80 ÅR SIDEN BEFRIELSEN AF DANMARK // ESSAY – Historien om Poul Holms kidnapning af tyske soldater på flugt og farefulde sejlads over Østersøen er en stærk og tankevækkende fortælling om de kaotiske dage i maj 1945, hvor krigen endnu ikke var helt slut for alle. I 2025, firs år efter dramaet, er effekter, breve og billeder fra Holm blevet overdraget til Bornholms Museum.
Den 9. maj 1945 var en festdag i det lille fiskerleje Vang nord for Rønne. Dels var Bornholm langt om længe blevet befriet, og russerne, der samme dag var gået i land i Rønne, var allerede i gang med at genne alle tyskere sammen i havnen der, for at skibe de forhadte besættere afsted til krigsfangenskab.
Selvom Rønne og Nexø var blevet bombet få dage før, den 7. og 8. maj, var der alligevel overskud til at glæde sig ikke blot over befrielsen, men også over, at det var ægteparret Marie og Julius Eriksens sølvbryllup. Det blev fejret i deres hjem, hvor en større forsamling af familie og venner var bænket om en bedre middag.
Men sent på aftenen, netop som selskabet skulle til at nyde kaffe og natmad, brasede tre tyske soldater ind ad døren! De truede med våben og forlangte, at nogen skulle skaffe dem en båd, de kunne sejle fra Bornholm med. Soldaterne bar uniform, men alle distinktioner var pillet af, så de ikke så let kunne identificeres.
Poul Holm led stærkt af de psykiske eftervirkninger og kom sig aldrig over de dramatiske timer, hvor han konstant var blevet truet på livet af de tyske soldater
Formentlig var det officerer, der var bange for at falde i sovjetisk fangenskab. Selvom der var flere fiskere med i sølvbryllupsselskabet, lykkedes det de tilstedeværende at overbevise tyskerne om, at ingen af dem kunne hjælpe dem med en båd.
Resolut greb tyskerne Eriksens datter og nevø og truede dem til at føre sig til nogen, der kunne hjælpe med en båd. Dog ikke før der var smurt 24 madpakker af natmaden til de sultne tyske soldater på flugt.
Nede i fiskerlejets lille granitomkransede havn lå en relativt stor kutter, der hed ”Saron”. Den var 31 fod lang og på otte bruttoregistertons. Den skulle nok kunne rumme de tyske soldater. Men hvem kunne starte den? De to danske gidsler kunne komme i tanker om en fisker, der helt sikkert kunne. Det var den unge Poul Holm, der boede yderst langs kysten i retning af Hammershus i på adressen Vang 56 kaldet ”Pær Truelsens Huz”.
Poul var netop kommet hjem efter en aften i Sandvig, da de tyske soldater bankede på døren.
Hans far, Charles, lukkede op, men tyskerne skubbede ham væk og stormede op på Poul Holms værelse. Her satte de en pistol i ryggen på ham og beordrede ham til at følge med. Klokken var henad 1om natten, men Poul måtte pænt tage tøj på og følge med tyskerne. Faren havde dog åndsnærværelse til at sørge for at Poul fik en tegnebog med, så han havde lidt penge og identifikationspapirer.
En kutter med motorproblemer
Nede på havnen ventede de 22 andre desperate tyskere og to store olietønder med brændstof.
Poul Holm havde intet valg, han startede kutterens motor, gik i land, og så på, at tyskerne begyndte at manøvrere ud af havnen. Men med nogle korte host gik motoren i stå allerede før fartøjet var ude af fiskerlejet. Poul måtte igen finde sig i at blive gennet om bord, og da han fik startet motoren igen, fik han ikke lov til at forlade kutteren, men måtte sejle med. Som en sidste sikkerhed anbragte tyskerne forskellige granater og sprængladninger på kajen, så ingen skulle turde nærme sig eller eftersætte dem.
