ØSTRIG // ANALYSE – Østrigs frihedsparti FPÖ har stærke forbindelser til Burschenschaften, den tyske nationale studenterbevægelse, der under napoleonskrigene drømte om et Stortyskland. Partiets historie er også præget af Anschluss, sammenslutningen af Tyskland og Østrig i 1938. Hvis eller når FPÖ kommer i spidsen for en østrigsk regering, får Rusland en ny ven i EU, og venstrefløjen i Østrig frygter for retsstaten og ytringsfriheden.
Stærke højreorienterede eller højreekstremistiske partier sidder ved magten i lande som Italien, Ungarn eller Slovakiet. Nu er det østrigske frihedsparti, FPÖ, sat i spidsen for regeringsdannelsen i Østrig. Det bliver kun delvist mere af det samme. FPÖ knytter forbindelsen til Østrigs nazistiske fortid og drømme om et stortysk folkefællesskab.
Herbert Kickl, 56 år og formand for FPÖ, vandt bl.a. valgkampen ved at portrættere sig som Volkskanzler, folkekansler. Det har Ludvig Erhard, borgerlig kansler i Tyskland (1966-1969) og Bruno Kreisky, socialdemokratisk kansler i Østrig (1970-1983) også kaldt sig.
Men når Herbert Kickl kalder sig Volkskanzler, så kan parallellen trækkes til Adolf Hitler, der også kaldte sig Volkskanzler, indtil fører-begrebet blev indført.
Det ligner et mønster, når Herbert Kickl afviser, at det er et forsøg på at kopiere Hitler, for han er flere gange kommet med udtalelser, der ligger langt ude i det højreekstreme for bagefter at betegne det som tilfældighed eller misforståelse.
Stortysk folkefællesskab
Mens Erhard og Kreisky opfattede sig som kanslere for den tyske eller østrigske befolkning, så opfatter Kickl sig som Volkskanzler for et Volksgemeinschaft, et folkefællesskab, der forener alle tyskere med ”fælles arv, kultur og sprog”, den samme udlægning, som nazisterne havde, og som dermed omfatter alle tyskere fra Sydtirol til Sønderjylland.
Tidligere kunne Sudeterlandet, Alsace og dele af Polen regnes med.
I 1938 gennemtvang Adolf Hitler Østrigs Anschluss til det tyske rige. Den begivenhed har præget hele FPÖ’s historie. Partiet har gennemgående været præget af en stortysk nationalisme med få udflugter til en mere liberal samfundsopfattelse. Men under Herbert Kickl er Volksgemeinschaft igen sat på dagsordenen.
Drømme fra 1800-tallet
Lige siden FPÖ’s start har de tysknationale Burschenschaften haft stor indflydelse. De opstod under napoleonskrigene som en bestræbelse på at samle alle tyskere og er bl.a. kendt for deres sabelfægtning og ar i ansigtet efter mensurer, samt en bogafbrænding i 1817.
”De er ikke ankommet til det parlamentariske demokrati og behersker FPÖ med deres tysknationale verdensbillede fra det 19. århundrede,” skriver historikeren Peter Huemer.
Han fastslår, at medlemmer af Burschenschaften udgør 0,4 procent af den østrigske befolkning, men har magten i FPÖ. ”Overalt har de flertallet, i de vigtigste partiorganer, i Nationalrådet (parlamentet, red.) og blandt de parlamentariske medarbejdere.”
Nazister og Burschenschaften spillede en stor rolle i de bevægelser, der i 1957 sluttede sig sammen som FPÖ. Partiet kunne ikke dannes meget tidligere, for indtil 1955 havde besættelsesmagterne, USSR, USA, UK og Frankrig overherredømmet.
Stormagterne forbød ny Anschluss
I statstraktaten, der gjorde Østrig helt selvstændigt, er det udtrykkeligt fastslået, at det er forbudt at arbejde for en sammenslutning af Østrig og Tyskland. Det ser FPÖ stort på. Partiet taler om en tusindårig forbundethed mellem Østrig og Tyskland, begrundet i ”afstamning, historie og kultur”.
Selvom nazistbevægelsen var stærk i Østrig, afslog landet efter 1945 stort set at yde erstatning til jøder, der havde fået ødelagt deres liv
Besættelsesmagterne tillod i 1946 oprettelsen af partierne ÖVP, det borgerlige folkeparti, og SPÖ, socialdemokratiet. Nazisterne kunne ikke have fået en sådan tilladelse til partidannelse. Det har fået FPÖ til at betegne sig som ”det eneste parti, der ikke skylder militære højkommissærer sin eksistens”. Det står i en udtalelse fra 2022.
