VALG // ANALYSE – Valget i Østrig viste, at Europa driver mod højre – det giver problemer for samarbejdet i EU. Det konservative ÖFP stiller traditionelt med forbundskansleren, men partiet er nu mindre end FPÖ, der gør krav på stillingen. ÖFP ikke helt afvisende over for et samarbejde, men vil ikke indgå i en regering med Herbert Kickl.
Septembers fire valg i Tyskland og Østrig har et skræmmende træk tilfælles: AfD i Tyskland og FPÖ i Østrig har opnået stor fremgang, selv om de i deres retorik er drevet langt ud i højreekstremismen og til dels bruger nazistisk sprogbrug.
I de tre østtyske delstater, Sachsen, Thüringen og Brandenburg, nåede FdD tæt på 30 pct., selv om partiet er under overvågning af den civile efterretningstjeneste (forfatningsbeskyttelsen), fordi det opfattes som forfatningsfjendtlig.
Hverken i Østrig eller Tyskland er der tradition for at tolerere en mindretalsregering
Og AfD-lederen Björn Höcke tabte retssagen, da han ville værge sig mod at blive kaldt fascist samt at partiet ved lejligheder har genoplivet nazisternes slagsange.
Problemet for demokratierne i Europa er, at skillelinjen mellem det yderligtgående højre, som til dels respekterer demokratiets rammer, og det ekstremistiske højre, som ikke gør det, er under udviskning. Det viser udviklingen i Østrig og Tyskland.
Radikaliserer individer
I en analyse skriver ELAD-SILDA, at der er stærke overlap i de to gruppers ’ideologi- og trossystem’. ’I en generel samfundsudvikling med øget polarisering, politisk uenighed og en voksende indflydelse for de sociale medier, har de yderligtgående højrepartiers retorik gødet grunden for at ekstremistisk ideologi kan blomstre’ skriver tænketanken.
Højrefløjspartierne legitimerer med deres ’anti-immigrant og anti-muslimske retorik til at normalisere yderligtgående ekstreme synspunkter og radikaliserer nogle individer, som er følsomme over for ekstremistiske budskaber’, skriver tænketanken endvidere.
Antisemitismen vokser
Bekymringen understreges af EU’s seneste opgørelse over antisemitisme i Europa. 80 pct. af de adspurgte føler, at antisemitismen er øget, 37 pct. siger, at de er blevet chikaneret i det offentlige rum inden for de seneste år og 76 pct. skjuler til dels deres jødiske identitet.
I Østrig var FPÖ nedslidt af interne stridigheder, da Herbert Kickl blev partiformand i 2021, og han har vendt bølgen ved at føre partiet yderligere til højre. Han undgår interviews og debatter, men forlader sig på sociale medier. Et af hans budskaber har været, at en sammensværgelse forsøger at erstatte hvide arbejdere med emigranter og flygtninge.
Bruger Hitlers titel
På en video viste FPÖ optagelser af Adolf Hitler på balkonen, da tusinder af østrigere hyldede ham efter ’Anschluss’ i 1938. Det er næppe en tilfældighed at Herbert Kickl betegner sig om folkekansler, ’Volkskanzler’, som Hitler hyppigt betegnede sig.
Når der har været valg i Tyskland næste år, er der risiko for, at de tyske socialdemokrater vender tilbage til deres tolerance-politik over for Rusland.
FPÖ ligner i sin argumentation andre højrefløjspartier. Det udnytter vælgernes fremtidsangst efter Covid-19, kritiserer vaccinationerne, kræver et stop for hjælp til Ukraine, er imod indvandring, LGBTQ-bevægelsen og den grønne omstilling.
Usikker regeringsdannelse
Det konservative ÖFP stiller traditionelt med forbundskansleren, men partiet er nu mindre end FPÖ, der gør krav på stillingen. ÖFP ikke helt afvisende over for et samarbejde, men vil ikke indgå i en regering med Herbert Kickl. Det gør en regeringsdannelse vanskelig, og selvom de østrigske socialdemokrater holdt stillingen med 20 pct. af stemmerne, så mener stærke kræfter i partiet, at det bør gå i opposition.
Hverken i Østrig eller Tyskland er der tradition for at tolerere en mindretalsregering. Mens det i Danmark er dårlig stil at stemme mod en finanslov, er det i de to nævnte lande en selvfølgelighed for oppositionen.
Problemer for Ukraine
Næsten uanset, hvordan partierne i Østrig finder frem til en ny regering, så varsler valget nye problemer for EU, især når det gælder støtten til Ukraine. Østrig vil blive mere tilbageholdende, og det bliver vanskeligere at løse problemerne ved at Ungarns Viktor Orbán bare går uden for døren ved svære afstemninger.
EU’s evne til at nå til enighed om udenrigspolitiske beslutninger bliver mindsket på grund af højrefløjens fremmarch. Højrefløjspartier er i regering i Finland, Ungarn, Holland og Italien og Sverigesdemokraterne støtter den borgerlige regering. Når der har været valg i Tyskland næste år, er der risiko for, at de tyske socialdemokrater vender tilbage til deres tolerance-politik over for Rusland.
Den tyske tænketank, Stiftung Wissenschaft und Politik, efterlyser på denne baggrund, at EU arbejder for flertalsbeslutninger inden for forsvars- og sikkerhedspolitik. ’Vi skal snarest muligt tage initiativer til at styrke Europas muligheder for at handle hurtigt, og ikke kun efter en potentiel Trump-sejr’.
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