I land havde både Pouls forældre og sølvbryllupsselskabet ringet til politiet. Men i de højspændte dage med tyske flygtninge og sårede allevegne og med de nyankomne sovjetiske soldater oveni, var der ingen der havde overskud til at tage til Vang og håndtere situationen der.
Det var nu også begrænset, hvad man havde kunnet stille op. For kutteren sejlede af sted i rum sø, og der var ingen andre, der havde særlig stor lyst til at sejle netop i de timer.
Tyskerne var paranoide og bange og i deres mistro beskyldte de Poul for bevidst at sabotere båden
Blot få timer før havde sovjetiske jagerfly beskudt og bombarderet flere tyske flygtningekonvojer og krigsskibe i Østersøen rundt om Bornholm. Rygterne gik allerede om mange dræbte, og det var helt sikkert ikke særlig trygt for Poul Holm at styre ud i det farvand.
Poul havde netop samme aften været i Sandvig, hvor folk havde stået oppe i de højtliggende bakker bag byen og set dramaet med deres egne øjne, så han havde helt sikkert hørt de rygter og måske også selv set hvad der skete. Det hjalp ikke noget på sagen, at motoren gik ud flere gange. Den dårlige oliekvalitet gjorde, at dysen til brændstofindsprøjtning hele tiden stoppede til og kvalte motoren.
Tyskerne var paranoide og bange og i deres mistro beskyldte de Poul for bevidst at sabotere båden. Poul havde konstant våben rettet mod sig og frygtede for sit liv. Særligt ved en enkelt lejlighed, da motoren pludselig satte ud ud for Falsterbo, var Poul tæt på at blive skudt.
Kurs mod Sverige
Vinden var en frisk østenvind, og efterhånden som ”Saron” kom fri af land, kom der søgang, som de nervøse tyske soldater ikke var rustet til. Rundt om på dækket lå tyskerne og led søsygens værste kvaler. Og Poul måtte manøvrere mellem dem, når han skulle hente olie fra de medbragte tønder, der først skulle tappes ned i en pøs og så hældes over i skibets tank.
Olien sjaskede ud over tyskerne. Alle var nervøse, og Poul overvejede at forsøge at overtale dem til at vende om og sejle tilbage til Vang. Men dels kunne tyskerne finde på hvad som helst, dels kunne man forestille sig at russerne ville give dem en varm modtagelse, der eventuelt kunne ende med at båden med al olien gik op i flammer.
I sidste ende var det ikke op til ham, idet tyskerne selv styrede båden, mens han passede motoren.
Som nævnt havde ”Saron” sat kursen mod svensk kyst, men her blev gruppen afvist af en svensk patruljebåd. Der var ankommet mange tyske flygtninge til sydsvenske havne i det forløbne døgn, herunder overlevende fra de konvojer, som var blevet bombarderet af sovjetiske fly.
”Sarons” forstag blev revet op, og en liste knækkede. Men alle soldaterne kom sikkert over til det andet fartøj, der fortsatte videre mod syd
Selvom svenskerne hjalp, hvor de kunne, havde de åbenbart ikke lyst til at modtage flere tyske soldater end højst nødvendigt. Vi ved ikke, hvor lang tid der gik med at prøve at komme til Sverige, men efter flere mislykkede forsøg på at lande i Sverige fulgte en ganske ny udvikling.
For efter at have opgivet Sverige, satte ”Saron” kursen mod Sjælland. Og ud for Stevns Fyr mødte de kl. 18 et tysk landgangsfartøj, som formentlig havde til hensigt at sejle til Kiel, hvor de dels var i deres eget land, dels havde mulighed for at overgive sig til engelske styrker og ikke til de sovjetiske, som de var flygtet fra på Bornholm.
I den høje søgang var mødet med den tyske fährpram noget voldsomt. ”Sarons” forstag blev revet op, og en liste knækkede. Men alle soldaterne kom sikkert over til det andet fartøj, der fortsatte videre mod syd. Som en sidste gestus forærede en tysk officer en tysk militær kikkert af mærket Carl Zeiss til Poul Holm.
