EUROPÆISK HØJREDREJNING // BAGGRUND – Valget i Ungarn giver håb i Bruxelles, men fra Frankrig og Portugal til Storbritannien vokser den yderste politiske højrefløj. Fremgangen er drevet af frygt for indvandrere, økonomisk pres og mistillid til de gamle partier.
PARIS – Donald Trump og Vladimir Putin mistede en trofast ven, da et solidt flertal af de ungarske vælgere satte regeringschef Viktor Orbán på porten efter 16 års korrupt og demagogisk styre. Humøret var også på lavpunktet hos hans venner i de nationalistiske og fremmedfjendtlige partier andre steder i Europa med franske Marine Le Pen i spidsen.
Til gengæld var lettelsen til at mærke i det pæne europæiske selskab med EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen og den tyske forbundskansler Friedrich Merz.
Det yderste højre lever og har det ikke alene godt i Europa. Flere steder har højrefløjspartier inden for de seneste måneder registreret gode resultater
Ifølge forbundskansleren har de ungarske vælgere sendt et signal til ”højrepopulister” over hele verden.
”Det viser, at vores demokratiske samfund er langt mere modstandsdygtige end frygtet over for russisk propaganda og andre former for indblanding i den type valg,” lød det fra ham i en kommentar. Andre europæiske ledere ytrede sig på samme måde.
Flere medier skriver om et tilbageslag for den europæiske højrepopulisme på trods af, at den kommende regeringschef Péter Magyar indtil for to år siden tilhørte Viktor Orbáns parti.
Spørgsmålet er bare, om vælgerne ganske enkelt havde fået nok af den samme mand på posten som regeringschef efter 16 år? Politisk metaltræthed eksisterer i alle demokratier, og det er halsløs gerning at sammenligne Ungarn med Frankrig, Storbritannien eller Danmark.
Et broget billede
Når det er sagt, viste valget, at højrepopulisterne ikke er uovervindelige. Det var også tilfældet ved valget i Holland i november sidste år, da den fremmedfjendtlige populist Geert Wilders oplevede en tilbagegang fra 23 procent til 16 procent i forhold til valget to år tidligere. Siden har flere parlamentarikere forladt partiet.
I Italien tabte regeringschef Giorgia Meloni for få uger siden en folkeafstemning om ændringer i retsvæsenet på trods af hendes meget indtrængende appeller til vælgerne om at gøre op med ”kommunistiske dommere”. Hendes allierede fra nationalistpartiet Lega, indenrigsminister Matteo Salvini, har også tabt pusten.
Men her hører de glædelige nyheder op. For det yderste højre lever og har det ikke alene godt i Europa. Flere steder har de inden for de seneste måneder registreret gode resultater, og det kan blive endnu bedre.
Lad os bare begynde med Danmark. Her sikrede Morten Messerschmidt Dansk Folkeparti ved valget i marts 9,1 procent af stemmerne. Det er en tredobling af stemmetallet i forhold til det seneste valg, og med to procent til Borgernes Parti repræsenterer det yderste højre nu 11 procent af de danske vælgere.
Højreradikale gennembrud
I Portugal sikrede det yderste højre i form af partiet Chega sig en jordskredssejr ved valget i maj 2025 med 22,8 procent af stemmerne.
Resultatet var opsigtsvækkende ikke mindst i forhold til, at partiet først blev dannet i 2019, og at det ved valget samme år kun opnåede 1,3 procent af stemmerne og ét mandat.
Partistifteren og lederen André Ventura tabte ganske vist præsidentvalget tidligere i år til en socialistisk kandidat, som fik støtte fra de øvrige partier. Men André Ventura nåede frem til anden valgrunde, og partiet er i dag en af de stærkeste politiske kræfter i Portugal – efter kun syv års eksistens.
I nabolandet Spanien har det højreradikale parti Vox etableret sig med omkring 17 procent af stemmerne. Ved de seneste tre lokalvalg har fremgangen været beskeden. Men den har været der, og presset fra Vox på det store konservative parti Partido Popular giver sig udslag i en markant højredrejning i det i forvejen stærkt konservative parti.
Partiets mest populære figur, lederen af regionalregeringen i Madrid, Isabel Díaz Ayuso, indtager holdninger, som ikke er fjernt fra det yderste højre.
Det er et gennemgående europæisk fænomen: Presset fra det yderste højre skubber det traditionelle højre – og de socialdemokratiske partier – til højre.
Opbakning fra unge vælgere
En anden tendens er tydelig i Spanien, nemlig opbakningen fra unge vælgere til det yderste højre. Store vælgerundersøgelser offentliggjort i det store dagblad El País viser, at Vox er de unge mænds foretrukne parti, og det tiltrækker nu også stadig flere unge kvinder.
