PSYKISK VOLD & KØN // BAGGRUND – I 2019 blev psykisk vold strafbart, men hvad er det, og hvornår er man udsat for det? Mia Elisabeth Møller giver et overblik og glæder sig over, at udviklingen går fremad i Danmark, når det gælder kvinders menneskerettigheder. Det er ingen selvfølge – helt frem til 2009 blev der givet ‘rabat’ på straffe i domme om partnerdrab og partnervold.
Forleden hørte jeg arkæologen Jeanette Varberg fortælle om begrebet “urkvinden”, i Gry Jexens podcast “Kvinde kend din historie”.
Begge kvinder tager udgangspunkt i, at mænd har skrevet historien, men at kvinder også lever i den, og at det er på tide, at kvinders bidrag i den videnskabelige øvelse “historieskrivning” får den samme plads, som mændenes gør.
I 2009 blev der principielt lagt afstand til den gængse praksis om at give rabat på straffe i domme om partnerdrab og partnervold
Jeanette Varberg fortæller bl.a. om, hvordan mange af de forhold mellem køn, som vi har tilbøjelighed til at angive som båret af biologi, i langt højere grad er kulturelt skabte. F.eks. er arbejdsfordeling og familiestatus sociale, kulturelle konstruktioner, som især har været understøttet af religion.
Før man kan blive dømt for psykisk vold, skal der objektivt set være tale om, at nogen udsættes for »groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd«. Adfærden kan bestå af handlinger eller undladelser (eller begge dele).
Nedværdigende
Med nedværdigende handlinger sigtes til en adfærd, der er egnet til at ydmyge eller nedgøre offeret. Der kan eksempelvis være tale om nedværdigende adfærd, hvis gerningsmanden:
– åbenlyst behandler den forurettede dårligere end andre
– indfører et regelsæt, der udstiller eller ydmyger personen
– ignorerer personen
– omtaler personen, som om vedkommende ikke er noget værd
– berøver personen muligheden for at få indflydelse på egne forhold
– tvinger personen til at gøre eller tåle noget, som personen ikke bryder sig om eller opfatter som uværdigt.
Forulempende
Forulempende handlinger sigter primært til gerningsmandens chikanerende eller generende adfærd. Der kan eksempelvis være tale om forulempende adfærd, hvis gerningsmanden:
– kontakter personens arbejdsplads, familie, venner m.v. for at sprede ondsindet sladder, falske rygter eller intime oplysninger om personen
– giver fejlagtig information til offentlige myndigheder, herunder indgiver falsk anmeldelse til politiet
– sender private billeder af personen (uanset om disse er omfattet af straffelovens § 264d) til andre
– bestiller et stort antal varer til levering hos personen
– sender beskeder til personen om, at man har kendskab til, hvor den pågældende befinder sig.
Det bemærkes, at gerningsmanden vil kunne få andre til at foretage de nævnte handlinger for sig.
Krænkende adfærd
Krænkende adfærd er et bredt begreb, som f.eks. omfatter en adfærd, der er egnet til at skade forurettedes ære eller selvfølelse, eller som i øvrigt negativt kan påvirke den forurettedes psykiske integritet. Der kan eksempelvis være tale om krænkende adfærd, hvis gerningsmanden:
– overskrider personens grænser, f.eks. seksuelt
– lader en person overvære handlinger over for sine nærmeste, der opleves som ubehagelige eller chokerende, f.eks. hvor et barn overværer vold, psykisk vold eller andre overgreb over for barnets forældre eller søskende
– manipulerer personen, f.eks. ved
– at påvirke personens tanker, holdninger og adfærd ved udspekulerede, vildledende, agiterende eller forførende handlinger
– at fordreje en situation, sådan at den krænkende adfærd opleves af personen som selvforskyldt
– urimelig kritik, hentydninger eller anklager, som har til formål at få personen til at underkaste sig gerningsmanden.
Manden ejede kvindens krop indtil 1857
Kulturelt og juridisk ejede manden kvindens krop, hendes indtægt og hendes børn i årtusinder i Danmark. Juridisk set skal vi helt op til 1857, før kvinden bliver anerkendt som sin egen juridiske person.
Det er 165 år siden, men alligevel har det taget over 150 år at opnå ligestilling i privilegier og rettigheder – ikke mindst i straffeloven.
Først i 2009 blev der principielt lagt afstand til den gængse praksis om at give rabat på straffe i domme om partnerdrab og partnervold. Og i 2019 blev psykisk vold gjort strafbart på samme måde, som fysisk vold er det.
I 2020 fik vi samtykkeloven og fik dermed forbedret voldtægtsofres retstilling og retssikkerhed markant.
Flere eksempler på psykisk voldelig adfærd
Af forarbejderne til lov nr. 329 af 30. marts 2019 (lovforslag nr. L 139 af 9. januar 2019), de specielle bemærkninger til § 1, nr. 2, fremgår en ikke udtømmende række af eksempler, der – afhængig af de nærmere omstændigheder – kan betragtes som nedværdigende, forulempende og krænkendende. Det kan bl.a. være at:
– isolere en person fra sit barn eller nærmeste familie eller netværk
– tage kontrol over en persons dagligdag ved at beslutte, hvornår personen må sove, indgå i sociale sammenhænge, hvilke personer vedkommende må omgås, hvilket tøj personen må iføre sig osv.
