CORONA // ESSAY – Det første stik, beviserne bortskaffes, EM-feberen raser, og det er skønt og helt uvirkeligt. Indtil chokket rammer. I Københavns gader og stræder, tilfreds men også let vemodig ved tanken om denne series slutspil, går en musikant – med kameraet fremme. Gorm Bloch skriver visuel dagbog.
Molen, Hundested Havn, 24. maj 2021
Skal spille på en nyåbnet restaurant i Hundested i aften. Skøn restaurant på første parket i havnen. Udsigt til lystbåde, folk som promenerer og den gamle færge som tøffer i pendulfart over til Rørvig.
Et par timer inden står den på lydprøve på terrassen bag restauranten. Selv om jeg ofte er en travl herre, foretrækker jeg at have god tid, når jeg skal optræde et nyt sted.
De får moules frites, jeg vælger en steak
Tune mig ind på akustik, stemning, vejret og folk. Afprøve lyden grundigt, og i dette tilfælde spille mig ind på en guitar, jeg har lånt til lejligheden. En fremragende Martin i øvrigt. Vejret er perfekt, og folk nyder deres mad, vin og fadøl, sol, snak og musik, da jeg går på klokken 17.
Spiller et miks af egne sange og covers, deler visitkort ud i pausen mellem sættene og får en hyggelig snak med både lokale og turister. Spiser derefter med en af ejerne og hans kæreste. De får moules frites, jeg vælger en steak.
Det første stik, Roskilde Kongrescenter, 1. juni 2021
Modtog invitationen i min e-Boks for tre uger siden. Nu er jeg så i Roskilde for at få første vaccineskud. Har naturligvis mit musikgear med i bilen. Vil spille på Stændertorvet efter stikket, nu jeg er i den gamle provinsby alligevel.
Mit hensyn og prioritering har dernæst være sarte målgrupper i øvrigt samt en grundlæggende følelse af solidaritet med de millioner af danskere jeg ikke kender personligt
Da jeg bookede vaccinationstider fløj nogle overvejelser gennem hovedet. Det samme skete under turen på vej til Roskilde, og igen da jeg stod i kanylekøen. Har personligt aldrig været bange for corona. Kun senfølgerne – som i øvrigt forekommer mig at være utilstrækkeligt dokumenteret og statistisk set nærmest skandaløst fraværende i den almene folkeoplysning – har jeg haft en vis, dog afmålt, respekt for.
Hvor vi dog trænger til en folkefest! Ja, en europæisk folkefest
Min bekymring har været mine forældre samt familie og venners stamtræs-top. Mit hensyn og prioritering har dernæst være sarte målgrupper i øvrigt samt en grundlæggende følelse af solidaritet med de millioner af danskere, jeg ikke kender personligt. Så med vaccinevalget har der været tale om en borgerpligt og et almenhensyn.
Denne pandemi har været sindssygt indgribende. Historisk uden sidestykke. Hvorvidt nedlukning og restriktioner i Danmark har været langt i overkanten og prisen på andre fronter alt for høj, vil jeg ikke gøre mig til dommer over her. Det vil kræve for mange spalter, og det er hverken mit eller denne føljetons kald at takle netop den diskussion.
Beviserne bortskaffes, Ørestad Nord, 2. juni 2021
Den ligner noget fra en Olsen Banden film. Den holder helt stille på broen over kanalen. Landsdækkende service. Mobil sikkerhedsmakulering. Gad vide, hvilke dokumenter den i dag sender ud i den totale glemsel. Findes der digitale backups, eller er vi ude i helt oldschool dokumenter, håndsignerede og skrevet med citronsaft og hemmelige vandmærker?
Igen denne filmiske surrealisme. Hyperrealitet. Som med jagerflyene på vej mod Christiansborg, mødet med oraklet fra Flintholm eller tanker om Pjerrots hemmelige liv.
Dagen før dagen, Fælledparken, 11. juni 2021
For bare fem måneder siden vidste vi ikke, om vi skulle opleve EM i fodbold, og om det kunne afvikles på dansk grund. For bare tre måneder siden forventede vi, at det blev kampe med gabende tomme tribuner.
Nu står vi her så, dagen før dagen, og i morgen går det løs lige her. EM-feberen raser, vi er på hjemmebane, og omkring 16.000 tilskuere vil gjalde nationalhymnen og sejle op ad åen på lægterne. Det er helt uvirkeligt, man kniber sig i armen, men den skulle være god nok.
