På sporet af verdens ikke-troende: “Nogle kalder os satanister”

af i Afrika/Rejse

REJSEBREV // PODCAST – “Vi skal selv finde en løsning på vores problemer. Vi kan ikke forvente mirakler. Jeg mener, at religion er skadelig. Religion lærer os ikke at tænke uden for boksen.” I en serie i POV er Kirstine Kærn rejst ud for at undersøge livsbetingelserne for verdens ikke-troende. I dette afsnit er Kærn ankommet til Malawi, hvor et lille mindretal af befolkningen kæmper for at blive anderkendt som ikke-troende i det fattige land.  

Malawi doesn’t lack the rains, Malawi lacks the brains.“Ordene er Chifundos, mens vi taler om, hvordan klimaforandringerne påvirker Malawi. Jeg er i hovedstaden Lilongwe i et af verdens fattigste lande.

Malawi har i modsætning til mange andre afrikanske lande ingen naturressourcer, der kan graves op af jorden og eksporteres. Størstedelen af økonomien er baseret på landbrug, og landet er afhængigt af udefrakommende hjælp. De har ikke industrielt landbrug som vi kender det i Danmark. I Malawi er det hænder og hakker, der laver det meste af arbejdet. Der er langt færre huse end andre steder, jeg har rejst. Små hytter dominerer landskabet.

Hvis vi er dedikerede nok, kan vi skaffe finansiering til at etablere omfattende vandingssystemer. Vi kunne fjerne afhængigheden af regnsæsonen” – Chifundo

Landet er ufattelig smukt med bølgende, grønne bakker og en af verdens største ferskvandssøer, som udgør mere en 20% af landets areal. Jeg kan slet ikke forstå, at her ikke er flere turister. Man kan dykke i søen, trekke i bjergene og se på dyr i nationalparkerne. De lokale er gæstfrie og nysgerrige. Alle steder jeg overnattede, havde de fx efterladt personlige velkomstbeskeder på værelset.

Chifundo.

Malawi plages både af tørke og oversvømmelser. Under min samtale med Chifundo fortæller han, at de i Malawi slet ikke udnytter de eksisterende muligheder for at løse problemerne i landet:

”Religiøs indoktrinering gør meget skade. Folk søger Gud for en forklaring. Vi skal selv finde en løsning på vores problemer. Vi kan ikke forvente mirakler. Jeg mener, at religion er skadelig. Religion lærer os ikke at tænke uden for boksen. Religion lærer os at knæle og bede for løsninger. I regnsæsonen bliver der holdt national fællesbøn, hvor der bliver bedt for regn. Mens vi har en sø i vores baghave.”

Han fortsætter:

“Vi uddanner ingeniører i vandingssystemer. Hvis vi er dedikerede nok, kan vi skaffe finansiering til at etablere omfattende vandingssystemer. Vi kunne fjerne afhængigheden af regnsæsonen.”

Svært ved at finde ligesindede

Chifundo er i starten af 20’erne. Han arbejder med udvikling af nye afgrøder og er endnu ikke sprunget ud som ikke-troende overfor sin familie. Som så mange andre ikke-troende har han haft svært ved at finde fællesskab med andre ligesindede. I Chifundos vennekreds gør de nar af ham for ikke at tro. For nylig har han fundet et nyt fællesskab i den humanistiske organisation i Malawi, der blev stiftet af George og Paul. Jeg interviewer begge, mens jeg er på besøg.

George og Paul har kendt hinanden siden de var unge, og allerede dengang var de ikke-troende. Der skulle dog gå mange år før de blev aktivister. De fleste i Malawi er kristne, hvor ca. halvdelen er protestanter. Der er stadig mange som tror på en af de oprindelige religioner, og som så mange andre steder er troen på trolddom dybt integreret med kristendommen.

Der har jævnligt været sager, hvor folk er blevet slået ihjel, fordi de er blevet anklaget for hekseri. Selvtægt i disse sager er udbredt. Lovgivningen er ellers meget tydelig. Det er strafbart at anklage andre for hekseri, men selv politiet har ikke altid fulgt lovgivningen. I stedet har der været sager, hvor politiet har anholdt de forkerte – altså anholdt dem, der er blevet anklaget for at være hekse. Indsatsen mod trolddomsbeskyldningerne og den tilknyttede vold har været minimal indtil humanisterne gik ind i arbejdet.