Poul Holm slap dermed fri og kunne sejle alene ind til Rødvig Havn på Stevns. Han ankom der den 10. maj kl. 19 om aftenen. Da var der gået 18 timer, siden de tyske soldater var braset ind i hjemmet i Vang. Han havde i det tidsrum kun drukket en enkelt sodavand og intet fået at spise.
Fra gidsel til mistænkt
Men dramaet sluttede ikke dér. I Rødvig blev Poul Holm straks arresteret af frihedskæmperne og ført til afhøring. I en tid, hvor hævnfølelsen overfor kollaboratører var stærk, var en fisker, der havde fragtet tyskere væk, en oplagt mistænkt.
Formentlig var hans møde med den tyske fährpram blevet observeret fra land, hvilket har gjort ham ekstra mistænkelig. Han tilbragte en lang og nervepirrende nat i forhør.
Overbetjent K. Sørensen ledte forhøret og skrev siden en rapport, som Poul fik med sig i kopi, og som siden blev bevaret i familien. Poul kunne overbevisende redegøre for forløbet, og han blev derfor ikke arresteret, men blot indlogeret på Rødvig Kro, hvor han opholdt sig de næste tre uger.
Efter at grundige undersøgelser og vidneforklaringer var gennemført, kunne det fastslås, at Poul Holm var blevet tvunget til at sejle
I mellemtiden blev ”Saron” repareret, og Pouls familie og kollegaer fra Vang blev også underrettet om, at han var i sikkerhed. Der skete yderligere det, at han på kroen mødte Lene, der arbejdede som stuepige der, og de udviklede følelser for hinanden, som siden endte med, at de blev gift.
Efter at grundige undersøgelser og vidneforklaringer var gennemført, kunne det fastslås, at Poul Holm var blevet tvunget til at sejle – og ikke havde gjort det af fri vilje.
Hans navn blev endeligt renset, og han kunne vende hjem til Vang. Med sig havde Poul den kikkert, som den tyske officer havde foræret ham. Den havde han gemt om bord på ”Saron”, da han var bange for, at den skulle blive konfiskeret og brugt som inkriminerende bevis imod ham – at han havde taget imod betaling for sin sejlads. Kikkerten bevarede familien siden som et minde.
Dårlig samvittighed
Tilbage i Vang havde sølvbryllupsgæsterne lidt dårlig samvittighed over, at de havde sendt sorteper videre til den unge Poul Holm ved at lade ham sejle med ”Saron”.
De samlede et større pengebeløb ind til ham, så han blev kompenseret for reparationerne på båden og lidt ekstra. Han fik også en cigaræske, en platte og et krus i bronze-patineret materiale. På cigaræskens låg var indgraveret ””Vang 10/5 1945”. I alt samlede de 64 kroner og 75 øre ind til Poul. 39 personer fra Vang og omegn skrev under på et takkekort, hvor der ud over beløbet også stod ”Tak for din Daad.”
I årene efter 1945 blev Poul Holm ved flere lejligheder indkaldt til forhør hos politiet.
Myndighederne ville vide, hvilke soldater, der havde været med om bord på ”Saron”. De var særlig interesseret i at vide, om Poul kunne huske at have set krigsforbryderen og topnazisten Martin Bormann. Han var forsvundet i det kaotiske Berlin den 1. maj 1945, og flere påstod, at de havde set ham i Rønne i dagene omkring bombardementerne, hvor en mængde tyske flygtninge og soldater var strømmet dertil.
I de forskellige bøger og artikler, der udkom om Bornholms befrielse og bombardementerne af Nexø og Rønne, blev kidnapningen og sejlturen ikke nævnt
Men trods forhør og eftersøgninger og rygter om, at nazisten var flygtet til Sydamerika, var hans forsvinden i mange år en gåde. Bormanns lig blev først endeligt fundet og identificeret i Berlin i 1972. Forhørene hos politiet var med til at rippe op i det traume, som Poul Holm havde fået i maj 1945.
