SYDAFRIKA // KRONIK – Titusinder søger ned i Sydafrikas gamle guldminer, hvor kriminelle netværk udnytter arbejdsløse minearbejdere og migranter og køber guldet langt under markedsprisen. Myndighederne har sat politi og soldater ind og brugt blokader mod den ulovlige minedrift. Ved den nedlagte Buffelsfontein-guldmine nær Stilfontein døde mindst 87 mennesker, mens det er uklart, hvor hårdt indsatsen rammer bagmændene, der organiserer minedriften og sælger guldet videre.
I marts 2026 godkendte Sydafrikas præsident Cyril Ramaphosa indsættelsen af 2.200 soldater, som skulle hjælpe politiet med at bekæmpe bandevold og ulovlig minedrift i fem provinser. Ved Randfontein vest for Johannesburg beslaglagde politi og soldater generatorer og boremaskiner og rev midlertidige lejre ned.
Lejrene indgår i en ulovlig guldhandel på tværs af landegrænser, og i minerne arbejder blandt andet tidligere minearbejdere og migranter, som har svært ved at finde andet arbejde. Arbejdsløsheden er ekstremt høj i Sydafrika: I andet kvartal af 2026 var 33,6 procent af arbejdsstyrken officielt arbejdsløs.
Sammenstyrtninger og giftige gasser er en del af hverdagen, og rivaliserende grupper kæmper om adgangen til guldet
Ifølge Global Initiative arbejder omkring 30.000 mennesker med ulovlig udvinding af guld og andre mineraler i Sydafrika. Ældre undersøgelser anslår, at landet har omkring 6.000 forladte miner, og alene i provinsen Gauteng har politiet anslået, at der findes mindst 100 små guldraffinaderier.
Arbejde i de gamle miner
“Zama zama” kan løst oversættes fra zulu til en, der prøver lykken eller tager chancen. Betegnelsen bruges om mennesker, som uden tilladelse udvinder guld og andre mineraler i forladte eller aktive miner. Den ulovlige minedrift har bredt sig i områder, hvor mineindustrien er skrumpet. Guldsektoren beskæftigede omkring en halv million mennesker i 1980’erne, men færre end 100.000 i 2024. Da udvindingen blev dyrere, mistede lokalsamfund deres vigtigste arbejdspladser.
Antropologen Rosalind Morris har gennem mange års feltarbejde beskrevet denne minedrift som arbejde i ruinerne efter guldindustrien. Minedriften giver også arbejde over jorden, blandt andet til kvinder, som knuser de udvundne sten med håndkraft. Nogle zama zamas tilhører bevæbnede bander, mens andre er tidligere minearbejdere med erfaring i boring og sprængning. Mange kommer fra Mozambique, Lesotho og Zimbabwe. Nogle har selv opsøgt arbejdet i minerne, mens andre er blevet lokket dertil med falske løfter om et lovligt job.
Ulovlig minedrift har ført til drab, afpresning og frygt i mineområderne
En rapport fra Global Initiative Against Transnational Organized Crime fra 2021 anslog, at omkring 70 procent af minearbejderne var udenlandske statsborgere. Rapporten beskriver tvangsarbejde og rekruttering af børn samt minearbejdere, der tvinges til at blive under jorden i uger eller hele måneder.
I de forladte miner arbejder de ofte uden tilstrækkelig ventilation, lys eller redningsudstyr. Sammenstyrtninger og giftige gasser er en del af hverdagen, og rivaliserende grupper kæmper om adgangen til guldet. Andre i netværket kontrollerer forsyningerne af mad og sprængstoffer og bestemmer, hvem udbyttet sælges til. Ifølge rapporten kan minearbejdere blive tvunget til at sælge guldet for helt ned til en fjerdedel af den internationale markedspris. Opkøbere og raffinaderier sælger guldet videre, hvor noget af det illegale guld blandes med lovligt guld og eksporteres til blandt andet Dubai.
Guld for milliarder
Der findes ingen sikker opgørelse over omfanget af den ulovlige guldproduktion, og ministeriet for mineraler har oplyst til SWISSAID, at det kun indsamler produktionstal fra lovlige producenter. I sin gennemgang fra 2025 har SWISSAID samlet skøn på mellem 7 og 51 ton ulovligt eller uregistreret guld om året samt værdianslag på mellem 7 og 70 milliarder rand. Omregnet svarer beløbene til cirka 2,8 til 28 milliarder danske kroner.
Til sammenligning producerede de lovlige industriminer 97 ton i 2023. Skønnene over den ulovlige produktion bygger dog på forskellige år og metoder, og tallet på 51 ton er beregnet ud fra et værdianslag og guldprisen i 2024. Nogle kilder opgør guldets værdi, mens andre beregner tabte indtægter fra salg, skatter og royalties, så tallene viser ikke præcist, hvor stor handelens omsætning er. Minister Gwede Mantashe anslog i januar 2025 tabet fra den ulovlige handel med ædelmetaller til mindst 60 milliarder rand i 2024.