Herbert Kickl var en nær rådgiver for 1990’ernes ekstremistiske partiformand, Jörg Haider. Han betegnede ”den østrigske nation som et misfoster, et ideologisk misfoster, for det folkelige tilhørsforhold er en sag, statstilhørsforholdet en anden”. Igen stortyske drømme.
Afviste erstatninger til jøder
Efter anden verdenskrig lykkedes det Østrig at betegne sig selv som det første offer for nazismen på grund af Anschluss i 1938. Selvom nazistbevægelsen var stærk i Østrig, afslog landet efter 1945 stort set at yde erstatning til jøder, der havde fået ødelagt deres liv.
Den officielle forklaring var, at Østrig som stat ikke havde begået nogen forbrydelser, men at det alene var enkeltpersoner, der havde gjort det. To nedbrændte synagoger i Wien blev dog genopført.
I Jüdische Allgemeine (06.01.25) skriver Vladimir Vertlib, at FPÖ siden dannelsen har været ”et samlebækken for tidligere nationalsocialister, højreradikale, identitetspolitikere og tilhængere af det nye højre. Selvom ledelsen af FPÖ fordømmer enhver form for antisemitisme, så kommer der hele tiden menneskeforagtende, racistiske og nazi-undskyldende udtalelser fra andet og tredje geled i dette parti”.
Det sidste skete bl.a. ved en begravelse for højreekstremist og medlem af Burschenschaften, Walter Sucher, 27/9 2024, hvor fremtrædende funktionærer i FPÖ afsang ”Wenn alle untreu werden, so bleiben wir doch treu”. Den sang markerede SS sig med, det var med den, medlemmerne markerede deres evige troskab til nazismen.
Frygt for østrigsk “orbanisering”
Når FPÖ går i forhandling med det borgerlige ÖVP, er det altså med en historisk bagage, som andre højreekstremistiske partier i Europa ikke har.
Derimod er der bekymring i befolkningen for, at FPÖ vil ”orbanisere” Østrig, det vil sige gå til angreb på domstole og ytringsfrihed, som Ungarns premierminister, Viktor Orbán har gjort. Den tidligere nævnte skribent, Vladimir Vertlib, frygter, at højrefløjen i ÖVP ikke vil udgøre en tilstrækkelig stor bremseklods for en sådan udvikling.
ÖVP’s tidligere generalsekretær, Christian Stocker, har afløst Karl Nehammer som partiformand og bliver nr. 2 i en eventuel samlingsregering. Han har i sin tidligere rolle skudt skarpt mod den formentlig kommende koalitionspartner.
”Herbert Kickl leverer i sine sommerinterviews en omfattende mudderkastning – han mangler enhver form for format til at være kansler. Hans angreb er indholdsløse, hans udtalelser uden facts,” lyder en af udtalelserne.
Andre: ”Herbert Kickls radikalisering fortsætter utrætteligt”, ”FPÖ’s nærhed til Rusland er en fare for vores demokrati”, ”Herbert Kickl vil afskaffe vores demokrati”. Sådanne udtalelser karakteriseres på tysk som grausamme Salben.
Imod sanktioner mod Rusland
For EU betyder en regering under FPÖ store vanskeligheder i forhold til at støtte Ukraine efter det russiske overfald. Ungarns Viktor Orbán har skabt vanskeligheder, men har også i mange situationer været til at overtale. Nu kan man forudse en østrig-ungarsk alliance, som bliver vanskeligere at håndtere.
Både Østrig og Ungarn vil nu blokere for hjælp til Ukraine, arbejde for at fremme salget af russisk naturgas og modarbejde enhver form for sanktioner mod Rusland. ”EU fører i øjeblikket en kurs af eskalation i enhver situation, hvilket kan ende i den tredje verdenskrig,” hed det i FPÖ’s valgprogram.
I forhold til flygtninge vil Østrig støtte skærpelser, som også lande som Tyskland og Danmark kan acceptere, men Kickl taler ”Fæstningen Østrig” inden for Schengen-samarbejdet. Det projekt kan komme i strid med EU’s fælles flygtningepolitik.
De næste uger vil vise, om FPÖ og det borgerlige ÖVP kan skabe et fælles regeringsgrundlag. At det overhovedet er kommet så vidt, skyldes, at ÖVP og socialdemokraterne i SPÖ gav op og smed ansvaret fra sig.
Det skræmmende perspektiv er, hvis de kristelige unionspartier i Tyskland, CDU/CSU også må opgive at danne en koalition hen over midten med enten SPD eller De Grønne. Det vil åbne en dør for det ekstremistiske, fremmedfjendtlige AfD.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.