HISTORIE & REJSE // ESSAY – Første verdenskrigs store flyver-es, Den Røde Baron, alias den unge Manfred Freiherr von Richthofen, var leder af en flyvebase på Château Marckebeke i Belgien og senere på Château Cappy, Frankrig frem til den dag, hvor han tog på flyvertogt i nattøj og blev ramt i luften. Max Ulrich Klinker, der selv er pilot, har besøgt de slotte, der er en særlig del af flyverheltens historie.
I udkanten af den belgiske by Courtrai – eller Kortrijk på flamsk, og ikke langt fra en lille å, ligger et landsted opført i klassicistisk stil.
Vi er i kønne omgivelser i Flandern, og i midten af en engelsk landskabshave med sø og endda et orangeri står slottet nydeligt i sine lysegule og hvide farver. Det hedder Château Marckebeke eller på flamsk: Kasteel van Marke. Indehaver er fortsat familien De Bethune, som lod det opføre i 1807.
Der er vistnok ikke offentlig adgang. Omvendt er der ikke afspærring, og slottet er jævnligt centrum for alle slags arrangementer og kunstudstillinger. Hvad skal det betyde? Jo, man kan godt forsvare at gå sig en tur i slottets have uden at blive antastet som ubuden gæst.
Château Marckebeke, Belgien – von Richthofens base
Anderledes ville det have forholdt sig i den tidlige sommer af 1917.
For dengang var familien De Bethune blevet sendt væk og slottet omdannet til operativ base for Jagdstaffel 11 (Jasta 11) under ledelse af Manfred Freiherr von Richthofen (21), kendt i folkemunde som Den Røde Baron. Unge flyvere (og flyver-es) som Karl Shäfer (15), Kurt Wolf (22) og eskadrillechefens lillebror Lothar von Richthofen (15) fik kvarter på slottet.
Tallene i parentes anfører den enkelte pilots antal luftsejre i april 1917; det er måneden som briterne omtaler som “Bloody April”, fordi tyskerne nedskød i alt 298 fly i den måned, og hvor især von Richthofens eskadrille gjorde et voldsomt indhug på Royal Flying Corps.
Knap tyve unge flyvere var omdrejningspunktet i Jasta 11. Foruden eget værelse – hvilket var en luksus som officererne i skyttegravene ikke en gang kunne drømme om, var der adgang til en statelig spisestue opdækket med damask og sølvservice og en tilstødende bekvem dagligstue.
Lægerne anbefalede ham da også at forblive sygemeldt, men von Richthofen forlangte at blive udskrevet for at kunne vende tilbage til sin eskadrille
Vi må antage, at oppasserne har gjort deres til, at slottet har været et sted, hvor fritiden mellem flyvningerne har haft så magelige betingelser, som hverdagen under en krig nu en gang kunne tilbyde. Kom man levende retur fra endt mission over frontafsnittet ved Ypres, ventede der champagne som akkompagnement til middagen.
Man behøver ikke at være særlig fantasifuld anlagt for at se flyverne for sig iklædt tunge læderflyvedragter på vej ud ad slottets fløjdøre med akavede skridt, fordi kostumet var tungt, og videre ad en sti i den lille skov, forbi slottets lille Maria-statue i havemuren, for så endelig at træde ud på en åben mark, der interimistisk var omdannet til flyveplads for Albatros-flyene.
Det var her general Ludendorff i august 1917 kom på besøg og for første gang præsenteredes for en knaldrød krigsflyvemaskine. Generalen var ikke fornøjet, siger annalerne, men måtte affinde sig, fordi von Richthofen allerede som 24-årige var blevet til en feteret personlighed, der med sin dygtighed selv kunne sætte dagsordenen. Kort forinden udnævnelsen til eskadrillechef for Jasta 11 i januar 1917 havde friherren desuden modtaget en af de højeste tyske ordener: Pour le Mérite.
Der findes et foto fra sommeren 1917, hvor en god del af piloterne sidder sammen på trappen foran slottets terrasse mellem to løvestatuer. I midten af billedet sidder von Richthofen med hovedet indsvøbt i en bandage, som mest af alt ligner en turban. Han smiler, og flyverne omkring ham ser lige så muntre ud, og en anelse stolthed kan man nok også spore hos de unge mænd à la ”der Morgen stirbt nie” (morgendagen dør aldrig).
