KØLENDE VÆSKE // KLUMME – Udtrykket “den perfekte storm” kan virke dramatisk, når det handler om vin, men når et lands vinproduktion falder med 83 procent på ét år, er der noget om snakken. “Disruption” er et andet buzzword, der kan beskrive, hvad der skete i Østrig i 1980’erne, men lad os starte med begyndelsen – 2. Verdenskrig.
Det er som om “diktator” rimer på “kooperativ”, når det kommer til vin. Spanien og Portugals landbrugssektor blev formet af henholdsvis Franco og Salazar, og det samme gjorde sig gældende i Tyskland og Østrig.
Når der skal masseproduceres, fungerer det bare bedre, at de små landbrug underlægger sig den store plan og afleverer deres afgrøder til kooperativet, der så kan lave et billigt produkt.
Men søde druer er ikke det samme som en sød vin, nødvendigvis
Kan man tillade sig at kalde nazisterne for micromanagere? De havde i hvert fald en holdning til, hvilken størrelse det ideelle landbrug havde: stort nok til at være bæredygtigt, men ikke så stort, at det var for en god forretning og dermed virkede jødisk.
I 1938 blev det et lovkrav, at en vinbonde skulle have mellem 7,5 og 125 hektar jord (noget af et spænd, må man sige). Resultatet blev, at mange lagde deres marker sammen, da de fleste kun dyrkede et par hektar eller tre.
På den måde gik den østrigske vinproduktion fra at være små uafhængige bønder til at være drevet af kooperativer, af hvilke der var 71 med næsten 9000 medlemmer i 1943.
Hele tilgangen til vindyrkning undergik også en forandring under nazisterne. En landbrugsskole blev oprettet, hvor fokus var på effektivitet og industrialisering og alt dette betød, at den østrigske vinproduktion blev rimelig effektiv med alt hvad den kunne trække af pesticider, herbicider og maskinel høst.
Tyske turister med en sød tand
Efter krigen begyndte flere og flere tyskere at tage på ferie i Burgenland, der ligger i den østlige del af Østrig. Her smagte de søde vine ofte lavet på senthøstede druer.
Ligesom charterturismen i Danmark har været ansvarlig for at vi drikker italiensk og spansk vin, blev de østrigske vine populære og pludselig steg efterspørgslen.
I dette boom af interesse begyndte nogle producenter at lave fremtidige kontrakter med tyske supermarkeder om visse mængder vin med en vis sødmegrad.
Der udspillede sig nu en form for Sorteper mellem Vesttyskland og Østrig
Lige en lynhurtig introduktion til sødmegrad: på disse nordlige breddegrader har det ikke altid været nemt at modne druer. Men jo bedre vinbonde, jo større sandsynlighed for modne druer med et højt sukkerindhold. Derfor har sukkerindholdet i druerne været en kvalitetsindikator.
Men søde druer er ikke det samme som en sød vin, nødvendigvis. Hvis den alkoholiske gæring sker uhindret, bliver vinen tør, da alt sukkeret er spist. Vil man i stedet bibeholde en sødmegrad, stoppes gæringen ved hjælp af svovl eller nedkøling og gæren filtreres fra.
Men den opmærksomme læser tænker nok, at det er en dyr proces, der ikke hænger sammen med lave priser på sød vin til de prisbevidste tyskere. Dertil kommer, at vejret i Østrig blev markant koldere i 1980’erne og det blev endnu sværere at leve op til kontrakterne eller bare forbrugernes smag.
Vidundermidlet DEG
Producenterne havde brug for noget, der nemt kunne tilsættes vinen og gøre den mere sødlig og tyktflydende og det skulle ikke koste for meget. Kemikeren Otto Nadrasky fik så den idé at tilsætte diethyleneglykol (DEG).
Det bruges i mange forskellige industrier som opløsningsmiddel, fugtighedsbevarende middel eller som komponent i bremsevæske og – her ringer måske en klokke – som biprodukt i kølervæske.
Der skal en del til før at det bliver farligt at indtage, og vindrikkeren ville højst sandsynligt dø af alkoholforgiftning fremfor indholdet af DEG, men over en længere periode kunne det medføre organskader.
En enkelt flaske – af dem, der blev opdaget – indeholdt dog 48 gram DEG per liter, hvor langt de fleste ellers lå på et par gram per liter.
Faktisk var det først i 2001, at eksporten kom på samme niveau som før skandalen
Indtil videre har komponenterne til den perfekte storm været interessen i søde vine, der skulle masseproduceres og en lokal klimaforandring, der gjorde førstnævnte næsten umuligt.
Den sidste faktor var, at laboratorieundersøgelser af vin var blevet mere udbredt som kvalitetskontrol. Det var prøverne fra en Ruster Auslese 1983 fra et supermarked i Stuttgart, der afslørede brugen af DEG i 1985.
I stedet blev vinen brugt som kølervæske på cementfabrikker og i Østrig som frostvæske
Der udspillede sig nu en form for Sorteper mellem Vesttyskland og Østrig. Det viste sig, at den østrigske regering havde kendt til brugen af DEG flere måneder før undersøgelsen (fordi nogle havde nævnt DEG på deres selvangivelse) og hårdt presset måtte den vesttyske regering indrømme, at de var blevet informeret.
Fra den ene dag til den anden forsvandt forbrugertilliden til østrigsk vin fuldstændig og “glykol” blev årets ord i Vesttyskland i 1985.
Hurtig og streng lovgivning
For nu at blive i CBS-jargonen kunne man sige, at den østrigske vinindustri stod på en brændende platform. Under afhøringen af Otto Nadrasky kom det frem, at de allerede i 1978 havde fundet den mængde DEG, det var sikkert at tilsætte vinen. Der var altså tale om mange tusind hektoliter vin, som var kommet ud på verdensmarkedet.
I Vesttyskland skulle 36 millioner flasker destrueres, men de kunne ikke blive hældt i kloakken. I stedet blev vinen brugt som kølervæske på cementfabrikker og i Østrig som frostvæske. Ironien er ikke til at tage fejl af.
I dag har Østrig en af de strengeste vinlovgivninger i Europa, og hold nu op, hvor der bliver produceret meget god vin
Tilbage stod Østrig som persona non grata på den internationale vinscene. Noget skulle gøres, og det skulle gøres hurtigt, så allerede før høsten i 1985 blev en ny, stram vinlovgivning indført, efterfulgt af oprettelsen af det østrigske Wine Marketing Board i 1986. Faktisk var det først i 2001, at eksporten kom på samme niveau som før skandalen.
Mange kvalitetsproducenter mener, at det var det bedste, der kunne ske for østrigsk vin. Den massive disruption gjorde plads til nye, unge kræfter, et øget fokus på tørre vine og på kvalitet generelt. I dag har Østrig en af de strengeste vinlovgivninger i Europa, og hold nu op, hvor der bliver produceret meget god vin.
Den grønne drue Grüner Veltliner laver vine, der kan minde lidt om Riesling, men med lavere syre, men som også kan være fyldige og krydrede og perfekte til mad. Sidstnævnte kommer ofte fra området Wachau og de lettere fra Kamptal.
I Burgenland, epicenteret for skandalen, laves der både rød- og hvidvine, der er mere modne i udtrykket. Så hermed inspiration, hvis du er i tvivl om fredags-vinen. Skål!
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og