Blokaden ved Stilfontein
Ulovlig minedrift har ført til drab, afpresning og frygt i mineområderne. Politiet har derfor en vigtig opgave i at beskytte beboerne. Ved Stilfontein i 2024 og 2025 udviklede indsatsen sig imidlertid til en blokade, som også ramte mennesker, der ifølge pårørende og aktivister ikke længere kunne komme op.
Politiet omringede skakterne ved den lukkede Buffelsfontein-guldmine under Operation Vala Umgodi, som betyder “luk hullet”. Forsyninger blev afskåret for at tvinge minearbejderne op, så de kunne anholdes. Khumbudzo Ntshavheni, minister i præsidentembedet, sagde: “Vi sender ikke hjælp til kriminelle. Vi vil ryge dem ud.”
Myndighederne fastholdt, at mændene kunne forlade minen, men at de valgte at blive under jorden af frygt for at blive anholdt.
Aktivister og pårørende fortalte derimod, at politiet havde fjernet det spil, der blev brugt til at hejse mennesker og forsyninger op og ned, og at den alternative vej ud af minen gik gennem mørke og oversvømmede tunneler og efter deres vurdering var ufremkommelig for udsultede og syge mænd.
Domstolene greb flere gange ind for at sikre adgang til nødforsyninger og pålagde i januar 2025 staten at gennemføre en redningsaktion. Også her blev hjælpen fra lokalsamfundet afgørende: To lokale frivillige blev sænket omkring to kilometer ned i minen og hjalp med at få overlevende og lig op, mens politiet og de professionelle redningsfolk blev over jorden.
Selvom dybe og ustabile skakter ikke uden videre kan gøres sikre, er lovlige alternativer nødvendige for dem, der lever af minedriften, hvis de skal kunne forlade de kriminelle netværk
Under redningen blev 246 mennesker hentet op i live og 78 lig bjærget, og med de ni døde, der tidligere var hentet op, nåede det kendte dødstal mindst 87. Flere af de overlevende var stærkt udmagrede, men alle blev anholdt. Dødsårsagerne var ikke fastslået for samtlige ofre, men når statens ansvar skal vurderes, er det afgørende, at politiet bevidst afskar forsyningerne for at tvinge mændene op.
Ramaphosa havde allerede i november 2024 skrevet, at ingen liv måtte bringes i fare, og at minearbejdernes rettigheder skulle respekteres, samtidig med at han forsvarede politiets ret til at betegne minen som et gerningssted. Trods den forsikring gik der yderligere uger med konflikt, før en retskendelse pressede staten til at gennemføre redningen.
Hvem bliver ramt?
I juli 2025 havde Operation Vala Umgodi ført til over 27.000 anholdelser og beslaglæggelse af over 700 våben og 16.500 patroner. Opgørelsen skelner dog ikke mellem minearbejdere og bagmænd, så tallene alene fortæller ikke, hvor hårdt indsatsen ramte dem, der styrer handelen.
Når politiet beslaglægger våben og sprængstoffer, kan det beskytte beboerne og svække de bevæbnede grupper, men så længe minerne er tilgængelige, og arbejdet giver en indkomst, kan syndikaterne fortsat rekruttere nye folk. I august 2026 døde mindst 14 mennesker ved en sammenstyrtning i en ulovlig mine nær Rustenburg.
Migrationsdebatten i Sydafrika har også været med til at flytte opmærksomheden fra netværkene bag den ulovlige guldhandel til de migranter, der arbejder i minerne. I sommeren 2026 marcherede antimigrantgrupper gennem sydafrikanske byer, hvor nogle aktioner endte i vold og plyndringer.
Når debatten kredser om, hvor minearbejderne kommer fra, træder de, der finansierer minedriften, køber guldet og beskytter handelen, i baggrunden. Det kan give bagmændene og deres forbindelser i lokale virksomheder og myndigheder bedre mulighed for at fortsætte forretningen uden nærmere efterforskning.
En indsats mod selve handelen kræver, at politiet efterforsker opkøbere og eksportører, og at myndighederne undersøger, hvor raffinaderierne får deres guld fra. Rekruttering med falske løfter og tvangsarbejde skal også efterforskes som mulig menneskehandel, ligesom mineselskaberne og staten må tage ansvar for at sikre de efterladte miner. Hvor mindre forekomster kan udvindes forsvarligt, bør minearbejderne kunne få tilladelser og danne kooperativer, hvor der føres tilsyn med arbejdsmiljøet. Selvom dybe og ustabile skakter ikke uden videre kan gøres sikre, er lovlige alternativer nødvendige for dem, der lever af minedriften, hvis de skal kunne forlade de kriminelle netværk.
Stilfontein bør sætte en grænse for regeringens metoder, for staten skal både beskytte lokalsamfund mod væbnede grupper og sikre livet for de mennesker, den vil anholde. Politiet må gå lige så grundigt efter dem, der finansierer minedriften og køber guldet, som efter arbejderne ved skakten.
Læs mere af Adam Ahmed Hansen her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og