– indskrænke en persons bevægelsesfrihed eller monitorere eller overvåge en person uden samtykke (overvågningen behøver ikke være omfattet af straffelovens § 264b)
– holde en person i uvished om afgørende beslutninger, f.eks. rejser til udlandet
– nægte en person at søge arbejde eller adgang til f.eks. uddannelse og sundhedsvæsen
– få andre til at lægge pres på personen til at træffe bestemte livbeslutninger, som f.eks. uddannelse eller ægtefællevalg
– tvinge en anden til at gennemføre eller afslutte en graviditet
– fastholde en person i et ægteskab med henvisning til forestillinger om ærbarhed/ og eller familiens generelle status eller anden negativ social kontrol
– tage kontrol over en anden persons økonomi
– true en person eller den pågældendes børn eller nærmeste (truslerne behøver ikke at være omfattet af straffelovens § 266)
– udsætte en persons børn eller nærmeste for krænkelser eller vold for at skade personen
– afpresse eller ødelægge eller true med at ødelægge en persons ejendele.
Kilde: Retsinformation.
I allersidste måned i 2021 blev loven om stalking også udvidet til at omfatte sager uden forudgående tilhold i anerkendelse af, at stalking er på linje med fysisk og psykisk vold.
Rammerne for at beskytte børn mod seksuelle overgreb er også strammet mærkbart, senest med vedtagelsen om at seksuelle forhold til unge under 15 år er voldtægt, hvis gerningsmanden er over 22 år.
Et seksuelt forhold forudsætter et sikkert samtykke, ellers er det voldtægt
De fleste af disse forhold er målbare og meget konkrete. Et seksuelt forhold forudsætter et sikkert samtykke, ellers er det voldtægt. Fysisk vold må ingen udsættes for, heller ikke i et forhold, og fysisk vold kan ses, konstateres og bevises i de fleste tilfælde.
Præcedens er vigtig
Det eneste forhold, der kan være forbundet med usikkerhed og være svært at bevise, er psykisk vold. Og det har også taget to år, fra loven trådte i kraft, til den første dom faldt om psykisk vold.
Det er vigtigt, for som alle jurister ved, så kræver et nyt og kompliceret område som psykisk vold præcedens i form af en domfældelse, før det bliver mere udbredt at dømme tiltalte for forseelsen.
Hvis man er beskæftiget indenfor socialfag og arbejder med med voldsudsatte kvinder og børn, får man et indgående kendskab til psykisk vold og dens konsekvenser. På krisecentrene lever kvinderne ikke kun med fysiske ar og mén efter fysisk vold, men også med alvorlige følgeskader efter at have været udsat for psykisk vold.
I straffelovens § 243 hedder det nu: Den, som tilhører eller er nært knyttet til en andens husstand eller tidligere har haft en sådan tilknytning til husstanden, og som gentagne gange over en periode udsætter den anden for groft nedværdigende, forulempende eller krænkende adfærd, der er egnet til utilbørligt at styre den anden, straffes for psykisk vold med bøde eller fængsel indtil 3 år.
I fagterminologien forklares psykisk vold således
Hvis du er i et forhold, hvor din partner f.eks.:
– Overskrider dine grænser, nedbryder og nedvurderer dig
– Misbruger følelser
– Isolerer dig fra familie og venner
– Bagatelliserer, nægter og bebrejder andre, når noget er sket
– Bruger børnene til at kontrollere situationen eller dig
– Bruger kønnede privilegier
– Bruger økonomi som magtvåben
– Tvinger og/eller truer dig til at opnå noget
Hvis et eller flere af disse forhold finder sted, er du udsat for psykisk vold. Og psykisk vold er som nævnt strafbart.
Psykisk vold – her kan du få hjælp
Med tilføjelsen af psykisk vold i straffeloven, anerkender samfundet hermed den form for vold som lige så skadesvoldende som et fysisk overgreb. Psykisk vold er magtanvendelse og brug af uretmæssig kontrol over et andet menneske.
Psykisk vold er som regel gentagen, kommer som oftest snigende ind i et forhold og nedbryder langsomt et menneskes selvværd og selvtillid. Man lægger ofte ikke mærke til, hvor meget den psykiske vold har forårsaget af skader, før man har befundet sig i volden meget længe.
Før 2019 var det krisecentrenes erfaringer, at kvinder udsat for fysisk vold som oftest også var ofre for psykisk vold. Men det var også sådan, at de færreste ofre overhovedet vidste, hvad psykisk vold er, eller at de havde været udsat for det.
Men nu er der sket en forandring: der er mere opmærksomhed om og viden om vold, og flere ved godt, at psykisk vold er en faktor, de skal væk fra.
De lovændringer, vi ser i disse år, har en vigtig betydning for den ligestilling, vi skal have i praksis.
Lovene kræver nu, at alle personer skal behandles med respekt og accept og ikke kun, at de fysiske beviser på den forurettede er uomtvistelige – at ingen person er nogens ejendom og ingen har ret til grænseoverskridende adfærd overfor et andet menneske, som man er eller har været i et forhold med.
Med andre ord var lykken ikke gjort i 1857, og man kan diskutere, hvorfor det har taget over 150 år at specificere retstilstanden og lovgivningen. Når det er sagt, er det glædeligt, at der er sket en løbende menneskeliggørelse af især kvinder i samfundet.
God 8. marts 2022!
Hvis du er eller har været udsat for psykisk vold, kan du læse, hvordan du skal forholde dig her. Har du brug for støtte eller hjælp, kan du se en lang række gode steder, du kan henvende dig til, her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
