MÆND & BARSEL // KOMMENTAR – Efter et år med nye regler er antallet af fædre på barselsorlov i Danmark steget med 40 procent. Det er fantastisk, siger chefrådgiver Karen Bro fra Lederne. Hun kalder de unge fædre for “de nye rollemodeller på danske arbejdspladser.”
Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.
Det her er en af årets gode nyheder. Nye tal fra Jobindsats viser, at øremærket barsel virker! For efter et år med de nye regler er antallet af fædre på barselsorlov på landsplan steget med 40 procent.
Det er fantastisk, at der nu er så mange flere mænd, der tager barselsorlov. De er de nye rollemodeller på danske arbejdspladser. De er nemlig med til bane vejen for en kulturforandring og et opgør med fasttømrede strukturer, som hidtil har betydet, at barsel er meget skævt fordelt mellem kønnene.
Vi har nu i Danmark taget et vigtigt skridt fremad
Det er glædeligt både for mænd og kvinder – og for deres børn.
På Mændenes Internationale Dag slog vi hos Lederne et slag for de 30 procent mænd, som i dag ikke føler, de har opbakning til at tage barselsorlov. Det kommer forhåbentlig til at ændre sig med den nye udvikling. Barselsorlov er for alle.
Samtidig ved vi, at barselsorlov kan være en barriere for kvinders løn- og karriereudvikling, og at det kan være medvirkende til, at kun 14 pct. af danske CEO’er er kvinder.
Når barselsstrukturerne ændrer sig, som de nye tal indikerer, er der håb om, at vi får flere kvindelige ledertalenter i spil til gavn for virksomhederne og dermed os alle sammen.
Hvis ikke vi får fulgt de nye regler ordentligt til dørs med de ønskede effekter, bør vi være mere ambitiøse og hæve antallet af øremærkede uger, som Ledernes oprindelige forslag på 18 uger
Ligestilling og flere kvinder i ledelse er en mærkesag for Lederne, som du kan læse mere om her:
Mærkesag: Vi arbejder for ligestilling i ledelse – det betaler sig (lederne.dk)
De nye barselsregler skal følges til dørs
I Lederne mener vi, at det er rigtig godt med de 11 ugers øremærket barselsorlov til fædre, som vi har nu, men vi opfordrer samtidig til, at politikerne følger nøje med i udviklingen og følger op på, om de forventede effekter af de øremærkede uger indfries.
Hvis ikke vi får fulgt de nye regler ordentlig til dørs med de ønskede effekter, bør vi være mere ambitiøse og hæve antallet af øremærkede uger, som Ledernes oprindelige forslag på 18 uger.
Under alle omstændigheder har vi nu i Danmark taget et vigtigt skridt fremad.
Læs flere artikler af Karen Bro her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her