DANSK POLITIK // ANALYSE – Det seneste folketingsvalg slog alle rekorder. Det var et jordskredsvalg, også større end den hidtidige rekord, valget i 1973, hvor Fremskridtspartiet kom i Folketinget med 28 mandater, og hvor Erhard Jacobsen forlod Socialdemokratiet og stiftede CD, der fik 14 mandater. Uforudsigeligheden i det politiske miljø er kommet for at blive.
Flere skiftede parti ved det sidste valg end ved jordskredsvalget i 1973. Det viser en ny kulegravning af valget, foretaget af professorerne Kasper Møller Hansen og Rune Stubager m.fl., der har udgivet undersøgelsen i bogen Partiledernes kamp om midten, som udkom i torsdags.
“Jeg tror faktisk, jeg vil betegne det som en tsunami, som langsomt har bygget sig større, og som vi derfor ikke har taget alvorligt. Det vil ændre sig nu. For nu kan vi se, hvor totalt skelsættende det er,” siger Kasper Møller Hansen til Berlingske.
Ved valget i 1973 drog tre nye partier – Fremskridtspartiet, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti – fordel af massiv vælgervandring og blev repræsenteret i Folketinget, medens de fire gamle partier tilsammen mistede 54 mandater, og mere end en tredjedel af folketingsmedlemmerne blev udskiftet. 44 pct. af alle vælgere skiftede parti, og Erhard Jacobsen og Mogens Glistrup fik også flest personlige stemmer.
Jordskredsvalget 2022
Men valget i 2022 var et større jordskredsvalg end det i 1973. Aldrig har så mange vælgere – hele 53 procent – skiftet parti fra et valg til et andet. Aldrig har så mange vælgere – hele 66 procent – været i tvivl, da valgkampen gik i gang.
Og aldrig har vælgernes stemmer koncentreret sig om partilederne personligt frem for øvrige kandidater eller partierne som sådan.
“Det er helt vildt. Vi ser et politisk miljø, som er meget mere uforudsigeligt end nogensinde. Vælgerne er ekstremt mobile og illoyale, der opstår nye partier hele tiden – og spørgsmålet er, om den politiske stabilitet vil blive udfordret,” siger Kasper Møller Hansen til Berlingske.
Radikale Venstre blev ved valget mere end halveret og gik fra 16 til 7 mandater. Enhedslisten tabte 4 mandater og endte på 9, mens regeringspartiet Socialdemokratiet fik sit bedste valg siden 2001 med i alt 50 mandater, en fremgang på 2. SF vandt et mandat og endte dermed på 15.
Det nye midterparti Moderaterne kom ind med 16 mandater og blev dermed Folketingets tredjestørste parti.
I blå blok gik Venstre tilbage med 20 mandater og fik dermed sit dårligste valg siden 1988, men vedblev alligevel med at være det største borgerlige parti. Det nye parti Danmarksdemokraterne kom ind med 14 mandater, og Liberal Alliance vandt 10 mandater og blev dermed mere end tredoblet, da partiet gik fra 4 til 14 mandater efter at have ført en kampagne, der i høj grad var henvendt til yngre vælgere.
Meningsmåling peger på store ændringer
Siden valget har regeringen tabt 28 mandater, og Socialdemokratiet har mistet hver tredje vælger.
Socialdemokratiet ligger i en måling fra januar, lavet af Voxmeter for Ritzau, på 20,1 procent af stemmerne. De går dog stadig 1,1 procentpoint tilbage fra den foregående måling og ligger hele 14 mandater under valgresultatet.
Dermed står den socialdemokratiske gruppe til et endnu værre valg, end det, de fik med Helle Thorning-Schmidt ved roret i 2011, som er det hidtidige bundniveau for partiet, skriver Netavisen Pio.
Venstre ligger på 10,5 procent af stemmerne svarende til 19 mandater. Opbakningen er præcis på niveau med Venstres værste valgresultat nogensinde i 1987.
Liberal Alliance er det største parti i Danmark, hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2024
Moderaterne går tilbage for fjerde uge i træk og står nu til kun 5,6 procent af stemmerne. Det ville kun give dem 10 mandater, hvor de ellers ved valget fik 16.
To partier har nydt godt af de stemmer, der er fosset ud af regeringen: SF og LA.
SF har vundet 11 mandater siden valget, og LA har vundet ni. Pia Olsen Dyhr har været formand for SF i ti år og har haft stor succes. Det samme har Alex Vanopslagh (LA), der er formand for det største borgerlige parti i målingerne. For nylig vandt Liberal Alliance også skolevalget, der ikke gælder, men som omfatter dem, der snart får stemmeret.
Et “borgerligt ungdomsoprør”?
Liberal Alliance er det største parti i Danmark, hvis det står til eleverne fra 8.-10.-klasse, som har deltaget i skolevalget 2024. Liberal Alliance er størst i alle fem regioner og får samlet set 30,15 procent af stemmerne.
Det ligner et forvarsel om et borgerligt ungdomsoprør, som vil kunne påvirke dansk politik gennem årtier: Kun knap 39 procent stemte “rødt” ved skolevalget.
Det er især unge mænd, der vil stemme LA, angiveligt i et oprør mod SoMe, LGBT-rettigheder, klima og unge kvinders mistrivsel.
“Venstrefløjen tager ikke unge mænds og drenges problemer alvorligt. Det helt nødvendige opgør med sexisme og grænseoverskridende adfærd har gjort mange blinde for, at der er andre problemer også,” siger DSU-formand Katrine Evelyn Jensen til Weekendavisen.
Fremgangen for SF og LA og tilbagegangen for regeringen er et klart tegn på, at vælgerne foretrækker kampen mellem blå og røde stemmer frem for den midterregering, Mette Frederiksen leder.
Frederiksens midterregering
Men alt tyder på, at en midterregering også kommer i spil ved og efter næste valg.
SF-formand Pia Olsen Dyhr sagde for nylig i Politiken, at hun sagtens kunne være i regering med Moderaterne.
Den nye Venstre-formand Troels Lund Poulsen sagde i Berlingske, at Venstre ikke forlader regeringen før valget, og at han muligvis vil pege på Mette Frederiksen.
Og Mette Frederiksen sagde på et pressemøde torsdag, at hun vil sige nej tak, hvis hun bliver tilbudt et topjob i EU eller Nato.
Det gør den kommende valgkamp ekstra dramatisk
Det kan være løgn, men mit bud er, at hun bliver på posten, og at hun er S-leder ved næste valg. Jeg tror også, at midterregeringen fortsætter, måske med andre og flere partier.
Men et resultat af Kasper Møller Hansens undersøgelse er også, at 66 pct. af vælgerne var i tvivl op til valget, og at det derfor var valgkampen, der gjorde udslaget.
Sådan forventes det at blive også ved næste valg, hvilket er det vilkår, politikerne skal navigere under i fremtiden. Og det gør den kommende valgkamp ekstra dramatisk.
Læs også Frank Korsholms analyse: “Vanopslagh bliver blå statsministerkandidat”
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
