SOMMERSERIE – Rundt om i verden har POV mange kompetente og vidende skribenter, som rapporterer derudefra om de store og små begivenheder. Men nu er det sommer og tid til at slappe af, og det benytter vi som en god lejlighed til at få en række skildringer og stemningsbilleder fra de byer, som også på det personlige plan er blevet en del af korrespondenternes dagligdag. Alex O. Hansen har boet i Spanien siden 2003 og rapporterer fra Pamplona, som mange forbinder med løbske tyre i gaderne, men som har meget at byde på resten af året.
PAMPLONA – Den gamle byport – el portal de Francia – ”Frankrigsporten” – byder dagligt Jakobsrutens mange pilgrimme velkommen. Som andet stop på den månedlange pilgrimsfærd til Santiago de Compostela er de med deres muslingeskaller, som kendertegner pilgrimmene på el Camino, en synlig del af Pamplonas bybillede fra de tidlige forårsmåneder til sensommeren.
Hvis man bliver lidt længere, vil man opleve, at det er en by, der både rummer en kompleks kulturel, historisk og social hverdag og samtidig er et velfungerende sted
Ligeså synlige og væsentlig mere støjende er de turister, som normalt lægger vejen forbi til San Fermin-festen i dagene fra den 6. til den 14. juli. Festlighederne kan spores tilbage til det 12. århundrede, men med Ernest Hemingways fortællinger i romanen ”Og solen går sin gang” (The Sun Also Rises) fra 1920’erne er den lokale byfest i de seneste årtier vokset til en global begivenhed, der hvert år tiltrækker i omegnen af en million besøgende.
Billederne af tyrene, som hver morgen tilbagelægger de ca. 800 meter på den gamle bydels brostensbelagte gader går verden rundt, kender vi alle. Det er dog selvsagt et ufuldstændigt og reduceret billede af en fest, som byder på et væld af forskellige aktiviteter og arrangementer døgnet rundt for alle aldersgrupper.
Efter omstændighederne er Pamplona relativt isoleret placeret. Flytrafikken er ikke overvældende, og hvis man ser bort fra de sæsonbetingede ruter, er den daglige trafik begrænset til 3-4 flyvninger til Madrid. Toget ruller ind fra hovedstaden og Barcelona et par gange om dagen.
De begrænsede forbindelser er ikke befordrende for dem, som kunne tænke sig at lægge vejen forbi, og ser man bort fra den årlige byfest og de mange pilgrimme, har Pamplona ikke haft den store tiltrækningskraft på turister.
Mange vil mene, at det er en skam, for de pintxos og vinitos, som serveres på de lokale barer og caféer, er fra øverste gastronomiske hylde, og kulturelt og historisk har byen faktisk en del at byde på. Andre lokale synes, det er rigeligt med de gæster, der aflægger byen et besøg til San Fermin-festen.
Mange familier har boet i byen i generationer, og unge mennesker foretrækker at blive boende og søger kun nødtvungent til de større byer. Ambitionen om at ”erobre verden” støder man sjældent på
Og hvis man bliver lidt længere, vil man opleve, at det er en by, der både rummer en kompleks kulturel, historisk og social hverdag og samtidig er et velfungerende sted.
En historisk korsvej
Pamplona har taget sit navn fra den romerske general Pompeyo, som grundlagde byen for godt 2000 år siden. Byen ligger i et område, hvor Castilliens konger, franske regenter og muslimske erobrere har krydset klinger. De historiske rester af forsvarskomplekset ”la Ciudadela” fra det 16. århundrede vidner om byens strategiske placering på en bakketop i en vidtspændende dal, som gjorde byen let at forsvare overfor udefra kommende trusler.
Kongeriget Pamplona blev etableret i det ottende århundrede som en forløber til kongeriget Navarra, regionen hvor Pamplona siden har været den naturlige hovedstad.
Med samlingen af de mest indflydelsesrige dynastier på den iberiske halvø, blev Navarra, trods sin begrænsede størrelse (der er ca. en fjerdedel af Danmarks), til et af fire kongeriger, som for omtrent femhundrede år siden skabte grundlaget for det, vi i dag kender som Spanien.
De historiske rødder stikker med andre ord dybt og har skabt grobund for en stærk regional identitet hos de lokale. Traditionerne dyrkes intenst og trods en befolkning på ca. 300.000 indbyggere, får man hurtigt fornemmelsen af et samfund, hvor alle kender hinanden, samt at nogle ganske få familiedynastier sidder tungt på erhvervslivet, kulturen og den lokale politik.
Mobiliteten i Pamplona (og andre større spanske provinsbyer) er også lav.
Byen mønstrer ikke blot et, men tre universiteter, og den regionale lufthavn blev for få år siden opgraderet med nye terminaler, ny teknologi og en større landingsbane i håbet om at tiltrække internationale flyruter
Mange familier har boet i byen i generationer, og unge mennesker foretrækker at blive boende og søger kun nødtvungent til de større byer. Ambitionen om at ”erobre verden” støder man sjældent på.
Den ældre generations opfattelse af at ”rejse” fortolkes ofte som en dagsudflugt til den nærliggende landsby, hvor man er født og opvokset og måske har en weekend-residens.
