De magiske mønter og mediernes troldspejl

af i Børn & unge/Debat/Politik & Samfund

KOMMENTAR // ØRESTAD GYMNASIUM – Politikere skal kunne færdes hvor som helst uden at føle sig truet. Den fredelige samtale er demokratiets kerne, som Hal Koch lærte os. Mediernes virkelighedsbilleder er en anden kerne i det oplyste folkestyre. Forvrænges virkeligheden i mediernes troldspejl, udfordres demokratiet. I historierne fra Ørestad Gymnasium har medier og politikere givet et fortegnet billede af truende og direkte voldelige gymnasieelever.

I mediernes dækning af det ministerielle besøg på Ørestad Gymnasium udgjorde mønter kastet mod ministeren blikfanget og det bærende element i en række rubrikker – i Altinget, BT, Ekstra Bladet, TV2, DR, Jyllands-Posten m.fl.

Netop det kast med mønter er punktet, hvor grænsen mellem verbal protest og fysisk vold overskrides. Derfor har møntkastene på Twitter og Facebook fungeret som kasteskyts for adskillige politikere og spindoktorer mod de ustyrlige gymnasieelever og deres sympatisører.

Men der blev ikke kastet mønter mod ministeren og hendes følge. Den oprindelige hovedkilde, præsten Kathrine Lilleør, har foretaget en del fantasifulde saltomortaler undervejs: fra ingen mønter over masser af mønter i hovedet forbi hypotetiske stole og forestillede, frygtede objekter fra oven til en mulig kapsel. I den sidste udlægning, hun er landet på, indgår ingen kast, og mønter er blevet til noget oppefra:

“»Jeg kan i hvert fald bekræfte, at der faldt noget ned oppefra. Jeg har siden kunnet forstå, at det måske ikke var mønter,« sagde hun [Lilleør] fredag til Ritzau.”

Den anden kilde til de kastede mønter var Riisagers spindoktor, Søren Poul Nielsen; han siger nu ifølge DR, “at han så én mønt falde“. At falde og at kaste er to meget forskellige verber. De beskriver to meget forskellige hændelser. En præst og en ministeriel spindoktor burde kende forskel på de to verber.

Ministeriet har klogeligt fortrudt, at de oprindeligt gerne ville gennemse videomaterialet fra gymnasiet for at afklare om der var kastet med mønter. Nu har de angiveligt fået klarlagt forløbet uden. Men vil ikke fortælle Jyllands-Posten, hvad de har fundet ud af. Det er til ”internt brug”.

Ministeren er personificeringen af den politik, som de unge protesterer imod. Det er ikke hende som person, men hende som minister og magthaver … at de ikke følger den koreografi, ministeren og præsten havde forventet, er ikke et demokratisk problem

Hverken elever eller lærere kender noget til mønter, der er kastet eller faldet fra himlen mod præsten og ministeren. Og gymnasiet har ikke fundet mønt- eller kapselkast ved deres gennemsyn af overvågningsvideoen.

DR har som det første medie taget konsekvensen af, at belægget for de dramatiske møntkast er smuldret helt væk.  De har fjernet “elever kastede med mønter” fra deres rubrik og berigtiget den faktuelt forkerte oplysning. Hvornår mon de øvrige medier følger trop?

Et farverigt facebookopslag

I forhold til elevernes generelle protest er der forskellige modstridende principper og interesser på spil. Det er åbenlyst, at eleverne har ret til at manifestere deres modvilje mod de besparelser, der har resulteret i fyringer af flere af deres lærere og øget pres på ressourcer.

Ministeren er personificeringen af den politik, som de protesterer imod. Det er ikke hende som person, men hende som minister og magthaver, som de adresserer med deres protest. At de ikke følger den koreografi, ministeren og præsten havde forventet, er ikke et demokratisk problem.

Men protesten må ikke kamme over og blive truende og ukontrollabel. Hvor grænsen præcis går, beror på et skøn. Det man kan se på videoen fra Lorry, hvor Riisager stiger op ad den lange snoede trappe, fremstår ikke som truende. Der grines – også af ministeren selv – råbes paroler – ”Vi er ikke bare tal” – og ministeren går i dialog med en ung mand.

Det sexistiske tilråb ”luder” er åbenlyst over stregen. Men lige så åbenlyst er det, at den alt overvejende majoritet af de gymnasieelever, der deltog i den protest, blot har manifesteret deres holdning med fredelige midler – som nok har været generende og irriterende, men ikke farlige eller truende.

Tilliden til demokratiet reduceres, når unge ser politikere og præster kaste overdramatiserede anklager og magiske mønter i mod dem og alle deres forskelligartede gymnasievenner

Når de nu alle som én udråbes til alt fra antidemokrater over mødeterrorister til trusler mod ytringsfriheden er det mildest talt ude af proportioner. Det er en mangfoldig gruppe helt almindelige gymnasieelever.

Men siden præsten, Kathrine Lilleør, plantede den første kim med et farverigt facebookopslag torsdag sidst på eftermiddagen, har overdrivelse og dramatisering været beretningens modus. En kapsel, der måske er faldet ned et sted foran delegationen, er blevet omdannet til mønter, der blev kastet mod delegationen. En overrumplende og ubekvem protest er blevet til en aggressiv og truende menneskemængde.

Forvrænget fantombillede

Besøget på Ørestad Gymnasium fra Rådet for Demokratisk Dannelse må paradoksalt nok ende med at slå skår i elevernes tillid til folkestyret. Ikke fordi en enkelt elev tåbeligt har forløbet sig og råbt luder, heller ikke fordi eleverne manifesterede en protest ved at råbe “vi er ikke bare tal” og det desværre resulterede i, at ministeren forlod skolen i utide.

Nej, tilliden til demokratiet reduceres, når de unge ser politikere og præster kaste overdramatiserede anklager og magiske mønter i mod dem og alle deres forskelligartede gymnasievenner.

Og når de ser præstens og spindoktorens fortællinger blæst op i kæmpestørrelse i mediernes troldspejl og spredt på alle landets platforme, uden at den anklagede part fik lov at komme til orde med modificerende modvægt, før det forvrængede fantombillede var skabt. Det er i hvert fald ikke demokratisk dannelse.


POV er et uafhængigt, læserstøttet medie. Kan du lide Steffens artikler, kan du støtte hans arbejde via hans
MobilePay på 31902272


Topillustration: Magic Tricks on YouTube

Steffen Groth er cand.mag i dansk og underviser ved Niels Brocks Handelsgymnasium. Han er kandidat fra RUC og bor i København med sin familie, der også tæller hans kone og to børn. Du kan støtte Steffens arbejde som skribent ved POV på MobilePay 31902272.

Seneste artikler om Børn & unge

Radiotavshed

ESSAYSERIE – “Jeg har rustet op, gjort klar til ‘worst case scenario’,