POLITIK // ANALYSE – Udlændingepolitikken er tilbage og vil blive omdrejningspunkt for næste folketingsvalg, skriver Andreas Karker.
Alex Vanopslagh og Liberal Alliance vil være hårde på udlændingeområdet ved det kommende valg. Rigtig hårde.
Partiet forestiller sig, at forventningerne til de håbefulde ansøgere skal beskrives af en til formålet nedsat ekspertgruppe, som skal tage udgangspunkt i grundloven samt gældende dansk og international lov.
”Jeg synes, det er enormt naturligt, at det – når man tildeles statsborgerskab – er et krav, at du tror på grundloven. Og at du mener, at alle dine medborgere har ret til de samme frihedsrettigheder, som du har,” har Alex Vanopslagh tidligere sagt til Berlingske.
Udlændingepolitikken tegner til at blive et af omdrejningspunkterne for næste folketingsvalg
”Og så kan du ikke rende rundt og have holdninger om, at jøder skal udryddes, eller at der ikke skal være plads til homoseksuelle.”
Da Berlingske spurgte Vanopslagh, om det er sindelagskontrol, var svaret ja.
”Hvis du skal være statsborger i Danmark med alle de rettigheder og privilegier, det indbefatter, skal du tro på de helt grundlæggende værdier, der er i vores grundlov i det åbne og liberale samfund. Er det en sindelagskontrol? Jamen, det kan du godt kalde det. Vi gør det med fuldstændigt åbne øjne,” siger Alex Vanopslagh.
Vanopslagh: Ikke længere nok, at man er i arbejde
Det sagde han ikke bare med åbne øjne, men også med en vis vægt.
LA står ifølge målingerne til at blive landets næststørste parti og det største parti i blå blok ved næste folketingsvalg.
Mange af LA’s nye vælgere er yngre mænd, mens kvinder generelt foretrækker SF.
Og selv om han endnu ikke har meldt sig som statsministerkandidat, så er han ”klar, hvis pilen peger på mig efter et valg”, som han sagde efter partiets landsmøde i Vejle for nylig.
Hvis man fremover vil ind i Danmark, skal det ikke længere være nok, at man taler dansk, er i arbejde, har pletfri straffeattest og ved, indtil hvornår Grønland var en dansk koloni, mener LA.
Nye danskere skal også have de rigtige værdier. Og det skal være helt slut med al spontan asylansøgning. Kommer man til den danske grænse og siger ”asyl”, får man at vide, at det ikke er muligt, og at man skal vende om.
”Hvis det danske asylsystem skal kunne hænge sammen, er vi nødt til at sætte en stopper for de spontane asylansøgninger. De relativt ressourcerige mennesker, der har råd til at komme til Danmark, skal ikke via spontant asyl kunne komme til Danmark og modtage ydelser på bekostning af dem, der har værre vilkår. Hvis vi stopper for den spontane asylansøgning, kan vi til gengæld bruge vores ressourcer på at optage et begrænset antal kvoteflygtninge og hjælpe flygtningene i deres nærområde,” skriver LA på deres hjemmeside.
Det er et krav, hvis LA fortsat skal være en del af den aftalekreds af partier, der har været med til at lave reglerne for, hvilke kriterier der skal opfyldes for at få det rødbedefarvede pas.
Eksperter: Man kan ikke afvise spontan asyl
Men det kan man ikke, lyder det fra Louise Halleskov, professor i offentlig ret på Aarhus Universitet:
”Danmark har forpligtet sig på både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og FN’s flygtningekonvention. Det gør, at vi ikke bare kan afvise folk ved grænsen, men skal vurdere, om vi er forpligtet til at yde dem beskyttelse. Ellers er det i strid med både menneskeretten, asylretten og Dublin-forordningen,” siger hun til Jyllands-Posten.
Samme vurdering kommer fra Jesper Lindholm, lektor i udlændingeret på Aalborg Universitet.
”Det korte svar er nej: Man kan ikke afvise spontan asyl. Hvis du tryktester Liberal Alliance, vil de nok også svare, at det skal ske i overensstemmelse med vores internationale forpligtelser. Men det er det ikke umiddelbart,” siger han til Jyllands-Posten.
LA har aldrig været decideret bløde på udlændingeområdet, men meget løsere.
Den oprindelige udlændingepolitik for LA hed ”åbne grænser – lukkede kasser”.
Men de ville også have asylstop – et ”humant asylstop” – og tage 4.000 kvoteflygtninge hvert år.
Det var dengang, formanden var Anders Samuelsen, og gruppeformanden var Simon Emil Ammitzbøll-Bille. De var begge tidligere radikale, og kritikere mener, at hvis man engang har været radikal, kan man ikke gå ind for en rigtig hård udlændingepolitik.
Det er på tide, de europæiske lande enes om en politik på området
Men de to er væk nu, det samme er tallet 4.000, og nu er udlændingepolitikken så hård, at eksperter mener, det er i strid med konventioner, Danmark har skrevet under på.
Til Berlingske siger Vanopslagh, at det måske kan være Politiets Efterretningstjeneste (PET), som skal lave ”profileringen” af de personer, som søger dansk statsborgerskab.
Udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad (S) siger til Berlingske, at ministeriet er i gang med at undersøge, om forslaget ”lever op til de krav, som grundloven stiller om, at vi fra ministeriets side ikke må foretage skøn, vi må kun foretage objektive vurderinger”.
I 2021 blev der indgået en aftale, hvor reglerne for at få dansk statsborgerskab – også kendt som indfødsret – blev strammet. Konkret blev reglerne strammet, så personer, der er idømt en betinget eller ubetinget dom, er udelukket fra at få dansk statsborgerskab.
Efter at Socialdemokratiet lånte en del udlændingeholdninger hos Dansk Folkeparti, har der været mere stille om emnet, og emner som sundhed, klima og forsvar har ligget højere på vælgernes lister, også ved sidste folketingsvalg. Men med LA’s udspil tegner udlændingepolitikken til at blive et af omdrejningspunkterne for næste folketingsvalg.
I tusindvis af år var det kun en brøkdel af verdens befolkning, der i løbet af tilværelsen rejste mere end 50 kilometer fra deres fødested. Man kendte andre folk i landsbyen, men anede i øvrigt ikke, hvad der foregik i verden omkring én.
De sidste 100 år er der blevet lavet grundigt om på det. Mange mennesker flyver verden rundt på ferier og på arbejde. Og selv de, der ikke har mulighed for det, kan følge med i, hvordan man lever andre steder via TV og internettet på mobiltelefonen, som selv meget fattige mennesker har adgang til.
Det har fået store fattige befolkningsgrupper især i Afrika og Sydamerika til at forsøge at komme til Europa, USA og Australien, hvor leveforholdene er meget bedre.
Og det vil kun blive værre i årene, der kommer. Så det er på tide, de europæiske lande enes om en politik på området.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og