksomhed og forhindringer i årtier. Beboerne i grænselandet er vant til at krydse grænsen i forbindelse med arbejde, indkøb og familiebesøg.
Præsident Gustavo Petro, der overtog magten i Colombia i august 2022, genetablerede som noget af det allerførste de diplomatiske forbindelser og genåbnede grænsen, der havde været lukket i syv år pga. politiske stridigheder. Siden da har Maduro og Petro været i løbende dialog, og flere nye kommercielle binationale aftaler er kommet i stand, bl.a. omkring import af gas fra Venezuela.

Trods den åbenhed, der har været mellem de to præsidenter, har Petro alligevel valgt at holde en vis afstand til valget på søndag og sender ikke valgobservatører til Venezuela som først lovet. Brasiliens Lula holder også afstand og er kommet med en udtalelse, der uden tvivl ikke falder i god jord hos Maduro, ”… hvis du vinder valget, bliver du, og hvis du taber, så er er det slut, og du smutter …” Noget lignede har Chiles venstreorienterede præsident, Gabriel Boric, også udtalt. Dvs. de førende progressive præsidenter i regionen lægger afstand til Maduro inden valget.
Politisk undertrykkelse
Præsident Maduro har i flere år undertrykt den politiske opposition, frataget deres politiske rettigheder, fængslet politiske aktivister og generelt gjort alt for at bremse oppositionen i landet.
Trods Barbados-aftalen, den politiske aftale fra oktober 2023 mellem regeringen og oppositionen og Norge som mægler, som bl.a. lover afholdelse og garantier for frie valg, har oppositionen mødt en stribe krænkelser og overgreb i flere måneder.
Sammenlagt har myndighederne inden for de sidste 10 år blokeret 60 medier i Venezuela
Den oprindelige ledende oppositionspolitiker, Maria Corina Machado, frontfigur for en samlet oppositionsblok, koalitionen Enhedsplatformen, fik pludselig frataget sine politiske rettigheder af Statsrevisionen og en sanktion lagt oveni, der forbyder hende at stille op til valg og offentlige embeder i de næste 15 år, og hun måtte derfor afskrive sit præsidentkandidatur.
Den tidligere diplomat Edmundo González blev udpeget som ny kandidat for koalitionen, og de to har i fællesskab foretaget en landsdækkende kampagne og har mødt meget stor opbakning ifølge mange iagttagere, og hvad der gengives på de sociale medier. Der er lagt fuldstændig bånd på Maria Corina Machado og Eduardo González’ valgkampagne, og det virker helt absurd. Ifølge en NGO (Laboratorio de Paz) er over 70 mennesker blevet ulovligt arresteret, siden valgkampagnen startede den 4. juli.

Præsident Maduro viser en vis overraskelse over sin konkurrent og bevægelsens popularitet med Maria Corina Machado i spidsen og gør alt for at bremse dem.
Barbados-aftalens stipulering af adgang til information og medier er ikke opfyldt. Ifølge Journalistforbundet i Venezuela er 12 hjemmesider blevet blokeret i Venezuela, siden præsidentvalgkampagnen officielt startede den 4. juli. De fleste er uafhængige medier, men også NGO’er, der har ytret sig kritisk, er blevet blokeret.
Hvis oppositionen vinder i Venezuela og overtager magten, vil landet ifølge Eduardo González åbne op for økonomiske investeringer, for multilaterale organisationer, større bilateral samhandel i regionen og med USA
Sammenlagt har myndighederne inden for de sidste 10 år blokeret 60 medier i Venezuela. Det frygtes, at flere blokeringer følger i de kommende dage, og at der den 28. juli på valgdagen kan være begrænset adgang til uafhængige medier, en slags ”black out”, som flere journalister kalder blokeringerne af deres medier. Derudover er 16 radiostationer i løbet af 2024 blevet lukket.
Ingen EU-valgobservatører til Venezuela
FN har sendt en mission på fire personer til Venezuela for at yde Det Nationale Valgråd teknisk assistance, og altså ikke valgobservatører, og det på anmodning fra det Nationale Valgråd.
EU blev i marts inviteret til Venezuela med en EU valgobservatørmission. På sædvanlig vis er det valgobservatører, der kommer en måneds tid i forvejen for at følge valgkampagnen, og derefter en gruppe observatører, der spredes ud i landet på forskellige valgsteder. Denne invitation blev trukket tilbage i maj af de venezuelanske myndigheder, hvor der i barske vendinger blev refereret til EU-sanktionerne mod landet og EU’s kolonialistiske attitude.
Andre internationale organisationer som CELAC, CARICOM og den Afrikanske Union vil sende valgobservatører, men uden højlydt at kommentere deres observanser. Centro Carter plejer traditionelt at være i Venezuela, men det er denne gang uvist, om de får lov til at være valgobservatører og granske i selve valghandlingen og optællingen derefter.
Geopolitiske efterdønninger
Hvis Maduro vinder valget, er der meningsmålinger, der angiver, at 25 pct. af befolkningen er parate til at forlade landet, ca. 7 millioner mennesker. Ifølge rundspørgen vil venezuelanerne først og fremmest tage til Colombia, Brasilien, Mellemamerika og USA. Da den i forvejen massive migration fra Venezuela har skabt sociale og økonomiske udfordringer for mange modtagerlande i Latinamerika, vil en ny voldsom migrationsbølge øge de eksisterende udfordringer. De største berørte lande som Colombia, Brasilien og Chile holder af god grund afstand og er i venteposition til søndagens valg.
Hvis Maduro er i gang med at forberede valgsvindel til søndag, fordi han kan se, hvad vej vinden blæser, er der også en mulighed for, at valgsvindlen saboteres indefra
Hvis oppositionen vinder i Venezuela og overtager magten, vil landet ifølge Eduardo González åbne op for økonomiske investeringer, for multilaterale organisationer og større bilateral samhandel i regionen og med USA.
Alt kan ske
En god kontakt i Caracas siger i dag, at han ikke er i tvivl om, at oppositionen vinder søndagens valg. Og fortæller videre, at han ikke tror, at Maduro er i stand til selv at forlade magten, men at han bliver nødt til det, for folkestemningen i landet er nu massivt imod ham. Hvis Maduro er i stand til at holde sig på magten via valgsvindel efter søndag, vil han højst blive på posten i 90 dage. Min kontakt sammenligner stemningen i dag med dengang, Venezuelas tidligere diktator Pérez Jiménez i 1950’erne blev smidt på porten ved et statskup.

Hvis Maduro er i gang med at forberede valgsvindel til søndag, fordi han kan se, hvad vej vinden blæser, er der også en mulighed for, at valgsvindlen saboteres indefra. Selv om Maduro kontrollerer samtlige statslige institutioner i Venezuela, vides det ikke med sikkerhed, hvordan dele af chavismen og militæret stiller sig, hvis det bliver tydeligt for enhver, at oppositionen har vundet flest stemmer. I denne situation formodes det, at oppositionen straks vil indlede forhandlinger med det magtfulde militær og de dele af chavismen, der ikke længere bakker op om Maduro.
Machado har udtalt, at der skal være plads til alle i Venezuela, også til chavisterne. Eduardo González stemmer i med, at ”ingen skal frygte at blive forfulgt for sine ideer … vi vil genoprette Venezuela med uddannelse, sundhed og servicetjenester”.
Imens holder alle vejret til på søndag. Stemningen er spændt, og der er lagt op til et historisk valg. Det er første gang i 25 år, at oppositionen tror på en reel valgsejr.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.