OK18: Too little too late, Jacob Mark

i Danmark/Erhvervsliv/Politik & Samfund af

Kære Jacob Mark,

Man skal altid starte med det positive, og jeg kan nærmest ikke rose dig nok for dit blogindlæg. Du rammer problemet ganske præcist, når du skriver:

“Arbejderne kan strejke. Arbejdsgiverne kan lockoute. Begge dele handler om at presse modparten i en konflikt om løn og arbejdsvilkår. Det er fair. Men kun hvis forhandlingerne er frie og fair. Og det er mit klare indtryk, at det ikke er tilfældet. Tværtimod så ligner denne lockout kulminationen på mange års angreb fra Moderniseringsstyrelsen (som er styret af Finansministeriet) mod de offentligt ansatte.”

Hvor har du ret. Hvis det fortsætter som nu, hvor Moderniseringsstyrelsen og Kommunernes Landsforening samarbejder alt for tæt med skiftende regeringer,  skaber det en asymmetri i forhandlingerne.

Når man som journalist henvender sig til politikere eller embedsfolk, som man ved, var med i arbejdsgruppen dengang, bliver man mødt af en nærmest siciliansk tavshedskultur. Også af folk fra dit parti

Det umuliggør fair og reelle forhandlinger, og så vil fagbevægelsen uden tvivl opsige hovedaftalen. Der er allerede ganske højt placerede personer i fagbevægelsen, der offentligt har nævnt, at såfremt regeringen tromler alle de offentligt ansatte denne gang, så bør man overveje det skridt.

Så det er ved at være sidste udkald, hvis aftalesystemet, som vi kender det, skal bevares.

Derfor er det lige præcis indspark som dine, der er brug for. Og her holder jeg lige en pause med rosen, men lover, at der kommer lidt mere af den senere:

For et af problemerne er den “regning”, som aldrig er blevet betalt efter 2013. Den daværende regerings fortsatte benægtelse af, at der var noget som helst galt med det forløb, gør det svært at komme videre. Det er heller ikke svært at finde offentlige stemmer, der mener, at lærerne dyrker det nederlag med fuld patos og bare burde se at komme sig over det.

Tavshedsløftet

Men eftermatematikken blev aldrig færdig. Lærerne har stadig den grundlæggende mistillid med i forhandlingslokalerne, og resten af fagbevægelsen har forstået, hvad der skete dengang. Sammen med Moderniseringsstyrelsens meldinger om, at den betalte pause kan opsiges uden om overenskomsten, har det skabt et forhandlingsklima, som ikke just lægger op til samarbejde men til kamp.

Du er valgt for et parti, der skylder, og med din post som gruppeformand, må du vedkende dig arv og gæld

Selve lockouten og konsekvenserne af den reform, som de nye arbejdstidsregler skulle finansiere, er og bliver noget skidt, men det kunne lærerne nok lære at leve med. Man ville sagtens kunne komme videre, hvis det bare var det.

Men at de ansvarlige har haft held til at lyve sig fra ansvaret bagefter, og at der stadig er en total mørklægning af forløbet, gør det svært. At man skulle finde sig i at blive miskrediteret af sin egen arbejdsgiver i landsdækkende annoncer og kaldt mytemagere af en leder af et parti, der traditionelt har været et skolelærerparti. Alt det kunne man helt sikkert ryste af sig, hvis ikke man gik med fornemmelsen af, at de slap afsted med det.

Så selvom dit blogindlæg siger alt det rigtige, og din indstilling til det videre forløb er eksemplarisk, mangler der noget.

Du er valgt for et parti, der skylder, og med din post som gruppeformand må du vedkende dig arv og gæld. Når man som journalist henvender sig til politikere eller embedsfolk, som man ved, var med i arbejdsgruppen dengang, bliver man mødt af en nærmest siciliansk tavshedskultur. Også af folk fra dit parti.

Når det parti, du repræsenterer, på et tidspunkt vælger at bryde den tavshed, så er I på vej mod at gøre skaden god igen. Men sålænge I bakker op om den fortsatte mørklægning af forløbet, så er og bliver dit ellers fremragende blogindlæg too little too late.

Topfoto: Pressefoto fra Folketinget. Foto: Steen Brogaard.

Lars Luplau er født i 1972 på den københavnske vestegn. Skribent, skolemenneske og sprogpedant. Skrev i årene omkring årtusindskiftet for TIPS-bladet om sydamerikansk fodbold. Kom ind i skoleverdenen ved et tilfælde og har de sidste 14 år arbejdet som lærer og skoleleder. Skriver primært om politiske og kulturelle forhold i Brasilien, uddannelsespolitik og sport. Bosat i Odense med sin familie. Har boet flere år i Brasilien og er BA i portugisisk fra Københavns Universitet og Medievidenskab fra SDU. Lars tjener primært til livets ophold ved at undervise i linjefaget "Verdensborger" på en efterskole, samt løse journalistiske freelance-opgaver Derudover arbejder han på to bog-projekter. Kan også bookes til foredrag om sport, politik og kultur i Brasilien. Du kan støtte Lars' skriveri på Point of View International via Mobile Pay 21222329

Seneste artikler om Danmark

Da kvinder tog magten

NY BOG – Ritt Bjerregaard, Lone Dybkjær, Britta Schall Holberg, Grethe Fenger Møller,