EUROPAS MINDRETAL #16 // ASYLPOLITIK – EU-Kommissionen lægger med nye regler op til, at medlemslande kan deportere afviste asylansøgere til lande, hvor de aldrig har sat deres ben.
I Danmark har vi længe diskuteret, hvad man skal stille op med afviste asylansøgere, der enten nægter at rejse hjem, eller ikke kan rejse ud på grund af kritisable forhold i hjemlandet. Nu kommer EU-kommissionens med et forslag om ”Return Hub”, der i korte træk går ud på, at europæiske lande kan etablere deportationscentre i tredjelande, hvor afviste asylsøgere kan opholde sig, indtil de kan sendes retur til deres hjemlande.
”Det bliver muligt for Danmark at gå sammen med et andet EU-land, fx Sverige, om at etablere et deportationscenter,” fortæller Christel Schaldemose, MEP for Socialdemokratiet, da hun præsenterer sine bud på en fremtidig EU-politik i Europa-Parlamentet i Strasbourg. Hun understreger, at det er mennesker, hvis asylsag er behandlet og afvist: ”De skal ikke kunne vandre fra et EU-land til et andet!”
Men forslaget får også kritik. Enhedslistens MEP Per Clausen har i Information udtalt, at forslaget skal sendes tilbage til skrivebordet.
Jeg opsøger ham på hans kontor i Europa-Parlamentet og spørger, om han kan uddybe udtalelsen?
”Vores erfaringer med at udlicitere til andre lande f.eks. Tyrkiet eller Ægypten er ikke særlig gode. Her behandler man ikke mennesker på flugt godt, og menneskerettighederne bliver sjældent overholdt, ”fortæller han.
Tidligere har afviste asylansøgere kun kunnet sendes til tilfældige tredjelande med deres udtrykkelige samtykke.
”Hvad de her aftaler koster, det skulle vi hellere bruge direkte på at forbedre forholdene for asylansøgerne. Jeg ser forslaget som symbol-politik, som en slags trussel mod at de overhovedet kan komme her. Og den diskussion om at nogle asylshopper, det er at skyde græshopper med kanoner, det problem burde vi kunne håndtere.”
Støtte til Afrika
Ifølge Clausen bør EU’s flygtningepolitik ikke handle om at lukke EU’s grænser, men derimod støtte udviklingen i nogle af de lande, flygtningene kommer fra, f.eks. i Afrika.
Danmarksdemokraterne mener ligesom Enhedslisten, at vi skal styrke vores bånd til Afrika. Men grænserne skal være lukkede i det omfang, vi ønsker det, og det er en forudsætning for, at vores samarbejde kan blive en succes.
”Afstanden mellem Afrika og Europa er bare 14 kilometer, men afstanden i handel og samarbejde er enorm. Det skal vi ændre med stærkere økonomiske bånd, der skaber vækst,” lyder det fra Kristoffer Storm, MEP for Danmarksdemokraterne.
Ifølge Storm vil det betyde færre velfærdsmigranter, der søger mod Europa.
Forslaget lægger ikke op til, at EU selv kan etablere centrene, men åbner for, at en gruppe lande kan gøre det sammen.
Baggrunden er, at fire ud af fem personer, som i dag bliver dømt til udvisning eller får afslag på asyl, som regel fortsat opholder sig i EU. Mange kan ikke sendes hjem, da de kan risikere at blive mishandlet eller fængslet, hvis hjemlandet tager imod dem.
Niels Fuglsang, MEP for Socialdemokratiet, bakker op om sin partifælle Christel Schaldemose:
”Ofte accepterer de afviste asylansøgere ikke afgørelsen; de bliver simpelthen i EU. Det er uacceptabelt. Det er en god idé at legalisere, at EU-lande kan etablere hjemsendelsescentre i tredjelande.”
Tal fra første del af 2025 fra Frontex, det europæiske grænseagentur viser et fald på over 30 pct. i antallet af flygtninge, der søger mod Europa over Middelhavet eller søger op i Europa ad ruten gennem Balkan.
Tidligere har afviste asylansøgere kun kunnet sendes til tilfældige tredjelande med deres udtrykkelige samtykke. Nu åbner forslaget for en ny praksis, hvor det kan lade sig gøre. Udspillet fra kommissionen er ikke et direktiv, men en såkaldt forordning og skal ikke fortolkes af landene. De samlede ændringer er for tiden til forhandling i EU-parlamentet.
Fald i flygtningestrømme
En anden ting, der optager EU-parlamentet er et nyligt fald i flygtningestrømmene til Europa. Tal fra første del af 2025 fra Frontex, det europæiske grænseagentur viser et fald på over 30 pct. i antallet af flygtninge, der søger mod Europa over Middelhavet eller søger op i Europa ad ruten gennem Balkan.
Juraprofessor Thomas Gammeltoft-Hansen, der er leder af Center for Global Mobility Law under Københavns Universitet siger til Politiken, at man skal man tage Frontex’ nye kvartalstal for den illegale indvandring med et gran salt.
”Blot fordi man anholder færre ved grænserne, er det ikke nødvendigvis det samme, som at der kommer færre til Europa. Det kan lige så vel betyde, at flere klarer den forbi kontrollen, eller at der opstår nye ruter. Men samtidig har EU indgået en række aftaler med blandt andet Libyen og Tunesien, så flere migranter bliver formentlig stoppet, før de overhovedet når at sætte foden på europæisk jord.”
Ifølge Gammeltoft Hansen har Danmark den fordel, at vi er et gennemregistreret land med cpr-numre og store sammenkoblede databaser, og derfor er det ikke særlig attraktivt at leve i længere tid under jorden.
”Samtidig har vi fået opbygget et brand som et restriktivt land for asyl og familiesammenføring, der gør, at vi gradvis er røget ret langt ned ad listen over EU-lande, hvor flest flygtninge søger hen. Det forsøger mange andre europæiske lande nu at kopiere,” siger han til Politiken
I en bredere sammenhæng er det store spørgsmål dog, om EU-kommissionens forslag løser problemet med afviste asylansøgere på længere sigt. Internationale erfaringer tyder på, at mennesker der kommer til et land, de ikke ønsker at være i før eller siden rejser videre eller går under jorden. Som MEP’er fra Enhedslisten Per Clausen udtrykker det: ” Det løser ikke det egentlige problem.”
Polarisering eller fællesskab
I de senere år har man set en stigende grad af højreradikalisme, ekstreme udtryk på venstrefløjen, hvilket fører til en debat om, hvor vidt Europa går mod polarisering eller fællesskab.
I første halvdel at 2025 kigger POV nærmere på de indre udfordringer, Europa står overfor, og hvad EU-landene gør – både som enkeltlande og i fællesskab – for at tackle dette problem.
Frem til sommeren står for døren sætter vi fokus på emner som racisme, ghettodannelse, flygtninge og asylansøgere, etniske mindretal, seksuelle mindretal og politisk vold, men også de vellykkede forsøg på at bygge bro over forskellighederne.
Læs flere artikler i serien her.
I forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel har POV modtaget tilskud af Europa-Nævnet. Ansvaret for indholdet er alene tilskudsmodtagers.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og