Historien om Poul Holms tvungne sejltur gled ellers for det meste ud i glemslen. I de forskellige bøger og artikler, der udkom om Bornholms befrielse og bombardementerne af Nexø og Rønne, blev kidnapningen og sejlturen ikke nævnt.
De mange fiskere, der i de samme dage blev tvunget af russerne til at sejle tyske krigsfangne soldater til Kolberg i Polen, blev husket og omtalt, men Poul blev glemt.
25 år senere
Marie og Julius Eriksens ægteskab holdt i endnu 25 år, og derfor kunne de fejre deres guldbryllup i maj 1970. Og i den anledning blev historien husket og omtalt i en artikel i avisen Bornholmeren.
Her fortalte Marie Eriksen i et interview, at deres sølvbryllupsfest jo havde haft en ”kedelig afslutning”:
”Ved midnatstid sidder vi og skal have os en tår kaffe og et stykke smørrebrød, da der pludselig står tre tyskere i døren hos os, bevæbnet med revolvere. – Mit første spørgsmål til dem var, om de ville have lidt mad, men de ville ingen mad have, men en sømand, som kunne sejle for dem. Der lå flere fiskerbåde i havnen, og vi havde også fiskere med, som deltog i vores fest, men de havde ingen interesse i at sejle for tyskerne. Men en båd skulle de have, og for at der ikke skulle harske nogen tvivl, at det var deres ramme alvor, blev vor datter Grethe, der dengang var 24 år, og min broders søn fra Rønne taget med som gidsler, og måtte tage med dem for at hjælpe til med at skaffe en båd og en fisker til at sejle denne.”
Marie og Julius fortalte også om, hvordan natmaden var blevet til madpakker til tyskerne, og artiklen giver på mange måder indtryk af, at historien om sølvbryllupsfesten, der blev afbrudt, efterhånden bare var en morsom anekdote.
Men et par dage efter kom der et læserbrev i samme avis under overskriften ”Holm var heller ikke interesseret”. Her skrev Poul Holms bror, Afred Holm, at det i guldbryllupsinterviewet blev nævnt, at nogle søfolk blev anmodet om at sejle for tyskerne, ”men ikke var interesseret”.
Artiklen kunne altså forstås på den måde, at Poul Holm havde været ”interesseret”. Alfred påpeger, at hans bror sandelig heller ikke var interesseret, men at han blev tvunget til at sejle, ”mens resten af fiskere og søfolk i Vang slap godt fra det.” Man aner en vis bitterhed over brorens skæbne.
Arven fra 1945
Poul Holm endte da også med at flytte fra Vang. Han og Lene blev gift i 1952 og byggede et liv sammen i Rødvig, hvor de slog sig ned og fik tre børn. Han døde i 1996, men historien om hans ufrivillige sejltur forblev en vigtig del af familiens historie.
Poul Holm døde i 1996, men historien om hans ufrivillige sejltur forblev en vigtig del af familiens historie
Poul Holm led stærkt af de psykiske eftervirkninger og kom sig aldrig over de dramatiske timer, hvor han konstant var blevet truet på livet af de tyske soldater. Hans børn fortæller, at der var mange indlæggelser på sanatorier, og at han på mange måder var uligevægtig.
Historien om Poul Holms kidnapning og sejlads over Østersøen er en stærk og tankevækkende fortælling om de kaotiske dage i maj 1945, hvor krigen endnu ikke var helt slut for alle. Poul Holm blev tvunget ud i en situation, han ikke ønskede, og måtte kæmpe for at rense sit navn – men endte trods alt med at finde kærligheden i kølvandet på krigens kaos.
Han familie huskede historien og gemte de effekter, breve og billeder, der kunne minde om, hvad der var sket. I 2025, firs år efter dramaet, blev genstandene overdraget til Bornholms Museum, hvor de for første gang blev vist for en større kreds.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og