NY BOG // UDDRAG – I bogen MÆRKBARHED gør speciallæge og ekspert i digital sundhed Imran Rashid i samarbejde med sociolog Rikke Østergaard status over det digitaliserede og accelererende samfunds konsekvenser for mennesket. Med coronakrisen som et skræmmende eksempel på en hyperdigitaliseret tilværelse, hvor menneskelig kontakt har været reduceret til et absolut minimum, har vi fået rig lejlighed til at overveje, hvilken tilværelse der venter forude. Bliver det en tilbagevenden til en ydrestyret tilværelse i et fortravlet luksushamsterhjul? Eller lykkes vi i stedet med at få skabt et liv, hvor vi genvinder følingen med livet og begynder at rette fokus mod alt det, der betyder noget, og som vi kan mærke? POV bringer et uddrag.
Mærk mere af det, der betyder noget
Det er mellem linjerne
Alting står
– Mads Langer
Det sunde liv handler om positiv mærkbarhed. I 1970 undersøgte Aaron Antonovsky, en israelsk-amerikansk professor i medicinsk sociologi, en række israelske kvinder i forbindelse med deres overgangsalder.
Han spurgte dem i den forbindelse blandt andet, om de havde været i koncentrationslejr under 2. verdenskrig eller ej.
Blandt alle dem, der svarede ja, fandt han ikke overraskende, at der var færre (29 procent), der mente, at de havde det godt fysisk og psykisk, end blandt dem, der ikke havde været det (51 procent).
Det, der dog for alvor vakte Antonovskys interesse, var, at hele 29 procent af de kvinder, der havde været i koncentrationslejr, også angav, at de havde det godt fysisk og psykisk. De stod op hver morgen og levede almindelige hverdagsliv, gik på arbejde, passede deres børn, dyrkede sport og levede deres familieliv – uden at deres tilværelse var blevet fuldstændig knust på grund af de uhyrligheder, som de havde oplevet under holocaust.
Vigtigst er dog følelsen af at være en del af noget. Derudover spiller følelsen begribelighed en stor rolle. Vi skal både kunne overskue og forstå livet, så vi får en følelse af kontrol og indflydelse på det, der sker i vores liv
Han begyndte derfor at dykke længere ned i de mekanismer, der var forudsætningerne for denne trivsel, og skabte derved intet mindre end en revolution inden for sundhedsforskning. Hans fokus på de beskyttende faktorer, der gør, at mennesker holder sig sunde og raske, uanset hvilke udfordringer de møder, fik navnet salutogenese.
Saluto er det latinske ord for sundhed, og genese stammer fra det græske ord genesis, der betyder oprindelse, altså sundhedens oprindelse.
Antonovsky kom frem til, at det, der særligt kendetegner de mennesker, som klarer sig bedst mentalt og fysisk, er en følelse af sammenhæng i livet. En følelse, der igen hænger sammen med, om et menneske oplever meningsfuldhed som en tro på, at livet er værd at investere i, at forhold i livet er givende, at vi betyder noget for nogen, og at livet derfor er værd at stå op til om morgenen.
Dette mærkbare indhold i ens liv kan handle om børn, arbejde, hobbyer eller måske kampen for klimaet. Vigtigst er dog følelsen af at være en del af noget. Derudover spiller følelsen begribelighed en stor rolle.
Vi skal både kunne overskue og forstå livet, så vi får en følelse af kontrol og indflydelse på det, der sker i vores liv.
Endelig er håndterbarhed en væsentlig parameter, som dækker over evnerne, mulighederne og den nødvendige støtte til at håndtere de situationer og krav, som vi oplever i vores liv.
I øvrigt lader det til, at dette begreb er nært beslægtet med Hartmut Rosas resonansbegreb. Med andre ord opstår det sunde liv, som en konsekvens af at vi i tilstrækkelig grad indgår i aktiviteter, der vækker bestemte følelser, og som kan styrke vores grundlæggende følelse af et liv med meningsfuldhed, betydningsfuldhed og forbundethed. Eller som jeg samlet set kalder det med mine ord: positiv mærkbarhed.