Nogen tid før billedet blev taget, var friherren ramt i luften af en britisk kugle, som tilføjede ham et langt og dybt sår i hovedbunden. ”Pludselig følte jeg et slag i hovedet. Mine arme og ben blev slappe, og samtidig mistede jeg synet i nogle øjeblikke. Mit fly hvirvlede nedad, og jeg nåede at tænke: Sådan må det føles, når man skal dø”, fortalte han selv.
Lægerne anbefalede ham da også at forblive sygemeldt, men von Richthofen forlangte at blive udskrevet for at kunne vende tilbage til sin eskadrille. Vi ved fra optegnelser, at hovedet alligevel har gjort ondt og indimellem helt forhindrede friherren i at flyve. Måske fik tilstanden indflydelse på hans dømmekraft fremover sådan, som nogle historikere påstår.
Kun iført sin silkepyjamas kravlede han ind i sin flyverdragt og trak støvlerne på. Uniformen kunne vente i skabet, til han kom tilbage fra dagens mission
Jeg gad nok vide, om der findes en besøgende pilot på Château Marckebeke, der med billedet in mente har kunnet stå for fristelsen til at sætte sig samme sted på terrassen, hvor von Richthofen har siddet? For selvfølgelig er det som om, at fortiden rækker ud fra evigheden og indhyller øjeblikket selv den dag i dag.
Om ikke andet kan man stille sig ved en af løvestatuerne og få sig snak gennem ”Staub und Schatten” (støv og skygger) med de gamle flyvere på terrassen.
Kasteel van Marke ligger på følgende adresse: Kasteeldreef 12 i (8510) Kortrijk, Belgien. Med gps er det en nem sag at finde frem til den lange allé, der fra vejen fører op til slottets indgangsportal.
Château Cappy, Frankrig – flyverheltens sidste kvarter
I efteråret 1917 blev Jasta 11 forlagt til andre kvarterer for så i marts 1918 at blive flyttet til landsbyen Cappy ved Somme-floden, denne gang i Frankrig. Eskadrillen blev installeret på slottet Château Cappy, der ligger ud til vejen lidt efter Cappy (i retning mod Péronne). En større rødstensbygning i klassicistisk stil, er der tale om.
Der er ikke adgang til slottet, og den tunge indgangsport, der forhindrer en i at kunne se ind, er til og med låst med hængelås.
Er man som aficionado lidt opfindsom, kan man nogenlunde ubesværet kravle op på en del af muren under kastanjetræerne og få sig et ugeneret blik ind i en ringe vedligeholdt slotshave med selve slottet bagved. Når man nu står på muren, kan man derefter vende sig om og se ud over marken på den anden side af landevejen. For her lå flyvepladsen, som var blevet rigget til.
Med sine 80 luftsejre var Manfred Freiherr von Richthofen (1892 – 1918) det største flyver-es
Château Cappy ligger på følgende adresse: Cappy med postnummer 80340. Landsbyen er for lille til at kunne fare vild i.
Søndag morgen den 21. april 1918 før kirketid og før morgenmad steg von Richthofen ud af sengen på Château Cappy, og kun iført sin silkepyjamas kravlede han ind i sin flyverdragt og trak støvlerne på. Uniformen kunne vente i skabet, til han kom tilbage fra dagens mission. Men sådan skulle det ikke gå. For denne morgen gik von Richthofen på vingerne for sidste gang i sit røde Fokker Triplan.
Vaux-sur-Somme, Frankrig – crash site
Små tyve minutter i bil fra Château Cappy ligger området Vaux-sur-Somme. På landevejen D1 mellem landsbyerne Corbie og Bray-sur-Somme i nærheden af Sainte Colette-teglværket ligger en eng foran et buskads.
Der er opsat et skilt på vejen, der beretter, at det var her den dødeligt sårede von Richthofen landede sit fly. Efter landing sank han sammen i cockpittet og tilløbende australske soldater hævdede at have hørt ham sige ”kaputt”, inden han udåndede, næsten 26 år gammel.
Med sine 80 luftsejre var Manfred Freiherr von Richthofen (1892-1918) det største flyver-es. Til sammenligning opnåede franske René Fonck opnåede 75, mens canadiske William Bishop sikrede 72 luftsejre i samme krig.
Læs også Max Ulrich Klinkers essay “Maria-Magdalena i Provence” her.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her