MUSIK // ANMELDELSE – I dag kender de færreste komponisten Cavalli, men engang var han foregangsmand for det nye udtryk, som operaen var i første halvdel af det 17. århundrede. Han var i sin samtid førende på feltet og løftede i Venedigs nye operahuse arven efter sit store forbillede Claudio Monteverdi. Jens Carl Sanderhoff fortæller historien bag værket, der netop er genindspillet af Orchestra Barocca Modo Antiquo under ledelse af dirigent Federico Sardelli.
Kender du Cavalli? Så kan du med fordel springe min indledning over, for jeg tillader mig altså at begynde anmeldelsen her med en lille introduktion til komponisten, for selvom værker af ham i stigende grad indspilles i dag, er Francesco Cavalli stadig ikke kendt af mange.
Han blev født i Crema i 1602 og hed oprindeligt Pietro Francesco Caletti-Bruni. Cavalli blev sanger (drengesopran) ved Markuskirken i Venedig som 14-årig, hvor han arbejdede under Claudio Monteverdis inspirerende ledelse, og senere fungerede han selv som organist og maestro di cappella i den berømte kirke. Navnet Cavalli tog han efter sin velynder, den venetianske adelsmand Federico Cavalli.
Han skrev flittigt musik til liturgisk brug, men det er hans operaer, der har sikret ham et lille hjørne i musikhistorien. I 1639 skrev han den første, Le nozze di Teti e di Peleo, og det var nogenlunde samtidig med, at det første offentlige operahus, Teatro San Cassiano, åbnede i Venedig. Herfra etablerede han et ry, der nåede ud i store dele af Europa. Blandt hans mest kendte værker er Ormindo (1644), Giasone (1649) og La Calisto (1651).
Musik og indflydelse
Cavalli var den mest indflydelsesrige komponist i midten af det 17. århundredes Venedig, og det var den nye genre, der gav ham den position. Modsat Monteverdis tidlige operaer, der var skrevet for det store orkester i Mantua, hvor komponisten virkede fra 1590 til 1612, gjorde Cavallis operaer brug af et noget mindre orkester. Det var måske mere af nød end af gavn, for han var tvunget til at bruge de orkestre, der stod til rådighed i Venedigs operahuse.
Den nye indspilning af Il Xerse er ikke bare glimrende, den er fantastisk
Her introducerede Cavalli så langt flere melodiske arier i sin musik og forstærkede brugen af dramatiske effekter som modvægt. Hans operaer sprudler af fantasifuld udnyttelse af de midler, han havde til rådighed, og er ofte gennemsyret af en grotesk humor, som i øvrigt var karakteristisk for italiensk opera frem til begyndelsen af det 18. århundrede.
Cavallis operamusik er særligt interessant, fordi genren endnu var ny, da han begyndte at arbejde med formen. Der var fortsat meget at undersøge. Således kan man, med hans udvikling fra de tidligste til de sene operaer, høre formen modne til det, der skulle blive den mest dominerende musikgenre hen mod slutningen af hans karriere.
Ud over operaer skrev Cavalli også flittigt kirkemusik – herunder et rekviem for otte stemmer – muligvis beregnet til sin egen begravelse. Han døde i Venedig i 1676 i en alder af 73.
Il Xerse, Cavellis operahit fra 1655
Cavalli skrev 41 operaer, hvoraf 27 er bevaret, og blandt disse altså Il Xerse, som Naxos nu har udgivet en indspilning af.
Der findes kun én at sammenligne med, men det er den glimrende fortolkning under René Jacobs’ direktion fra 1986 udgivet af Harmonia Mundi – ja, og så selvfølgelig de enkelte satser, der har fundet vej til nogle af de mange antologi-albums, der er udkommet i slipstrømmen efter kontratenorernes tilbagekomst til stjernestatus fra begyndelsen af 1980’erne.
Blandt disse vil jeg fremhæve Philippe Jarousskys version af den mest berømte arie fra Il Xerse, Ombra mai fu.
Den famøse arie: Ombra mai fu
Denne arie har de fleste, der interesserer sig for klassisk musik eller måske særligt opera, stiftet bekendtskab med. Eller dvs. nok ikke Cavallis version, men den af Georg Friedrich Händel, for den på det tidspunkt hårdt prøvede sakser forsøgte sig med en ny version af historien i 1738, da hans popularitet var presset.
