FORSVAR // DEBAT – Den folkemøde- og ferieidyl, som mange kender og elsker, kan vise sig at være langt mere udsat, end man troede, skriver historiker Jakob Seerup. Bornholm er det svageste led i kæden i Østersøen, og for Putins Rusland kan Solskinsøen sagtens tjene samme formål som Krim-halvøen. En test, der kan bruges til at smadre Nato-alliancen. Hvis ikke USA vil gribe ind, hvorfor skulle de øvrige medlemsstater så? Og vil unge mænd fra Rouen i Frankrig dø for Rønne på Bornholm? Vil soldaten fra spanske Nexo dø for danske Nexø?
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
En mørk nattetime i august 2025 ændrer to fragtfartøjer pludselig kurs på deres vej ud af Østersøen.
To dage forinden havde de ganske upåagtet forladt den russiske Ust-Luga-terminal i Den Finske Bugt nær Sankt Petersborg. De er blot to fartøjer ud af en sand armada af skibe, der hvert år sejler til og fra Ust-Luga-terminalen. Mange i Vesten tror, at Rusland er hårdt ramt af sanktioner, men sandheden er, at 3-4.000 skibe årligt sejler til og fra den vigtige terminal – ladet med forsyninger til det russiske marked eller med olieprodukter og andet beregnet til verdensmarkedet.
Mange af skibene er fra den russiske såkaldte ”skyggeflåde” af uforsikrede fartøjer under fremmed flag, der fragter især olie og gas ud til købere, der gerne vil omgå de vestlige sanktioner mod Rusland. Faktisk er trafikken i Ust-Luga-terminalen forøget efter 2022.
De to skibe ser længe ud til at være på vej mod Øresund, men ændrer pludselig kurs med retning mod Rønne
På grund af den livlige trafik er det ikke svært for det russiske militær at smugle camouflerede køretøjer og en flere tusinde mand stor invasionsstyrke om bord på to skibe i den store havn. Soldaterne ankommer i civil, og køretøjerne ankommer på togvogne skjult under presenninger.
De to skibe ser længe ud til at være på vej mod Øresund, men ændrer pludselig kurs med retning mod Rønne natten mellem den 23. og 24. august. Det er en lørdag nat og næsten nymåne. Et skydække hjælper til at dække indsejlingen med et fløjlsblødt mørke. Det er to fartøjer af typen roll-on-roll-off.
De er velegnede til at landsætte blandt andet køretøjer ved hjælp af en indbygget rampe, der sænkes direkte ned på kajen, og er således ikke afhængige af en særlig tilkørselsrampe som den, Bornholmslinjens skibe anvender.
Der er intet, de kan stille op
Skibene behøver ikke bekymre sig om kajplads og dybgang. Takket være anlæggelsen af en særlig krydstogtkaj i Rønne Havn med tilhørende bassin kan skibe med op til 11 meters dybgang snildt lægge til kaj ved det 300 meter lange topmoderne anlæg med et bredt tilkørselsområde.
Det har været brugt til krydstogtsskibe, men i de senere år har det især været store vindmølletårne og andre enorme dele fra havvindmøller, der er blevet sat af på kajen som led i opbygningen af havvindenergi i Østersøen. Det er en lidt overset succes for Rønne Havn, der har haft en milliardomsætning på denne aktivitet og har skabt sig et navn som en sikker basehavn for de komplicerede vindmølleoperationer.
Det er lørdag nat og sidst på turistsæsonen. Halvfulde gymnasieelever, der har været på værtshuset ”Krydset” efter de første intro-dage på skolen, har stort set gaderne for sig selv. Bornholms nyoprettede regiment er stadig i sin opstart og er endnu ikke fuldt bemandet. Et hold værnepligtige er netop hjemsendt, og først i den kommende uge skal et nyt hold møde ind. Der er halvtomt i barakkerne på Almegårds Kaserne lidt uden for Rønne.
Inde midt på øen, i de gamle koldkrigsbunkere på Segen, sidder et par søvnige sergenter på vagt foran radarskærmene. De lægger først mærke til, at et par skibe med slukket AIS-signal har ændret kurs og stævnet ind til krydstogtkajen, da det er for sent. De kontakter vagthavende på politistationen i Rønne og melder til Forsvarskommandoen, at noget er under opsejling. Men derudover er der intet, de kan stille op.