Det er en sundhedsfremmende indsats, der gennem partnerskaber, aktiviteter, fællesskab og meningsfuldhed søger at fremme almindelige menneskers trivsel uden at fokusere på risikogrupper og særligt udsatte grupper
Et af de bedste danske bud på en mental folkesundhedsbevægelse baseret på salutogenesen er initiativet ABC for mental sundhed.
Det er en sundhedsfremmende indsats, der gennem partnerskaber, aktiviteter, fællesskab og meningsfuldhed søger at fremme almindelige menneskers trivsel uden at fokusere på risikogrupper og særligt udsatte grupper.
Denne bevægelse bryder dermed med den traditionelle sygdomsfikserede tilgang, der har præget sundhedsvæsenet i mange år.
Initiativet har gennem de senere år skabt en lang række partnerskaber med en lang række toneangivende aktører, der samlet set har en stor national berøringsflade, hvor indsatserne kan komme flest mennesker til gavn.
Meget tyder på, at mental sundhed hænger nøje sammen med aktiviteter, der vækker denne positive mærkbarhed. Hvilket må betyde, at opgaven i et accelererende samfund i høj grad er at arbejde målrettet med at skabe de bedste forudsætninger for en positiv mærkbarhed, både i forhold til individer, familier, institutioner og virksomheder. Kun herved vil vi nemlig kunne modvirke de negative konsekvenser af den overdrevne målbarhed, som ellers alt for let kan komme til at fylde vores liv.
Det betyder ganske enkelt, at hvis din hverdag ikke indeholder selvvalgte aktiviteter, der skaber positive følelser i form af glæde, forbundethed eller mening – så kan du roligt regne med, at det med tiden kan skabe lidelse for dig. For selvom vi er de eneste væsener på planeten, der kan holde ud at gå på arbejde i store dele af vores liv for kortvarigt at kunne få dækket vores basale behov og få forøget vores købekraft i slutningen af hver måned – så er det ikke noget, som vi er bygget til eller kan trives ved, alene.
SÆRTILBUD TIL POV’s LÆSERE: KØB BOGEN MED 20% RABAT HER – brug koden MÆRKBARHED20
Vejene til den positive mærkbarhed
De syv pejlemærker, som jeg i det følgende vil præsentere dig for, dækker over forskellige aktiviteter, som alle er karakteriseret ved at være enkle at udføre og have en mærkbar effekt, der vil kunne modvirke ”målbarhedens syge”.
Håbet er, at vi derved får gjort verden lidt mindre målbar, så den passer lidt bedre til de mennesker, vi er, og dem, vi måske en dag kan blive, hvis vi hjælpes ad.
Der vil utvivlsomt være mange flere pejlemærker, der fortjente at komme med her, men hvis du bare fanger principperne og fællesnævneren bag mine tanker, så er min mission opfyldt.
Pejlemærke 1: Dyrk mærkesager i din mentale køkkenhave
Det første pejlemærke handler om, at vi lærer at identificere og mentalt opdyrke det, jeg kalder mærkesager. En mærkesag er en aktivitet, som opfylder disse enkle kriterier:
1) Aktiviteten får dig til at glemme hverdagen – og dig selv.
2) Aktiviteten stimulerer mange sanser og skaber positive følelser.
3) Aktiviteten er overvejende indrestyret, så du kan starte og standse den selv.
Da jeg efterlyste folks mærkesager på de sociale medier, fik jeg på ret kort tid et hav af bud fra mennesker, som beskrev disse aktiviteter i deres hverdag: ”Musik! At lytte til musik, som inspirerer mig til alle mulige forskellige tanker, følelser og bevægelser. Og at synge, som er komplet umuligt at gøre uden at blive glad i låget.”
”Fotograferer, primært i naturen. Det holder mig/min opmærksomhed fuldt optaget på sanseniveau, så jeg får en pause fra problemløsning, planlægning og anden abstrakt tænkning. Samme gode fornemmelse kan jeg få, når jeg maler, men den aktivitet kræver lidt flere rekvisitter og er dermed en smule mere forpligtende.” ”Nusser, pusler og skumler i både blomster- og køkkenhave.
