ORWELL GENDIGTET // ANMELDELSE – Sandra Newmans umiskendelige ambition med genudgivelsen af en ny feministisk version, af Orwells ‘1984’ handler om at tage viltert fat om en autoritær og despotisk stats- og samfundsstyring, som i dag synes at tiltage i antal og omfang og aktualiserer 1984’s berømte skrækscenario – sine steder endda øget i bestialitet. På dansk udkom Julia næsten samtidig med, at en anden Julia fik øget international opmærksomhed – enken efter den martrede russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj, bemærker Niels Dichov Lund.
1984 hed en bog, som den engelske forfatter og journalist George Orwell udsendte i 1949, et halvt år før sin død, og den sidste i et ikke ellers omfangsrigt forfatterskab. Men berømt og levedygtig som få har den været lige siden, en nyklassiker og steady seller overalt i verden, en af de første fremtidsromaner, der blev taget rigtig seriøst samt en hjørnesten i dystopi-genren, den negative utopi.
Den har fået børneudgaver til skolebrug og versioner som graphic novel, den har været opført som teater og været filmatiseret flere gange. Inspirationen og indflydelsen har været kolossal med inspiration i Orwells skræmmebillede af et barbarisk og totalitært samfund, tydeligvis også undfanget af, hvad Europa havde oplevet af autoritære lande siden 1920’erne.
Det er efter aftale med Orwell-fonden, at den amerikanske forfatter Sandra Newman har skrevet romanen Julia, der nu foreligger på dansk.
Orwells ry er med andre ord enormt med biografier og arkiver samt med The Orwell Society plus en fond, der uddeler priser og en statue foran BBC’s hovedsæde i London. Alle hans bøger findes på dansk tillige med flere introduktioner til forfatterskabet.
Det er altså ingen hvem helst forfatter eller hvilken som helst roman, og således er det også efter aftale med Orwell-fonden, at den amerikanske forfatter Sandra Newman har skrevet romanen Julia, der nu foreligger på dansk.
I forlags- og handelssammenhæng har den prædikatet A Retelling of George Orwell’s 1984 – men dette er væk fra den danske udgave, kun flappen på smudsomslaget anfører kort, at det er samme historie med en ny – feministisk – vinkel. Omslaget i øvrigt har forlaget hentet fra den engelske udgave, hvis farver og typografi også spiller på tidligere 1984-udgaver.
Hvor tæt er ‘Julia’ på en genfortælling af Orwell?
I Julia har Newman gjort en temmelig perifer biperson fra 1984 til hovedperson, bibeholdt hendes alder og job, bibeholdt stedet England og London og fastholdt handlingstidspunktet i 1984; fortsat er også det totalitære samfund Oceanien styret af Big Brother med tilranet palads-rigdom, en Centralkomité og de samme karikerede ministerier for henholdsvis Sandhed, Fred, Overskud og Kærlighed; overvågning, tankepoliti og teleskærme indgår fremdeles i regiet af det voldsomme skræmmebillede.
Fastholdt er også store dele af handlingen i tre dele med hovedkonflikten omkring nogle system-tvivlere og dissidenter, der søger at distancere sig fra magthaver-despotiet; hovedpersonen fra 1984 Winston er Julias kollega, ven og elsker. Spillet og dobbeltspillet mellem venner og fjender, skurke og helte er nogenlunde det samme, de rendyrkede torturscener mellem bødler og ofre ligeledes.
Der er en del fokus på abort, kvindelig homoseksualitet, kvindeligt sex-initiativ, ægteskabsvilkår, underordnede positioner etc., hvilket er mærkbart nyt i forhold til Orwells notoriske mandsverden; totalitære stater er voldsomme for kvinder på yderligere, nye måder, og Newman kan tage nogle oplagte stik hjem
Og hvad handler den nye og forfægtede feministiske vinkel så om? Der er en del fokus på abort, kvindelig homoseksualitet, kvindeligt sex-initiativ, ægteskabsvilkår, underordnede positioner etc., hvilket er mærkbart nyt i forhold til Orwells notoriske mandsverden; totalitære stater er voldsomme for kvinder på yderligere, nye måder, og Newman kan tage nogle oplagte stik hjem.
I Orwells bog er der et appendiks omkring det, den blev så kendt for: nysprog (newspeak). Her beskrives principperne for Big Brothers sprogbrug, ordklasserne og det begrænsede ordforråd – verden skulle havde færrest mulige nuancer, og tankevirksomheden skal ikke for stor.
