DEMOKRATI // KRONIK – Danmark positionerer sig ofte som et demokratisk foregangsland, der peger fingre, når andre lande flirter med autokratiske tendenser. Men nu peger en ny rapport på, at Danmark også har demokratiske udfordringer, skriver Regitze Rohlfing, vicedirektør i Nyt Europa, ph.d. i europæisk politik og democratic backsliding.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
I Danmark er vi verdensmester i det meste. Grøn omstilling, uddannelse og tillid – der er ikke det, vi ikke brillerer i. Det er i hvert fald den politiske fortælling, vi har, og den er særlig stærk, når det gælder vores demokrati.
Danmark positionerer sig ofte som et demokratisk foregangsland, som peger fingre, når andre lande flirter med autokratiske tendenser. Så sent som sidste år under det danske EU-formandskab havde regeringen som prioritet, at andre europæiske lande skulle blive bedre til at respektere EU’s demokratiske værdier. Men nu peger en ny rapport på Danmarks demokratiske udfordringer.
I år er Danmark for første gang med i Liberties’ rapport, og vores kapitel giver anledning til selvransagelse
For syvende gang har den europæiske civilsamfundsorganisation Liberties sat retsstatsprincipperne og demokratiet under lup i Europa med rapporten ”Liberties Rule of Law 2026”. Siden Europa-Kommissionen lancerede sin årlige retsstatsrapport i 2020, har Liberties suppleret med en uafhængig vurdering baseret på input fra civilsamfundet på tværs af medlemslandene.
Udviklingen er ikke opløftende. Hvor rapporterne tidligere primært kortlagde begyndende udfordringer, har de efterfølgende år dokumenteret en mere bekymrende tendens med manglende implementering af anbefalinger, politisk passivitet og gradvise forringelser.
I de seneste rapporter er konklusionen klar: Retsstatsproblemer i EU udvikler sig ikke kun gennem dramatiske brud, men gennem langsom erosion.
Politisk passivitet med konsekvenser
I år er Danmark for første gang med i Liberties’ rapport, og vores kapitel giver anledning til selvransagelse. Danmark kategoriseres sammen med f.eks. Frankrig, Tyskland og Sverige som en ’slider’. Det vil sige, at vores demokrati og retsstat gradvist er blevet svækket gennem manglende prioritering og en voksende accept af, at standarderne godt må glide en smule, ja endda udfordres. Det er præcis den type udvikling, Danmark plejer at advare andre lande imod.
Endnu mere bekymrende er det, at Danmark er i tilbagegang på centrale områder: retssystemet, mediefrihed og den institutionelle magtadskillelse. Samtidig er der ingen fremdrift på anti-korruptionsområdet. Vores tilbagegang er ikke en tilfældighed. Det er resultatet af politiske valg. Rapporten viser nemlig, at Danmark igen og igen har fået de samme anbefalinger og igen og igen har valgt ikke at følge dem.
Tag retssystemet, hvor EU’s anbefalinger om at styrke adgangen til retshjælp har været den samme siden 2022, men hvor vi i stedet for reformer blot har fået udsættelse på udsættelse. Et arbejde, der begyndte i 2020, er stadig ikke afsluttet, og forventes nu først færdigt i 2026. Det samme mønster går igen på anti-korruptionsområdet.
Endnu mere bekymrende er det, at Danmark er i tilbagegang på centrale områder: retssystemet, mediefrihed og den institutionelle magtadskillelse. Samtidig er der ingen fremdrift på anti-korruptionsområdet
Danmark har i årevis fået anbefalet at indføre regler for lobbyisme og at begrænse svingdøren mellem politik og erhvervsliv. Alligevel står vi i 2026 stadig uden lobbyregister, uden karensperioder og uden reel kontrol med toppolitikere med økonomiske interesser.
Også på medieområdet står udviklingen stille. Danmark har siden 2022 haft en
stående anbefaling om at styrke offentlighedsloven, men i 2026 er der fortsat ingen konkrete fremskridt, og det svækker offentlighedens mulighed for at holde magthaverne til ansvar. Når de samme anbefalinger gentages år efter år uden handling, er der ikke tale om isolerede problemer, men vidner om en mere bekymrende udvikling, som bør tages alvorligt.
Vores demokrati og retsstat er gradvist blevet svækket gennem manglende prioritering og en voksende accept af, at standarderne godt må glide en smule, ja endda udfordres. Det er præcis den type udvikling, Danmark plejer at advare andre lande imod
Samtidig vinder nye tendenser frem ude i EU og hjemme i Danmark. Den politiske tone har ændret sig, og internationale konventioner og domstoles autoritet bliver i stigende grad sat til debat. Der tales åbent om at se bort fra europæiske domme, og sidste år iværksattes initiativer, der potentielt kan svække Danmarks internationale forpligtelser.
Men udviklingen stopper ikke der. Også civilsamfundet er under pres i Danmark. Organisationer oplever i stigende grad politisk pres, finansiering bliver mere politiseret, og kritiske stemmer mødes oftere med mistænkeliggørelse frem for dialog. Et stærkt demokrati måles ikke kun på lovgivning og institutioner, men også på, hvor frit civilsamfundet kan fungere, kritisere og holde magten ansvarlig. Når det rum gradvist indskrænkes, svækkes demokratiets modstandskraft.
Det kan være fristende at affeje kritikken. Danmark ligger fortsat i top på
internationale ranglister, og vores institutioner er stærke sammenlignet med de fleste andre lande. Men netop derfor er udviklingen så alvorlig. For retsstatsproblemer opstår sjældent fra den ene dag til den anden. De opstår, når små forringelser får lov at stå uden protest. Når anbefalinger ikke følges op, og politiske signaler gradvist flytter grænserne for, hvad der anses som acceptabelt, opstår der en risiko for en gradvis svækkelse af retsstaten.
Det er ikke kollapset, der bør bekymre os mest, men normaliseringen af det, der før blev opfattet som uacceptabelt.
Tid til handling fra politikerne
Men hvordan løser vi det så? Rapporten peger på en række velkendte og gennemførlige tiltag. Først og fremmest kræver det, at vi gennemfører en reel reform af retshjælpen med klare mål, tidsplaner og ressourcer, så adgangen til retfærdighed bliver reel. Det kræver også, at vi styrker gennemsigtigheden i vores politiske system ved at indføre bindende regler for lobbyisme, karensperioder for ministre og embedsmænd og en mere effektiv kontrol med økonomiske interesser.
Hvis Danmark vil fastholde sin position som et troværdigt foregangsland, kræver det, at vi tager rapportens fakta alvorligt. Det handler ikke kun om Danmarks omdømme, men om kvaliteten af vores eget demokrati og vores evne til at beskytte borgernes rettigheder i praksis
Det burde ikke være et særkrav, men et helt grundlæggende værn mod interessekonflikter. Endelig kræver det, at vi insisterer på de principper, vi selv forventer, at andre lande lever op til. Det indebærer en utvetydig respekt for internationale konventioner, også når de er politisk ubekvemme. Det skal ske sammen med en aktiv beskyttelse af civilsamfundets råderum som en central del af et velfungerende demokrati.
Hvis Danmark vil fastholde sin position som et troværdigt foregangsland, kræver det, at vi tager rapportens fakta alvorligt. Det handler ikke kun om Danmarks omdømme, men om kvaliteten af vores eget demokrati og vores evne til at beskytte borgernes rettigheder i praksis. Spørgsmålet er nu, om vores nyvalgte politikere er villige til at rette op i tide, før de gradvise forskydninger i demokratiet sætter sig fast som vores nye norm.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og