
I 20 år har vi muslimer og indvandrere været det altoverskyggende emne i den danske politiske debat, og nu har vi fået den samme rolle i den globale diskussion. Der er få områder, hvor Danmark er foran i forhold til resten af verden, men takket være Dansk Folkeparti, har vi lige præcis på dette område et forspring på 20 år.
Det har kostet os, samfundet og Danmark kassen – hvordan, vil jeg gerne forklare.
Men først må man stille det for mig at se naturlige spørgsmål:
I alle disse år har vi hørt på, hvordan problemerne angiveligt skulle være blevet værre og værre. Hvilket vel burde udløse spørgsmålet: Er I så de rigtige politikere til at løse problemet? Eller er det snarere sådan, at udgifterne til protestpartiet Dansk Folkeparti udgør en unødvendig byrde på den danske velfærdsstat – først og fremmest de danske skatteydere.
Der ikke er penge i løsninger – det ved protestpartierne
Problemet kunne for mig at se med andre ord bunde i, at de politikere, som udtaler, at de ønsker at fikse problemerne, ikke har evnerne til at løse dem.
Men hvad der er endnu værre: måske har netop disse politikere samtidig betydelige økonomiske interesser i, at problemet slet ikke bliver løst.
Grunden er enkel: Forsvinder kilden til udfordringerne, fordufter guldkalven selvsagt også. En folketingspolitiker som for eksempel Dansk Folkepartis Søren Espersen, har været 20 år i Folketinget. En politiker, der primært er valgt ind for at løse de ovenstående udfordringer. Og hvert år hæver/opsparer han en lille million fra statskassen, plus hvad han eventuelt har fået lokket ud af EU-kassen. Ja, det var en satirisk bemærkning.
Vores danske kærlighed, forståelse, tolerance, humor og selvironi er gratis. Der er historiske beviser for, at det virker. Det er besværligt, og til tider hårdt, men det virker.
Vi har som et demokratisk samfund givetvis investeret over 20 millioner kroner i Søren Espersens og co.’s politiske visioner. Hvis vi nu lægger udgifterne til at holde Espersens politiske kontor kørende oveni, er vi nok oppe på et trecifret millionbeløb, uden at vi som samfund kan konstatere, at vi har fået valuta for pengene.
Sandheden er, at der faktisk ikke er sket andet, end at DF med bl.a. Espersen i front i årevis har udbasuneret politiske tanker uden, at disse har haft reel virkning.
Hvor er de lovede resultater og løsninger, der blevet lovet til den danske befolkning?
Sandheden er den, at der er delt valgflæsk ud de sidste 20 år på bekostning af muslimerne. Det har givet mandater til protestpartierne.
Danmark har i hvert fald ikke fået den løsning på indvandrerproblemerne, som partiet og Søren Espersen altid går til valg på. Det eneste sted hvor der har været en støt stigende positiv bundlinje, må være på Hr. Espersens bankkonto.
Med meget få og enkle justeringer af vores måde at håndtere indvandrerspørgsmålet på, kunne vi imidlertid nemt spare statskassen for milliarder af kroner.
Lad mig komme med et eksempel. Det er videnskabeligt bevist, at måden vi og medierne taler på, har en stor indflydelse på indvandrernes jobfrekvens, integrations- og endda kriminalitets- og radikaliseringsfrekvens.
Hvad med at begynde forfra, og starte der?
Vi bliver nødt til at tale om det, kære Omar
Og før du, kære læser, skyder mig i skoen, at ”jeg ikke vil tale om problemerne”, skal jeg skynde mig at sige, “jo lad os da endelig tale helt fordomsfrit om alle problemerne”. Men vi har bare talt om det i mindst 20 år uden noget mærkbart resultat. Er tiden ikke inde til at handle på en måde, der rent faktisk gavner hele vores samfund og ikke kun én svær gruppe?
Vi kan her så mange år efter de første tiltag være enige om, at vi har brug for en større forståelse for, hvad der får indvandrere til at fungere i et samfund som det danske.
Danmark har vitterlig brug for, at den nuværende og fremtidige politiske debat er baseret på en reel brugbar viden og ikke mindst erfaringer, der virker. Stramning på stramning oven på endnu flere stramninger, mistænkeliggørelse, had, foragt, misinformation, Muhammed-tegninger, hån og spot har spillet fallit overfor en sammenhængs-knusende udfordring.
Vi lod protestpartierne kidnappe en så vigtig debat. Måske fordi vi andre ikke kunne overskue den? Det har kostet os, samfundet og Danmark kassen ikke at indse dette.
Lad os sætte Danmark først
Hør nu her kære venner, vi kunne gøre det meget billigere, bedre og mere effektivt. Lad os starte forfra uden fordomme og mistænkeliggørelse.
Det koster nemlig ikke noget at tro på de danske værdier. Vores værdier.
Et gennemtrumfet forbud mod kønsopdelt svømning, ultimative krav om at skulle give hånd, en absolut ubegrundet frygt for at julen skulle være under angreb. Det er alt sammen udtryk for mindreværdskomplekser, der er udbredt hos et mindretal af danskerne. Men kære venner, vi er rigtig mange, som rent faktisk tror på de danske værdier, og på at vi har noget at tilbyde herhjemme i vores smukke land.
Vi burde have lært, at frygt, fordomme og fordummende politik suger penge ud af vores fælleskasse. Tiden burde have vist os, at frygtindustrien er umættelig, og at den alligevel ikke sælger os andet end falsk tryghed. Derfor skal vi stoppe med at købe den. Vi kan gøre det meget billigere, bedre og mere effektivt.
Sandheden er, at vi er rigtig dygtige til at integrere mennesker fra fremmede lande og kulturer. Vi har gjort det i årtier. Vi har, ligesom det meste af Europa i øvrigt også brug for dem, der kommer hertil grundet den lave fødselsrate.
Vi burde have lært, at frygt, fordomme og fordummende politik suger penge ud af vores fælleskasse. Tiden burde have vist os, at frygtindustrien er umættelig, og at den alligevel ikke sælger os andet end falsk tryghed. Derfor skal vi stoppe med at købe den.
Derimod er vores danske kærlighed, forståelse, tolerance, humor og selvironi til gengæld gratis. Der er historiske beviser for, at det virker. Det er besværligt, og til tider hårdt, men det virker. Der er en grund til, at Danmark konsekvent ligger nummer et som både det lykkeligste og det mindst korrupte land i verden (sammen med New Zealand). Det handler bl.a. om demokratiske værdier – lad os værne om dem.
Lige nu, kære medborger: du betaler 100.000 kroner for den ene liter mælk, som “protestpartierne” sælger dig. Se gerne denne blogpost som et rigtig godt tilbud fra din lokale indvandrerkioskejer, Omar.
Jeg tager kun 5.95 kr. for det samme produkt, og jeg har oven i købet åbent til klokken 23.00.

Topillustration: Fra Omar Marzouks show, Bange for sjov.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.