KLIMA // KOMMENTAR – Folkekirken ejer omkring 11.000 ha jord, og er dermed blandt landets største jordbesiddere. Men størstedelen bliver konventionelt dyrket, og det konventionelle landbrug står bag en stor del af nedgangen i biodiversiteten, og er en af de største udledere af CO2. “Men Folkekirken kan også blive en drivende faktor i den grønne omstilling. Landbruget har nemlig potentiale til ikke bare at mindske CO2-udslippet, men reelt binde CO2,” skriver Jacob Westergaard Madsen og Rasmus Willig, hhv. foreningsdirektør og forperson i Andelsgaarde. De opfordrer Folkekirken til at lade sig inspirere af Andelsgaardes tilgang.
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Den 16. maj har Folkekirkens Grønne Omstilling kaldt til konference. Det store spørgsmål, der rejses, er, hvordan arbejdet for en grønnere folkekirke skal starte. Det er et relevant og presserende spørgsmål, al den stund folkekirken er en af landets største jordbesiddere.
Omkring 11.000 ha ejer folkekirken, og heraf udgør de ca. 7.000 landbrugsjord, som for langt størstedelen (næsten 90%) bliver konventionelt dyrket. Det konventionelle landbrug står for en stor del af nedgangen i biodiversiteten, samtidig med at det er en af de største udledere af CO2. Dermed har Folkekirken altså sin egen andel i klima- og biodiversitetskrisen. Men Folkekirken kan også blive en drivende faktor i den grønne omstilling. Landbruget har nemlig potentiale til ikke bare at mindske CO2 udslippet, men reelt binde CO2.
Kirken som fællesskab kan måske lade sig inspirere af vores tilgang
Landbruget har i en rum tid kaldt på en generel omstilling. Der er behov for en langt større produktion af mad til mennesker, frem for foder til dyr, som p.t. lægger beslag på cirka 80% af den danske landbrugsjord, eller omkring halvdelen af Danmarks samlede areal. Mad til mennesker frem for foder til dyr er langt mindre arealkrævende, og med skovlandbrug, hvor der dyrkes grønt i rækkerne mellem frugt- og nøddetræer og bærbuske, kan man binde CO, samtidig med at man tilmed giver plads til mere natur.
I Andelsgaarde er vi gået i gang. Efter stiftelsen i 2018 og første erhvervelse i 2019 har vi nu tre gårde i fællesskab og er allerede på udkig efter den fjerde. Vi går efter at gøre en forskel, og det gør vi helt konkret på de gårde, vi overtager, hvor jorden bliver lagt om, og unge, uddannede, regenerative bønder rykker ind. Men vi vil også være en model til inspiration for, hvordan jorden kan dyrkes, og hvordan fællesskaber kan udrette meget mere, end hvad vi hver især kan gøre. Kirken som fællesskab kan måske lade sig inspirere af vores tilgang.
Alle har én stemme
Helt konkret er vores nye skalerbare andelsmodel den, at man betaler 150 kroner om måneden, og så er man medejer af vores gårde. Medlemskabet har erstattet det traditionelle andelsbevis, men ellers er grundtanken den samme som i den oprindelige andelsbevægelse: Alle har én stemme.
Vi løser et alment problem i fællesskab. Og hver især kan bidrage – enten blot med sit medlemskab, eller med deltagelse i frivillige arbejdsdage, fællesspisninger eller engagement i frivillige arbejdsgrupper. Dermed bliver jorden et fælles anliggende for en gruppe mennesker, der vil noget sammen – og det gør klima- og biodiversitets- og klimakrisen noget sjovere at bakse med.
Hvad kan kirken bruge det til? Ja, hvis den beslutter at forære noget jord til Andelsgaarde, siger vi ikke nej. Men den kan også lade sig inspirere af vores måde at dyrke jorden på. Vores model tillader nemlig en ny generation af jordbrugere, som vil noget andet end det konventionelle landbrug, at komme ind på et stykke jord og prøve deres faglighed af.
Hvem ved – måske kan de lokale sognerødder komme ud og hjælpe lidt til i marken i ny og næ, ligesom vores medlemmer gør hos os
Det er med til at sikre et tiltrængt generationsskifte i det danske landbrug, som ellers lader vente på sig, blandt andet fordi gårdene bliver større og større og mere og mere gældsatte. Det er med til at sikre en ny tilgang til vores fælles jord, som skal regenereres og ikke udpines.
Og hvem ved – måske kan de lokale sognerødder komme ud og hjælpe lidt til i marken i ny og næ, ligesom vores medlemmer gør hos os. Vi kan kun opfordre til at komme i gang med den grønne omstilling af kirkens jorde, for tænk sig, hvis alle kirker fik skovlandbrug med et hav af forskellige frugttræer og fælles køkkenhaver til glæde for alle i oplandet.
Den jord, som ikke omlægges til anden form for bæredygtigt landbrug, kan henlægges til natur og skov, for også her er vi bagud. Danmark har mindst natur i hele Europa, og vores skovdække er heller ikke noget at prale af. Kirken står derfor overfor en af de mest interessante opgaver i nyere tid.
Om Andelsgaarde
Andelsgaarde blev stiftet i 2018, har i dag tre gårde og er på udkig efter den næste.
Andelsgaarde rejser biodiversitetsskov, etablerer skovlandbrug og dyrker grøntsager. Andelsgaarde er demokratisk ejet og tæller over 2500 andelsmedlemmer.
Læs mere på www.andelsgaarde.dk
Læs mere om Andelsgaarde i POV: Vi skal kysse jorden
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
