EUROPA // POVCAST – I anden sæson af podcast-serien Europa Samtaler fortsætter Bjarke Møller sine samtaler med centrale personer i Europa-debatten. I denne episode taler han med tidligere EU-ambassadør Poul Skytte Christoffersen. Man kan ikke være med i hjertet af Europa uden at ophæve forbeholdene, mener han. ”Vi bør sige farvel til både vores forsvarsforbehold og vores retsforbehold, hvis vi ønsker at være i kernen af EU-samarbejdet,” siger han.
Poul Skytte Cristoffersen forventer store fora i de næste få år. Stats- og regeringscheferne har vedtaget et nyt strategisk kompas for EU, og de ønsker at styrke det europæiske forsvarssamarbejde, at bruge flere penge på forsvaret og at investere i udvikling af fælles våbentyper.
”Hvis EU skal være i stand til at foretage militære operationer, skal der være soldater, der træner sammen, og der skal være et fælles hovedkvarter. Det skal være en mere stabil struktur,” fastslår han.
”Den der melden fra og til sådan á la carte, som vi gør i øjeblikket, vil ikke fungere i den kommende tid.”
I samtalen fortæller Poul Skytte Christoffersen om sit livslange arbejde som diplomat, hvor han har været med til at præge EU-samarbejdet gennem både den danske udenrigstjeneste og i Europa-Kommissionen. Han efterlyser en markant højere prioritering af EU-samarbejdet i dansk politik:
”Vores politik begrænses af, at vi ikke investerer nok i EU-samarbejdet. Vi har en lille EU-repræsentation og danske ministre prioriterer ikke deltagelse i EU-samarbejdet så meget, som de burde. Det er en stor skam, fordi Danmark har en masse muligheder for at påvirke EU-samarbejdet. Det er vigtigt at være i kernen af Europa, og der er ikke nogen smart måde at undgå, at vi kommer i klemme.”
Poul Skyttes kritik af udlændingepolitikken
I samtalen kommer han også med en skarp kritik af den danske udlændingepolitik, der har fået negative sideeffekter i forhold til EU-partnerne.
”Set fra de andres side er det ikke længere så uskyldigt, at Danmark forsøger at blæse og have mel i munden.”
Det gælder f.eks. også vores udlændinge- og flygtningepolitik.
”Vores udsending af flygtninge til Syrien og generelt meget restriktive udlændingepolitik betyder, at flygtninge i Danmark bevæger sig til Tyskland og andre EU-lande. Vores politik styrker kræfter i andre EU-lande, der har samme grundholdning som Danmark. Pludselig er det ikke længere så uskyldigt, vi kun er rare ved de ellers fornuftige danskere. Vi er forbi det punkt.”
Samtalen er led i en podcastserie om Europas fremtid frem mod 2030, der er støttet af Europa-Nævnet.
Podcastserien er lavet af Bjarke Møller, der er journalist og forfatter. Du kan lytte med her:
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her