Ramperne går ned, og et par civile havnevagter får travlt med at flygte, da de ser de første militære køretøjer køre fra borde
På krydstogtkajen i Rønne er der heftig aktivitet. De to civile skibe viser sig ikke at have fredelige hensigter. Ramperne går ned, og et par civile havnevagter får travlt med at flygte, da de ser de første militære køretøjer køre fra borde. Pansrede køretøjer pløjer i høj fart indgangsporten til området ned. De store trådnetsporte flyver af hængslerne, og det bliver ikke nødvendigt at sætte de medbragte tændsatser på dem.
Snart kører et par større, mærkelige lastbiler ud af det ene skib. De ligner almindelige lastbiler fortil, og ladet består af et højt lad med rør i forskellige dimensioner, der snart hæves truende og peger skråt op mod nattehimlen. Det er et par Pantsir-S1-systemer, som kombinerer kort- til mellemdistance overflade-til-luft-missiler med 30 mm automatkanoner. Systemet er designet til at beskytte militære og strategiske mål mod fly, helikoptere, krydsermissiler og droner.
En anden lastbil, der ser lidt mere moderne ud, kommer også rullende ned på kajen. Det er et Bastion-system, der er designet til at angribe overfladeskibe og landmål ved hjælp af P-800 Oniks supersoniske krydsermissiler.
Kastebold i en international krise
I løbet af en times tid er et større antal køretøjer kørt fra borde, og godt og vel 2.000 russiske soldater er på vej ud til de mål, der på forhånd er blevet dem tildelt. Politistationen og DR P4-lokalradiostationen i Rønne samt TV 2 Bornholms studier i Aakirkeby indtages lynhurtigt. Almegårds Kaserne bliver rendt over ende af en større styrke på et par hundrede mand. De danske styrker her fik aldrig en chance.
Lufthavnen er et søvnigt sted på en augustnat. De 50 mand, der er tildelt den opgave, har intet problem. Deres største skuffelse er, at der ikke er parkeret et par danske F-16-jagerfly under de telte, der er opstillet på forpladsen. Det havde været et flot trofæ!
Men de vidste godt, at det efterhånden kun er sjældent, at flyene er på Bornholm. De blev udstationeret der i 2022 i forbindelse med den første panik efter Ruslands fuldskala-invasion af Ukraine, men siden har de været sjældne gæster.
Verdens stærkeste forsvarsalliance er i opløsning
Søndag morgen, da solen står op, er Bornholm under total russisk kontrol. Alle myndighedspersoner er enten anholdt eller gået under jorden. Bornholmerne vågner op til nogle skræmmende dage. Al mobil- og netforbindelse er afbrudt, men i bilradioen kan de lytte til opskræmmende nyhedsudsendelser fra Sverige, der beretter om det uhørte overfald på den danske ø Bornholm – en del af Nato-alliancen!
De russiske antiluft- og antiskibsmissilsystemer dækker en radius på mere end 300 kilometer i diameter. Det vil sige, at russiske skibe uhindret kan passere mellem Bornholm og Kaliningrad i de kommende dage. I de kommende uger og måneder bliver Bornholm kastebold i en international krise, som hænger sammen med en mindre russisk invasion af det vestlige Litauen, hvor de indtager et område, der er kendt som ”Suwalki-korridoren”.
Dermed binder de Rusland sammen med Kaliningrad og nægter Nato-tropper at rykke fra Polen ind i Baltikum over land.
Den aktion går også ud over et Nato-medlem, men Danmark tør ikke deltage i en operation her, så længe bornholmerne sidder som Ruslands gidsler på deres isolerede ø. Verdens stærkeste forsvarsalliance er i opløsning.
Hvorfor skulle Rusland dog overfalde Bornholm?
Det ovenstående scenarie er naturligvis kun fantasi. Det er en hypotese, der skal vise, hvad der kan ramme Bornholm. Jeg kunne godt have krydret den med lidt mere Tom Clancy-action med ildkampe og døde politibetjente og soldater. Men for det første ejer jeg ikke Clancys talent for hæsblæsende krigsfiktion, og for det andet kender jeg både politifolk og soldater her, og jeg har ikke lyst til at slå dem ihjel – heller ikke selv om det bare er på skrift.