Det giver følelserne af forbundethed, ro og glæde.” ”Jeg laver mad , og så tænker jeg uden afbrydelser i mørket.” ”At tage på stranden og gå en tur. Sidde og lytte til havets brusen og mærke roen, få følelsen af uendelighed ind under huden. Sådan en tur giver mig glæde og overskud i en travl hverdag.” ”Min mærkesag er også mit job: uddannelse af unge mennesker. Jeg synes, det er så vigtigt og så MEGAspændende, hvordan jeg får dem til at forstå hinanden og omverden bedre (jeg underviser i religion) …”
At sidde lænet op ad et gammelt træ og lytte til vinden, til puslen i skovbunden. Roen forplanter sig i mig
”Jeg går ud i skoven, som ligger 10 skridt fra hoveddøren, lytter, dufter og sanser. Jeg tager det hele ind. Nogle gange har jeg brug for at gå hurtigt, andre gange slentre og være opmærksom på omgivelserne, men uanset hvad bliver jeg fyldt med en speciel følelse af fred. At sidde lænet op ad et gammelt træ og lytte til vinden, til puslen i skovbunden. Roen forplanter sig i mig.”
”At løbe i skoven, helst i granskoven på de små stier, hvor der er stille og lidt mørkt og ingen andre. Så kigger jeg lige op og ser på himlen imellem de store træer, tager luften ind, og det er ren zen. Det er dejligt at løbe, at mærke kroppen arbejde og komme hurtigt fremad kun ved hjælp af mig selv, min vilje og mine ben. Det gør mig glad, ydmyg og giver mig energi.”
”Familiens hest og det at tage sig af et varmt dyr, der er 100 procent afhængig af dig. Når jeg kommer i stalden, kan mit hoved være fyldt med tanker, stress og to do’s, når jeg går, har jeg glemt alt og er nulstillet.”
”Underviser taekwondo. Jeg glemmer min dag, da jeg ved, det handler om fysisk bevægelse og små korrektioner hos eleverne. At smide mine egne tanker væk for en stund og fokusere på at skabe perfektion i udførelsen af teknikkerne. Følelsen af at have været med til at skabe en aha-oplevelse hos en elev gør, at jeg ikke behøver anerkendelse, men alene den glæde, der ligger i at skabe forståelse hos andre i forhold til deres egne evner.”
”At undervise i selvforsvar. Følelsen af at gøre en forskel – at bygge relation og mærke mennesker. At ”stemple ud” og bare være her og nu … og arbejde med at gøre mig selv og andre stærkere, mere opmærksom på egne ressourcer og rykke ved vanetankegang.”
”Gå i balance. Det giver både indre og ydre styrke og sammenhængskraft – det skal opleves, så det kan mærkes. Og jeg underviser og vejleder i at gå i balance: meningsfuldt.”
”1) Vinterbader minimum én x om ugen.
2) Gerne i selskab med frostgrader og en smuk solopgang.
3) Det giver en indre ro – følelsen af at være i nuet – og så bliver jeg oprigtig glad i maven.”
”Sidde om et bål med venner og kulgrille gæret bolledej og marshmellows. Klippe æbletræer. Læse. Spille volleyball. Brodere. Jonglere. Lave simple skattejagter til børn og voksne med quizzer, der ikke giver mening. For eksempel hvor mange æg lægger en lerdue?”
”Samværet med min familie (tre børn på 13, 18, 21 + mand), når vi sidder sammen og taler, hygger eller lignende. Daglige, lange gåture i naturen alene eller sammen med andre. Læsning, gerne historisk baserede romaner. Det er alt sammen noget, der afbalancerer dagene, og det kunne jeg bruge al min tid på, hvis det var muligt.”
