EUROPA // KOMMENTAR – Hvis vi skal gøre os håb om at stå imod, kræver det, at vi insisterer på de grundlæggende principper, vores demokratiske fællesskab hviler på: menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse og religionsfrihed. Ikke som abstrakte idealer, men som konkret modstand mod dem, der ønsker at erstatte frihed med dogme og pluralisme med kontrol
“Jeg hader, at vi skal redde Europa igen.”
Sådan lyder det isnende ærlige citat fra den amerikanske vicepræsident J.D. Vance, afsløret i det lækkede Signal-gate-memo, der har sendt rystelser gennem det transatlantiske samarbejde. Men Vances bemærkning rummer mere end blot diplomatisk kynisme – den peger på en ideologisk drejning, hvor store dele af den amerikanske højrefløj ikke længere ser til Europa som kulturelt forbillede, men i stedet vender blikket mod øst: mod Vladimir Putins Rusland.
Ironisk nok har denne fascination sine rødder i det, der netop var et amerikansk projekt. Efter Sovjetunionens fald i 1991 så amerikanske evangelikale missionærer Rusland som en åndelig slagmark. Landet var sekulariseret, desillusioneret og fattigt – et ideelt sted for genkristning.
Evangelikale prædikanter, NGO’er og kirkelige organisationer strømmede til med bibler, mission og moralske budskaber. Og de blev – i begyndelsen – mødt med åbne arme.
politikere som Vance har i stigende grad idealiseret Putins Rusland som det, de ønsker, USA burde være: kristent, konservativt og kompromisløst
Men langsomt ændrede magtbalancen sig. Den russisk-ortodokse kirke genrejste sig og blev statens ideologiske partner.
Putin, som næppe er personligt troende i nogen dybere forstand, fandt hurtigt ud af, at kristendom kunne bruges som et politisk våben – ikke blot til at konsolidere magten indadtil, men også til at præsentere Rusland som verdens sidste bastion for traditionelle værdier.
I kirkens åndelige leder, patriark Kirill, har han en stærk allieret. Kirill antages af de fleste seriøse analytikere for at være tidligere KGB-officer – ligesom Putin selv.
Forestillingen om Rusland som kristen utopi er dybt misvisende
Putin har med årene set potentialet i at lade sig indhylle i kristelig symbolik og fremstå som forsvarer af “sand kristendom” – både hjemme og internationalt. I sin stadig mere ideologisk ladede retorik har Putin bevidst positioneret Rusland som modpol til Vesten, som han i en tale i 2021 beskrev som ramt af en “woke-ideologi”, der ifølge ham nedbryder traditionelle værdier, kønsidentiteter og selve ideen om familie.
I realiteten er Rusland et dybt sekulært land, hvor kirkegang er lav
“Vi ser med forundring på de sociale og kulturelle omvæltninger, der sker i visse vestlige lande … kampene for rettigheder bliver til omvendt diskrimination, og biologiske køn afskaffes,” sagde Putin i sin tale til Valdai-klubben og fortsatte: “Det er som om, de kæmper for frihed, men ender i totalitarisme af det omvendte.”
Og netop det billede finder genklang i dele af den amerikanske højrefløj. Evangelikale grupper, konservative kommentatorer og politikere som Vance har i stigende grad idealiseret Putins Rusland som det, de ønsker, USA burde være: kristent, konservativt og kompromisløst.
Men forestillingen om Rusland som kristen utopi er dybt misvisende. For i realiteten er Rusland et dybt sekulært land, hvor kirkegang er lav, religiøs praksis begrænset, og hvor ortodoksi primært fungerer som national identitetsmarkør – ikke som åndelig praksis.
Og endnu mere slående: En væsentlig del af Den Russiske Føderation er Ramzan Kadyrovs Tjetjenien – en region, hvor der reelt hersker sharia-lov, og hvor kvinder uden hovedtørklæde kan blive forfulgt, ligesom homoseksuelle bliver nådesløst undertrykt.
Kadyrov er en trofast allieret af Putin og fungerer som hans brutale forlængede arm i Kaukasus. I Tjetjenien praktiseres ikke kristne værdier – men et autoritært, islamisk patriarkat, som næppe ville begejstre Putins amerikanske beundrere, hvis de kiggede nærmere.
De samme ideologiske strømninger i Danmark
I Danmark har vi også mærket de samme ideologiske strømninger. Eksempelvis har debattøren Iben Thranholm gentagne gange rost Putins forsvar for kristne værdier og set Rusland som moralsk alternativ til et Vesten i opbrud.
Hun har blandt andet med begejstring skrevet om den russiske rockergruppe Natteulvene og dens leder, Alexander “Kirurgen” Zaldostanov. I en artikel beskriver hun Zaldostanov som en af Ruslands mest fremtrædende kristne aktivister og fremhæver klubbens transformation fra en oprørsk motorcykelklub til en organisation med en stærk kristen identitet.
Thranholm bemærker, at Natteulvene engagerer sig i sociale aktiviteter rettet mod unge og arrangerer årlige pilgrimsrejser, hvilket hun ser som en kombination af maskulinitet, rå styrke, metal og kristen tro, som hun mener er sjælden i Vesten. Thranholm er én blandt heldigvis relativt få danske stemmer, der glæder sig over skiftet fra tillid til den liberale orden til drømmen om en ny autoritær moralitet.
En kristendom, der er en illusion
Så cirklen er fuldendt: De amerikanske evangelikale kom for at omvende Rusland. Tre årtier senere står dele af den amerikanske og europæiske højrefløj klar til selv at blive omvendt – af et Rusland, de selv har været med til at forme. At det kristne billede, de tilbeder, i høj grad er en illusion, synes kun få at bemærke.
Rusland har fundet en ideologisk allieret
Vi i Europa har efterhånden vænnet os til, at Rusland kritiserer “Gayropa” – et hånligt udtryk, der bruges om Europas åbenhed over for LGBT+-rettigheder, pride-parader og det, Putin og hans støtter betegner som et sammenbrud i traditionelle familieværdier.
Men i de kommende år skal vi indstille os på, at den samme kritik ikke blot vil komme fra Kreml, men i stigende grad også fra den amerikanske højrefløj, som i Rusland har fundet en ideologisk allieret. Det placerer Europa i en ny form for krydsild – mellem amerikansk konservatisme og russisk autoritarisme – hvor vores værdier og samfundsmodel bliver angrebet fra begge sider.
Hvis vi skal gøre os håb om at stå imod, kræver det, at vi insisterer på de grundlæggende principper, vores demokratiske fællesskab hviler på: menneskerettigheder, mindretalsbeskyttelse og religionsfrihed. Ikke som abstrakte idealer, men som konkret modstand mod dem, der ønsker at erstatte frihed med dogme og pluralisme med kontrol.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og