Händels største konkurrent på Londons musikscene på det tidspunkt var musik skrevet af en italiensk komponist, Giovanni Bononcini (1670-1747), som i 1694 havde skrevet en ny version af Cavallis populære opera. Bononcinis nyfortolkning blev ligeledes en kæmpe succes på lige fod med Cavallis originale, særligt operaens første arie, Xerxes dybtfølte taknemmelighed for et særligt platantræs evne til at skygge.
De tre versioner af Ombra mai fu er i øvrigt skønne at sætte op mod hinanden – man kan simpelthen høre hele barokkens udvikling på ti minutter
Derfor kan man jo ikke fortænke Händel i at ville forsøge sig med Xerses endnu engang. Men Händels version blev en eklatant fiasko: Den blev opført fem gange og siden glemt i mange år.
I det 19. århundrede blev den famøse arie genopdaget, og nu blev den arrangeret for orkester.
Selv kan jeg huske som barn at ligge på stuegulvet og lytte til fx Søndagsklassikeren, hvor orkesterversionen med jævne mellemrum blev spillet som Händels Largo fra Xerxes.
De tre versioner af Ombra mai fu er i øvrigt skønne at sætte op mod hinanden – man kan simpelthen høre hele barokkens udvikling på ti minutter.
Forfinet, dybt lydbillede
Den nye indspilning af Il Xerse er ikke bare glimrende, den er fantastisk.
Det er samtidig verdenspræmiereindspilning af den nyeste Bärenreiter Critical Edition. Selvom operaen er beskåret, fungerer den i sin helhed lige så godt, som den fulde version med René Jacobs, og især når man også tager med i betragtning, at dette er en liveindspilning.
Jeg var ikke bekendt med Orchestra Barocca Modo Antiquo og dirigenten Federico Maria Sardelli før, men det er et veloplagt og velspillende ensemble styret med sikker hånd. Flere af sangsolisterne, især de kvindelige, er også nye for mig.
Xerxes bliver sunget af kontratenoren Carlo Vistoli, og han gør det fremragende. Hans version af den berømte arie er fuldt på højde med Philippe Jarousskys, noget mørkere i klangen men slet ikke mindre virtuos.
Det vigtigste er dog, at der bliver musiceret på højt plan, at der bliver sunget sammen og med hinanden og med orkestret, så det hele bliver organisk og troværdigt. Med til roserne hører også, at operaen er velproduceret med et forfinet og dybt lydbillede, der giver ekstra pondus til de sarte passager såvel som til de saftige – og der er ved gud meget saft i den historie.
Skøn kærlighedshistorie
I renæssancens Italien hentede man sine idealer fra antikken, men disse var ofte fortolkninger og forestillinger, og opera som ide er netop forestillingen om, at man i det antikke Grækenland havde gjort brug af sang i forbindelse med teatertraditionen.
Det har siden vist sig at være en fri fortolkning. Derfor kan operaen ses som en smuk misforståelse, der opstod i slutningen af renæssancen, hvor nye tendenser snart indvarslede barokkens noget mere frie tilgang til de klassiske fortællinger og myter. Præcis sådan en fortælling er Il Xerse baseret på.
Så vil du prøve noget nyt, vil jeg anbefale dig at lytte til denne glimrende indspilning af et operahistorisk værk
Selve plottet er en kærligheds- og forviklingshistorie, krydret lidt med militærhalløj og en masse sproglige spidsfindigheder. Det er ikke for operaens psykologiske portrætter, man skal lytte til den, og især Cavallis version har en vrængende, grotesk og ofte karnevalistisk tone. Det er blandt andet det, der kommer fint til udtryk i den nye indspilning fra Naxos.
Så vil du prøve noget nyt, vil jeg anbefale dig at lytte til denne glimrende indspilning af et operahistorisk værk, der bliver tolket og fortolket, så det stadig er meningsfuldt at lytte til det – 369 år efter uropførelsen i Teatro Santi Giovanni e Paolo, som fandt sted den. 12. januar 1655.
Der er også udkommet en videooptagelse på DVD og Blu-ray af forestillingen, som jeg dog ikke har set, men som også er blevet vel modtaget i blandt andet American Record Guide.
Se/lyt til videosmagsprøven fra Naxos her:
Læs også kulturanbefalinger i POV’s Kulturliste, der udkommer hver fredag.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her