Fællesnævneren for folks mærkesager er, at de fleste af dem ikke kræver det store, samtidig med at de lader til at skabe såvel betydningsfuldhed som meningsfuldhed nærmest on demand
Læg især mærke til, at fællesnævneren for folks mærkesager er, at de fleste af dem ikke kræver det store, samtidig med at de lader til at skabe såvel betydningsfuldhed som meningsfuldhed nærmest on demand.
Og når nu de beviseligt skaber større mental trivsel, mon så ikke også, de kan være med til at udfylde det enorme behov for mental restitution, der opstår, når vi har basket med vingerne som flyvske tankefugle hele arbejdsdagen lang?
Det er derfor, at de bevidst selvvalgte mærkesager udgør et vigtigt element i vejen frem mod et sundere liv for os alle, rent mentalt. Der findes nemlig med garanti også noget, som du kan lide at lave, men som du måske bare i al for lang tid har nedprioriteret eller erstattet.
For hvad tror du ellers, der sker, når vi godt brugte efter de lange arbejdsdage ender hjemme på sofaen foran endnu flere skærme?
Vi hopper da med begge ben ned i de kommercialiserede og algoritmestyrede kaninhuller, der med blinkende skilte fører vej:
Se mig, køb mig, grin nu, du-gætter-aldrig-hvad-der-skete og klik her! Eventyrlande med uendelige tilbud indrettet med endeløse labyrinter, som er umulige at slippe ud af. Lidt ligesom hvis Ikea fik et barn med Tivoli.
Vi får bestemt også et afbræk fra hverdagen, hvis vi vælger de digitale kaninhuller. Men vi udsættes dermed også, for en konstant datadrevet, manipulerende, negativ mærkbarhed, der alt for let kan få mentalt ukrudt til at vokse inde i os
Og ja, indrømmet. Vi får bestemt også et afbræk fra hverdagen, hvis vi vælger de digitale kaninhuller.
Men vi udsættes dermed også, som du har læst om på de foregående sider, for en konstant datadrevet, manipulerende, negativ mærkbarhed, der alt for let kan få mentalt ukrudt til at vokse inde i os. Mindre selvværd, vrede, frustration, frygt og meget andet, som vi havde været lykkeligt forskånet for, hvis vi måske lidt mere bevidst havde valgt en mærkesag frem for endnu et endeløst besøg i et digitalt running sushi.
Men det er dog nok en anelse mere komplekst end som så. For gaming, Netflix, Instagram og andre sociale medier og streamingtjenester lever nemlig helt sikkert op til mange af kriterierne for mærkesager.
Problemet er, at de desværre alt for nemt også kan blive en flugt, der kommer til at mangle den essentielle indrestyring, som er et krav, for at det bliver en mærkesag, der gavner os.
En anden skærpende omstændighed ved såvel gaming og de digitale platforme er jo desværre som tidligere beskrevet, at brugen af disse medier i langt de fleste tilfælde mere vil udgøre en slags Deep Blue på steroider, der bare er i gang med at spille skak mod dig om din opmærksomhed eller om, hvornår du skal i seng.
Imran Rashid (i samarbejde med Rikke Østergaard): MÆRKBARHED. Hvordan vi mistede følingen med livet – og hvordan vi finder den igen, Forlaget Indtryk, 308 sider, 249 kr.
LÆS MERE AF IMRAN RASHID I POV HER
Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, serieiværksætter og bl.a. tidligere innovationschef i Danmarks største kæde af privathospitaler, Aleris-Hamlet. Han er forfatter til bestsellerne ”SLUK”, ”Offline” samt bogen ”Sunde Vaner – skabt med vilje”. Han regnes for at være landets førende ekspert i digital sundhed, hvor han i sine mere end 500 foredrag har haft et særligt fokus på menneskets problematiske forhold til den digitale verden samt konsekvenserne for vores fysiske og mentale trivsel. Desuden er han også vært på den populære podcast ”Lægens ord”.
Topillustration: Imran Rashid er forfatteren til “Mærkbarhed. Hvordan vi mistede følingen med livet – og hvordan vi finder den igen. Foto: Pressebillede.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