Men jeg føler, at jeg bliver nødt til at skrive dette som en advarsel. For selvom det måske kan forekomme fantasifuldt, så er det absolut ikke grebet ud af den blå luft. Det er et scenarie, der bygger på omfattende studier af russisk hybridkrigsførelse i det sidste årti eller mere – og særligt på erfaringerne fra den russiske invasion af Ukraine.
Scenariet bygger på en hypotese, som jeg vil forsøge at forklare i det følgende.
Hvorfor? Hvorfor i alverden skulle store Rusland dog overfalde Bornholm? Der findes ingen aktuel militær trussel mod Danmark. Det kan man læse i Forsvarets Efterretningstjenestes redegørelse for trusselsbilledet mod Danmark fra 2024. Militæranalytiker ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jacobsen har igen og igen i danske medier fortalt, hvordan det ville være komplet umuligt for Rusland at foretage et militært angreb på Europa.
Problemet er, at Rusland ikke altid handler maksimalistisk – end ikke rationelt, set med vestlige øjne. Ofte handler Rusland ganske pragmatisk og ad hoc
Bare se, hvor lidt fremskridt de russiske styrker har i Ukraine. De vinder jo kun ganske få hundrede meter ad gangen. Hvis russerne først skal blive færdige med Ukraine, så kan vi roligt se de næste årtier i møde i resten af Europa, før de når til os.
Men Peter Viggo Jacobsens analyse bygger på en hypotese om, at Rusland altid handler maksimalistisk. Altså, at et russisk angreb på en Nato-stat ville ske med det formål at erobre hele den stat. Og det ville ganske rigtigt være komplet umuligt ud fra de eksisterende forudsætninger.
Men problemet er, at Rusland ikke altid handler maksimalistisk – end ikke rationelt, set med vestlige øjne. Ofte handler Rusland ganske pragmatisk og ad hoc. Ruslandskenderen Mark Galeotti kalder Rusland for et ”ad-hoc-okrati”. Putin prøver noget, og så ser han, hvordan det fungerer. Husk blot Krim-halvøens erobring af ”grønne mænd” i 2014. Der var næppe nogen stor, forkromet plan om at indtage Krim. Men lejligheden bød sig, og så skulle Putin da være et skarn, hvis ikke lige han prøvede ad.
Og én ting var, at Putin opnåede at erobre den attråede halvø, som mange russere forbandt med ferie og glade minder. En helt anden ting var, at Putin med erobringen af halvøen formåede at torpedere den internationale, regelbaserede verdensorden. Den verdensorden, der bygger på, at lande respekterer hinandens grænser, og at man ikke erobrer territorier, bare fordi man har lyst til det.
Formodentlig var Putin lige så overrasket som alle andre over, at reaktionen nærmest udeblev. Allerede i 2018 bød han hele verden velkommen til VM i fodbold i Rusland – ingen havde lyst til at snakke om krig og uvenskab. Det var en erfaring, der gav Putin blod på tanden. I dag ser vi stadig følgerne af den manglende reaktion, når missilerne uophørligt hamrer ned i Ukraines byer.
Bornholm kan bruges til at smadre Nato
Og så er vi tilbage på Bornholm. For Solskinsøen kan sagtens tjene samme formål som Krim-halvøen. Den kan bruges til at smadre Nato-alliancen. For hvis man skal lytte til en analytiker fra Forsvarsakademiet, så vil jeg anbefale at følge orlogskaptajn Anders Puck Nielsens kanal på YouTube. Her giver han pædagogiske forklaringer på, hvad det egentlig er, Rusland har gang i.
Og Anders Puck Nielsens pointe er, at Rusland sagtens kan finde på at angribe Nato. Ikke for at erobre hele lande eller kæmpe territorier. Det har Rusland hverken ressourcer eller lyst til, som sagerne står lige nu. Men formålet kunne meget vel være at udstille et dysfunktionelt Nato. Putin har set, at USA’s isolationistiske præsident Trump ikke vil komme sine Nato-partnere til undsætning. Men kan han nu også være sikker på det? For at teste det skal han finde sig en lille bid Nato-territorium, der let lader sig erobre, og så se, hvad der sker.