Det samme er tilfældet i Frankrig, hvor der ligesom i Spanien er valg næste år. Her tyder intet på en krise for det yderste højre. Ved kommunalvalget i sidste måned vandt partiet Rassemblement National enkelte store byer og sikrede sig sejren i utallige små og mellemstore provinsbyer, hvor partiet ellers indtil nu har haft svært ved at få fodfæste.
I meningsmålingerne ligger Rassemblement Nationals kandidat, Marine Le Pen (som muligvis bliver erstattet af partiformand Jordan Bardella), til at opnå 33-35 procent af stemmerne i første runde af præsidentvalget næste år. Hvis modkandidaten i anden runde bliver venstrefløjslederen Jean-Luc Mélenchon, vil enten Le Pen eller Bardella sejre med mindst 60 procent af stemmerne.
Det er også værd at minde om, at den kommende konservative regeringschef Péter Magyar først forlod Viktor Orbáns parti for to år siden. Han deler forgængerens stærke nationalistiske holdninger og modstanden mod indvandring
I Tyskland kan det indvandrerfjendske parti Alternative für Deutschland, AfD, se frem til gode valgresultater i delstatsvalg senere på året i Sachsen-Anhalt, hvor det kan blive det største parti, samt i Mecklenburg-Vorpommern. Men det er ikke kun i det tidligere DDR, partiet går støt frem. Ved flere kommunalvalg i vest har partiet haft gennembrud.
Briterne skal også til kommunalvalg i år, og her spår meningsmålingerne markante sejre for den indvandrer- og EU-fjendtlige Nigel Farages parti, Reform UK. I de seneste måneder har flere konservative parlamentsmedlemmer og tidligere ministre meldt sig under den kontroversielle Farages faner.
Frygten for indvandring
Overalt spiller indvandringen en afgørende rolle, når vælgerne sætter deres kryds på en kandidat fra et højrepopulistisk eller højreradikalt parti. På den konto har socialdemokraterne i Danmark, Sverige, Tyskland, Frankrig, Holland og Storbritannien blødt stemmer i de seneste år, og forsøg på at stramme udlændingepolitikken har kun i begrænset omfang – eller slet ikke – hjulpet centrum-venstre.
Dertil kommer frygten for at se et kvarter, en by og i værste tilfælde et land blive domineret af ”fremmede”. Det yderste højre har haft held med at udbrede tesen om den ”store udskiftning” af den ”hvide” befolkning med ”farvede” og muslimer.
Frygten for ”parallelsamfund” med brud på vestlige normer, lige fra ligeberettigelse til sharia-lignende lovgivning, går igen i europæiske forskeres analyser af stemmeafgivningen.
Følelsen af at være glemt i en udkant af et land eller en storby er en anden forklaring, når vælgerne bliver spurgt om deres støtte til det yderste højre. De traditionelle magtpartier har i de seneste 30 år administreret økonomiske kriser, perioder med arbejdsløshed og flere steder voksende social ulighed.
Faldende købekraft er et andet tilbagevendende tema. Selv i lande som Tyskland og Storbritannien er en del af arbejdsstyrken på minimumslønninger, og en forklaring på de spanske socialisters problem er de lave lønninger.
Regeringschef Pedro Sánchez har ganske vist leveret fornemme økonomiske nøgletal. Men som en ung arbejder udtrykte det forleden i avisen El País: ”Hvad hjælper det, når jeg og min hustru har svært ved at klare os for de lønninger, vi får. Så nu må vi se, om nogle andre kan gøre det bedre.”
Skepsis over for Ukraine
Derfor har det yderste højre stadig en fremtid, og der er grund til at relativisere betydningen af det ungarske valg.
Det er også værd at minde om, at den kommende konservative regeringschef Péter Magyar først forlod Viktor Orbáns parti for to år siden. Han deler forgængerens stærke nationalistiske holdninger og modstanden mod indvandring. Hans tolerance over for seksuelle mindretal er meget lav, og han leder sit parti med en meget hård og autoritær hånd.
Péter Magyar vil ikke sabotere arbejdet i EU. Alene den forskel forklarer begejstringen over valgresultatet i Bruxelles
Som forgængeren afviser han at levere våben til Ukraine, men han vil ikke hindre EU i at tage beslutninger ved at bruge vetoretten, sagde han i begyndelsen af måneden til mediet 24.hu. Ligesom Orbán ser han med stor skepsis på ukrainsk medlemskab af EU. Han antydede søndag muligheden af at organisere en folkeafstemning om den ungarske holdning.
Men Péter Magyar vil ikke sabotere arbejdet i EU. Alene den forskel forklarer begejstringen over valgresultatet i Bruxelles og flere europæiske hovedstæder. Men det betyder ikke, at kampen om de europæiske sjæle er vundet.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og