Hvor vi dog trænger til en folkefest! Ja, en europæisk folkefest. Forventningerne til de danske farver er høje, men selv hvis eventyret udebliver med videre avancement, bør netop dette event kickstarte den vildeste eufori og det mest fortjente nationale og folkelige sammenhold længe set.
Det lakker mod enden, Ordrup, 12. juni 2021
Dette er min tiende klumme i serien. Præludiet skrev jeg gennem december 2020, og det blev publiceret her i POV dagen før nytårsaften 2020. Kan mærke, at serien nærmer sig sin afslutning snart. Om det bliver med et punktum, et semikolon eller tre tankeprikker ved jeg endnu ikke.
Har aftalt med redaktionen at jeg selv beslutter, hvornår Pandemiens sidste dage slutter. Men ved mere og mere at det bliver snart. Først vil jeg dog have en vigtig event med
Det er altid lidt trist og mærkeligt, når noget skal slutte. Underligt tomt. Men det gode ved slutspil og slutninger er, at de alle fører til nye begyndelser.
Ligger i min sofa og skriver dette. Det blæser heftigt udenfor. Næsten høstligt. Som om sommeren er gået på standby for en dag. Føler mig træt, både i krop og hoved. Men det er en behagelig træthed. En tilfreds træthed. Har haft fart på de seneste dage, på mange fronter og simultant.
Inspirationen på nye emner til denne serie er ved at være slukket. Har også været omkring mange temaer, indtryk, følelser og tanker efterhånden. Så måske det er helt naturligt.
Vi har været gennem tusindvis af benspænd, mentale og sociale prøvelser, og vi er deraf blevet dygtige og kreative dogme-ryttere
Har aftalt med redaktionen at jeg selv beslutter, hvornår Pandemiens sidste dage slutter. Men ved mere og mere, at det bliver snart. Først vil jeg dog have en vigtig event med. En begivenhed, som i år afvikles i en udgave, som bliver ekstremt svær at kende fra originalen, men som jeg har besluttet alligevel skal opleves.
Har derfor søgt om presseakkreditering og adgang. Håber det lykkes. Den event jeg sigter mod er naturligvis Roskilde Festival. Eller som den ganske symptomatisk hedder i år: Summer Days.
Vi har lidt meget, men vi har også lært meget under pandemien. Blandt andet har vi lært, at vi altid finder alternativer. At en speciel tid kræver specielle løsninger. Vi har været gennem tusindvis af benspænd, mentale og sociale prøvelser, og vi er deraf blevet dygtige og kreative dogme-ryttere.
Hvad vi ellers har lært, været igennem, mistet og fået skal jeg nok vende tilbage til, når denne serie finder sin afslutning.
Slutspil og genoplivning, Danmark-Finland, 12. Juni 2021
Titlen på denne klumme besluttede jeg mig for sidste weekend. Først på aftenen var den tæt på at blive uhyggeligt rammende. Var den blevet det, havde jeg ændret den.
For omtrent 40 minutter inde i aftenens fodboldkamp gik tiden i stå. Chokket ramte hele fodbold-Danmark og mange millioner tv-seere. Det ramte spillerens nærmeste familie, 21 spillere og knapt 16.000 mennesker i Parken.
Det blev således en historisk aften, og en forfærdende og grufuld, men også smuk af slagsen. En historie om kærlighed, sammenhold, familie og ægte sportsånd. Størrelser så uendeligt meget vigtigere end fodbold
En af Danmarks mest feterede og bedste landsholdsspillere nogensinde lå livløs på Parkens græstæppe. Skærmet bag en beskyttende rød rundmur af holdkammerater i 15-20 uendeligt lange minutter.
Fodbold og EM blev på et sekund totalt ligegyldigt. Så ikke et ord om den kamp her. For hovedpersonen, vores helt, blev bragt tilbage til livet, og de mindeord, som nåede at svæve usagt i luften, i uvishedens og frygtens altædende tidszone, diffunderede heldigvis op i den blå himmel og de blæsende skyer.
Det blev således en historisk aften, og en forfærdende og grufuld, men også smuk en af slagsen. En historie om kærlighed, sammenhold, familie og ægte sportsånd. Størrelser så uendeligt meget vigtigere end fodbold.
Også en slags slutspil: skribentens lydprøve i Hundested 24/5
LÆS FLERE INDLÆG AF GORM BLOCH HER
Topfoto: Badende ved Islands Brygge 9. juni
Alle fotos og videoer: Gorm Bloch
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