Østersøen er i dag stort set et Nato-indhav. Kun eksklaven Kaliningrad og en strimmel kyst i Den Finske Bugt giver Rusland adgang til havet. Alle øvrige lande rundt om Østersøen er i dag medlemmer af Nato-alliancen. Finland og Sverige og de tre baltiske stater og Polen er alle højtmotiverede modstandere, som man roligt kan regne med vil yde massiv modstand, hvis de bliver angrebet.
Gotland er blevet genbesat af svensk militær i stor styrke, og i dag er det svageste led i kæden i Østersøen så absolut Bornholm. Og her har Rusland ovenikøbet en forhistorie
I lang tid havde Rusland særligt kig på den svenske ø Gotland, som i fredsdividendens navn stort set var blevet demilitariseret i løbet af 1990’erne og 00’erne. Det ville være et godt sted at tage først, før man marcherede ind i Baltikum. På den måde kunne man forhindre kavaleriet i at komme ridende til undsætning fra vest. Ovenikøbet uden at udløse Natos artikel 5 – den såkaldte musketer-ed. For Sverige var jo ikke en del af Nato.
Men sådan ser verden ikke ud længere. Og man kan formulere det sådan, at Gotland indtil 2022 på en måde fungerede som lynafleder for Bornholm. Altså at det var mere attraktivt for Rusland at erobre Gotland end at erobre Bornholm.
Sådan er det ikke længere. Gotland er blevet genbesat af svensk militær i stor styrke, og i dag er det svageste led i kæden i Østersøen så absolut Bornholm. Og her har Rusland ovenikøbet en forhistorie, som det vil være belejligt at bruge. Der er nemlig særligt én enkelt motiverende faktor, der kan mobilisere russerne, og det er historien om ”Den Store Fædrelandskrig” – 2. Verdenskrig.
Den ulovlige russiske erobringskrig mod Ukraine bliver af Putin og andre russiske demagoger italesat som en slags ”2. Verdenskrig version 2.0”, hvor Ukraine skal ”afnazificeres”. Det er absurd, men ikke desto mindre den retorik, man bruger. Og bruger med stort held. Mange russere er helt med på denne propaganda. Man føler, man har ret til de landområder, som Stalins sejrrige Røde Hær befriede fra nazismens åg – også i dag, 80 år senere. Og hvem befriede Bornholm? Det gjorde sovjetiske styrker …
Jeg håber inderligt, at jeg tager helt og aldeles fejl i min analyse. Det vil være bittert, hvis jeg en dag får anledning til at sige: ”Hvad sagde jeg”
Internt i Nato vil en russisk erobring af Bornholm stille medlemslandene i et klassisk dilemma. Hvis ikke USA vil gribe ind, hvorfor skulle de øvrige medlemsstater så? Og vil unge mænd fra Rouen i Frankrig dø for Rønne på Bornholm? Vil soldaten fra spanske Nexo dø for danske Nexø?
Det ville være Putins altoverskyggende mål med sådan en operation at udstille Nato som splittet og kraftesløst. Og man kan frygte, at det kun ville være alt for let for ham at opnå netop det.
Derfor synes jeg, at jeg er tvunget til at skrive denne alarmistiske tekst, hvor jeg blotlægger, hvor sårbar Bornholm er. Det er ikke for at give nogen gode idéer til Putin og co. – det behøver jeg næppe. Men det er for at advare om, at den folkemøde- og ferieidyl, som mange kender og elsker, kan vise sig at være langt mere udsat, end man troede. Jeg håber inderligt, at jeg tager helt og aldeles fejl i min analyse. Det vil være bittert, hvis jeg en dag får anledning til at sige: ”Hvad sagde jeg.”
Derfor vil jeg stærkt opfordre til, at Forsvaret markant styrker sin tilstedeværelse på Bornholm. Jeg ved godt, der er mange steder, der trænger til et militært løft. Men jeg synes, man bør prioritere det geografiske område, der trods alt ligger mest udsat.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og