“Der er meget få af os, som tør fortælle verden, at vi ikke tror”

George og Paul igangsatte et projekt for nogle år siden med støtte fra den norske humanistorganisation Human Etisk Forbund, HEF. Projektets formål var at afskaffe den vold, der er relateret til troen på trolddom – fx mord på albinoer eller børn, der anklages for at være hekse. De underviste samtidig politiet i den gældende lovgivning.

På grund af projektet blev humanisterne og især George kendte i Malawi og kunne på den måde vise, at humanister ikke er onde mennesker. Det er en udbredt fordom i Malawi, at ikke-troende pr. definition er onde mennesker uden moral og etik.

Nogle kalder os satanister, men vi prøver at forklare dem at det også er overtro at tro på satan” – Paul

Derfor kan det være svært for ikke-troende at springe ud. Som Paul fortæller:

”De vil ikke have, at deres familie ved det. De frygter konsekvenserne og udstødelse. De er bange. Der er meget få af os, som tør fortælle verden, at vi ikke tror.”

Som udgangspunkt bliver de nødt til at bevise, at de er gode mennesker, selvom de ikke har en gud der fortæller dem, hvad der er rigtigt og forkert. Som Paul forklarer:

”Nogle kalder os satanister, men vi prøver at forklare dem, at det også er overtro at tro på satan. Vi prøver at uddanne folk der tror, at ikke-troende ikke er onde mennesker. Vi bliver nødt til at vise, at vi ikke er kriminelle, at vi er gode mennesker.”

Udsatte albinoer

En af de mest udsatte grupper i Malawi og andre afrikanske lande er albinoer. Min sidste aften tilbringer jeg i selskab med seks spændende mennesker på et lille hotel i hovedstaden Lilongwe. Hotellets princip er, at alle gæster spiser sammen om et fælles bord. Det giver en unik mulighed for at tale med andre, der er på gennemrejse.

Alle de andre arbejder enten i humanitære organisationer eller for FN. Én arbejder med FN’s kvoteflygtninge program og fortæller, at hans hjertebarn er albinoer og deres familier. Disse familier er ikke i sikkerhed nogen steder – heller ikke i flygtningelejre, hvor de stadig risikerer at blive slået ihjel på grund af overtro. Derfor skal de hurtigst muligt evakueres til et land, der vil tage imod dem.

Mens han fortæller krummer mine tær så meget, at de er ved at ramme knæhaserne. I det øjeblik er jeg frygtelig pinlig berørt over, at Danmark ikke tager imod disse meget udsatte flygtninge. De trøster mig med, at der stadig er mange danskere, der arbejder for menneskerettigheder og verdens fattigste.

Et stykke tid efter jeg har været i Malawi rammer stormen Idai den østafrikanske kyst. Millioner af mennesker i Malawi, Mozambique og Zimbabwe bliver berørt. Et område på størrelse med Fyn bliver oversvømmet. Tusinder vil dø af sult og følgesygdomme som fx kolera. En måned senere rammer endnu en storm det nordlige Mozambique. Det er den voldsomste storm, der nogensinde har ramt det afrikanske kontinent.


Lyt til podcasten Babelfish

Kirstine Kærn interviewede tre mennesker i Malawi. Lyt til interviewene af Chifundo, George og Paul ved følgende linket.

 


Fotos: Skribenten.

Kirstine Kærn (f. 1971) er blogger, skribent, foredragsholder og producerer podcasten Babelfish. Hun er også næstforperson i Humanistisk Samfund.

Kirstine solgte i 2018 alt, hvad hun ejede for at rejse jorden rundt. Undervejs interviewer hun humanister, fritænkere og ateister for at dokumentere deres livshistorier i podcasten Babelfish. De fortæller om de udfordringer de møder som ikke-troende i en religiøs verden, og hvordan de arbejder for humanisme og menneskerettigheder.

Hun er cand.mag. i Filmvidenskab fra Københavns Universitet (1999). Har arbejdet som projektleder, programchef & kvalitetschef i IT-branchen i 20 år samt undervist projektledere og ledere.

Alle bidrag er velkomne på Mobilepay 25188437

Seneste artikler om Afrika