Pamplona er samtidig generelt set en funktionel og velfungerende by. Med 13% er arbejdsløsheden efter spanske forhold lav. Med sine højere læreanstalter er uddannelsesniveauet samtidig højt, og tre af byens skoler ligger traditionelt i top-20 af på den årlige rangliste for hele Spanien.
Vedvarende energi og bilfabrikation er de drivende industrielle kræfter, og mens multinationale selskaber som Siemens-Gamesa og Acciona tegner profilen for vindenergi, beskæftiger Volkswagen knap 5.000 personer og producerer i omegnen af en kvart million biler om året, som næsten alle eksporteres.
I bestræbelserne på at tilpasse sig borgernes behov har Pamplona, ligesom en række andre større spanske provinsbyer, strakt sig vidt. De sidste 20-30 år har set en kraftig vækst af kongrescentre, universiteter (antallet af universiteter i Spanien er siden 1990 mere end fordoblet fra 39 til 84) og lufthavne i hele Spanien.
For godt et år siden blev man færdig med opførslen af en moderne sportsarena, som kan supplere det allerede eksisterende kongrescenter. Byen mønstrer ikke blot et, men tre universiteter, og den regionale lufthavn blev for få år siden opgraderet med nye terminaler, ny teknologi og en større landingsbane i håbet om at tiltrække internationale flyruter. Lidt efter devisen at hvis ikke bjerget vil komme til Muhammed, må Muhammed komme til bjerget.
Fremmelsen af baskisk sprog og kultur er i vid udstrækning politisk betinget. Baskisk er det primære kommunikationssprog for 12,6% af befolkningen i byen
Til trods for den angiveligt isolerede tilværelse er San Sebastiáns kulinariske skattekammer og imponerende Atlanterhavskyst kun en lille times kørsel væk. Pyrenæernes nærliggende skipister og storslåede natur, benyttes også flittigt af los pamplonicas.
Kulturelle kontraster i provinsen Pamplona
Til trods for den stærke regionale identitet har beliggenheden på grænsen af det traditionelle Spanien (Castillien) i øst og syd og Baskerlandet i vest og nord også fostret et bybillede, som er præget af kontraster.
Baskisk sprog og kultur er en synlig del af gadebilledet – navnlig i Pamplonas gamle bydel. Euskera – baskisk – er anerkendt som officielt sprog i Pamplona og høres jævnligt i restauranter og butikker. Fremmelsen af baskisk sprog og kultur er i vid udstrækning politisk betinget. Baskisk er det primære kommunikationssprog for 12,6% af befolkningen i byen.
Byens private universitet tilfører en anden dimension til en by, der på én gang er karakteriseret ved sin homogenitet og forskellighed. Universitet er grundlagt for næsten 70 år siden af den katolske orden Opus Dei, som et initiativ under kirken.
I en tid, hvor man ikke tillod etableringen af private universiteter, blev første spadestik taget i årene efter borgerkrigen. Universitetet og det tilhørende universitetshospital nyder stor anerkendelse i den spansktalende verden, og er byens største arbejdsgiver.
Hvert år installerer et stort antal udenlandske studerende sig i byen – omkring en tredjedel af universitetets 12.000 studerende har udenlandsk pas – og bidrager med endnu en nuance i bybilledet.
Fodbolden formår med sin universelle tiltrækningskraft at samle befolkningen på tværs af politiske, sociale og kulturelle skel. Byens hold, Osasuna, har godt nok aldrig vundet noget af betydning, men ikke desto mindre har klubben over 20.000 trofaste medlemmer, der troligt fylder stadion hver anden weekend
Til trods for de åbenlyse forskelle, og dele af samfundet som sameksisterer, men hver for sig, så karakteriseres byen også af de kulturelle begivenheder, som har en samlende effekt. Fodbolden formår med sin universelle tiltrækningskraft at samle befolkningen på tværs af politiske, sociale og kulturelle skel.
Byens hold, Osasuna, har godt nok aldrig vundet noget af betydning, men ikke desto mindre har klubben over 20.000 trofaste medlemmer, der troligt fylder stadion hver anden weekend. Fodbolden er sammen med San Fermín-festen de naturlige samlingspunkter, hvor det almindelige sociale kodeks er sat ud af spil.
Pamplona har en masse at byde på for kulturelt og historisk interesserede, og ved første øjekast giver byen indtryk af at være et velfungerende og velordnet samfund, hvor enhver passer sit. Men under overfladen fornemmer man et samfund præget af, at kulturelle, sociale, politiske og ideologiske forskelle til tider giver anledninger til spændinger. Fascinerende, frustrerende og ikke altid nem at forstå.
Vel vidende at byen er en smule off the beaten track, tager undertegnede gerne en uddybende snak over en kop kaffe med nysgerrige sjæle, såfremt vejen falder forbi.
LÆS MERE AF ALEX O. HANSEN FRA SPANIEN HER
Topillustration: Almindelig dagligdag i Pamplona, der på mange måder er en solid provins. Foto: laracv via Pixabay.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