Der er også en satirisk og morbid kritik af både træk i tidens sprogvidenskab og af diktaturers fordrejende retorik og propaganda. Nysproget optræder også i Julia, men introduktionen til det er væk, og uden den mangler læseren en brik.
Koncept-litteratur?
Er ideen med at fortælle på ny, genfortælle med en anden vinkel god? Det kan fx filmatiseringer også finde på af og til. Det er et greb – man kunne kalde det for koncept-litteratur, men kommer udførelsen i mål? Lykkes grebet i forhold til læseren?
Det synes eksempelvis lidt kringlet, at medens Orwell skrev en roman, der foregår reelt 35 år senere, så foregår Newmans gennemskrivning fra 2023 af fremtidsdystopien for nu 40 år siden.
Nogle af Orwells mere raffinerede tekst-lag, bl.a. fra dissidenternes ’teoribog’, er røget ud, der er mere fokus på seksualitet og Julia ligner en art spændingslitteraturens catwoman; selv med en bredere replikstil er der generelt en mere omstændelig udpensling.
Bedst som nyt ’tilskud’ synes slutningen at være. Den har et tydeligere psykologisk og filosofisk bud end i 1984 på overlevelse, måske endda på glemsel og forsoning
Hvis bogen vil ligne 1984 også i omfang, kunne den udmærket have været ca. 30-40 sider kortere. Bedst som nyt ’tilskud’ synes slutningen, der har et tydeligere psykologisk og filosofisk bud end i 1984 på overlevelse, måske endda på glemsel og forsoning.
Det er ikke noget nemt projekt, Newman har begivet sig ud i.
Kan bogen læses selvstændigt og uden om 1984? Ja og mest nej.
Får læseren mere ud af at læse bogen ved at kende forgængeren? Også ja og lidt nej.
Måske er projektet havnet i det paradoks for læsningen, at de der er fortrolige med og værdsætter Orwells 1984 vil trættes lidt at den nye, og de nytilkomne, der ikke kender ’forlægget’, vil mangle en del til forståelsen.
Litteraturen taler med sig selv
Litterære værker er aldrig helt øde øer, de findes i et øhav mere eller mindre tæt på hinanden. De står på skuldrene af andre, indgår forbindelser og traditioner, afgiver inspiration til andre, måske ligefrem som skabelon. Mange forfattere skriver ud fra egen læsning og eget bibliotek, der er valgslægtskaber, referencer og med et fint ord ‘intertekstualitet’.
I den mundtlige tradition lånte og stjal man frit fra andre, Homers Odysséen blev en art model for rejseromanen, Romeo og Julie for ung kærlighedstragik, Tom Kristensens Hærværk for den mandlige nedbrudsfortælling. I 1600-tallet var det fint at imitere, senere kom der stigende originalitetskrav til, dernæst også regulering af ophavsrettigheder, og i dag dukker plagiat-sager ofte op.
I tankerne kommer også fx Michael Cunningham’s succes Timerne (1998), skrevet hen over Virginia Woolf’s Mrs. Dalloway (1925), og Kerstin Ekmans roman Mordets praksis (2009), så tæt på Hjalmar Bergmans hundrede år ældre Dr. Glas, at Gyldendal i Danmark genudgav den gamle sammen med Ekmans nye. En dialog så direkte som mellem 1984 og Julia er dog nok en sjældenhed.
Autoritære stater findes stadig
Sandra Newman (f. 1968), som har en stærk tilknytning til England, får her sin første udgivelse på dansk – udmærket oversat af den erfarne og flittige Signe Lyng.
Julia er Newmans sjette roman, og hun har tidligere skrevet fremtidsskildringer med apokalyptiske fantasier og lanceret et feministisk syn på litteraturen, bl.a. med The Men (2021) om en verden, hvor alle individer med Y-kromosomer er væk. Tillige har hun gjort sig i teori både om at læse klassikere og om forfatterhåndværket med How NOT To Write A Novel (2008).
Om det kommer til flere udgivelser i Danmark, er svært at spå – for meget for nogle og for andre for lidt.
Men behjertet er hendes umiskendelige ambition om at tage viltert fat om autoritær og despotisk stats- og samfundsstyring, som i dag synes at tiltage i antal og omfang. 1984’s berømte skrækscenarie er aktualiseret, og sine steder øget i bestialitet. På dansk udkom Julia næsten samtidig med, at en anden Julia fik øget international opmærksomhed – enken efter den martrede russiske systemkritiker Aleksej Navalnyj.
Læs flere anmeldelser skrevet af Niels Dichov Lund her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
