TEATER // ANMELDELSE – “Fordi instruktør Sigrid Johannesen har sat sig som mål at forfølge myten om Barbara, så bliver genfortællingen på Aarhus Teater interessant. Med sine unge øjne kigger hun på, hvorfor både forfatteren Jørgen-Frantz Jacobsen og filminstruktøren Niels Malmros har fremstillet Barbara, som de har gjort. De har på mange måder fortalt historien efter arketypiske modeller og med stereotype karakterer,” skriver Ole Blegvad.
”..af en forestilling der hedder Barbara, så taler Poul virkelig meget.”
Sådan siger Barbara i slutningen af instruktøren Sigrid Johannesens nye bearbejdning af Jørgen-Frantz Jacobsens roman Barbara fra 1939. Og hun har på mange måder ret.
Aarhus Teater har netop, på deres Scala-scene, haft premiere på forestillingen Barbara. Det er den kendte historie, der foregår på Færøerne i 1700-tallet, om den smukke, nysgerrige på livet og mandetiltrækkende Barbara, der møder den unge, danske Poul, da han kommer til Tórshavn for at blive præst.
Når man træder ind på Scala på Aarhus Teater, så ser man scenen, og får med det samme følelsen af at være på Færøerne
Trods advarsler om Barbaras lette omgang med forelskelser, sex og kærlighed bliver Poul straks betaget af Barbara, og de gifter sig. Men Barbara er ikke sådan at tæmme. Hendes livskraft og lidenskab driver hende mod andre blandt andet da den unge student Andreas Heyde kommer til øerne. Hun forelsker sig i ham og forlader Poul.
Det er denne fortælling, instruktøren Sigrid Johannesen nu har bearbejdet til teater. Fra bog til film, til teater. Romanen regnes for et hovedværk i færøsk og nordisk litteratur og er blevet oversat til flere sprog, ligesom den i 1997 blev filmatiseret af Niels Malmros, hvor filmen vandt priser og var blandt andet udtaget til Berlinalen i Berlin.
Magisk scenografi
Men lad os lige slippe den konkrete fortælling om Barbara. For når man træder ind på Scala på Aarhus Teater, ser man scenen, og man får med det samme følelsen af at være på Færøerne. På scenen står en stor, høj klippevæg med lidt grønt hist og pist. Det er en ø, der er Færøerne. På bagsiden, som man ser i begyndelsen, er der en dør, der senere viser sig at være døren til Barbaras hjem.
Da forestillingen begynder, bliver øen til en drejescene. På den anden side af klippevæggen åbner den færøske natur sig med grønne græsklædte fjelde, og små plateauer, som skuespillerne bevæger sig på og hvor fortællingen kan udspille sig. I scenografien gemmer sig også en hule og fjelde, hvor man kan ligge i skjul for regn og torden.
I denne scenografi hænger der klipfisk og tøj til tørre, der er får og fugle, de franske orlogssoldater kommer marcherende, Barbara og Poul tager på tur i fjeldet, huldere danser, der er kirkerum, havn og rum for sexorgier. Natur og kultur i et miks.
Der bliver skruet op og ned. I farver, i lys og i, hvor meget energi og livsglæde (eller mangel på samme) der præger samfundet. Jo mere forelsket Poul bliver i Barbara, des mere gang er der i scenografien. Pouls forelskelse bliver lysere og smukkere. I denne fantastiske scenografi følger vi den mystiske færøske kvinde Barbara, i den rå færøske natur.
Man fristes næsten til at sige: Selvfølgelig er det Aarhus Teaters hjemvendte søn, David Gehrt, der står bag den magiske og geniale ”kopi” af Færøerne, ligesom han i øvrigt står for kostumerne. Jeg har formentlig skrevet det før, men det kan ikke siges for tit i det samspil og fællesskab, som god scenekunst skabes i: David Gehrts scenografiske tanker, skæve ideer og skøre påfund er altid med til at løfte teaterproduktionerne og dermed den samlede oplevelse. Således også i Barbara.
En stjerne blev født
Det er ikke kun David Gehrt, der skinner i forestillingen. Ensemblet på Aarhus Teater leverer igen et virkeligt stærkt samspil. I titelrollen brillierer Marie Boda. Hun kommer ud i alle hjørner af den Barbara, som Sigrid Johannesen gerne vil portrættere. Hun er den sammensatte kvinde, der både kan spille – som de onde kalder ”præsteluderen”, men også som de gode siger: ”mænd var måske ikke nok mænd for hende”.
Marie Boda arbejder både sanseligt og med en helt utrolig, næsten spontan naturlighed i sin fremstilling af Barbara. Og så træder hun virkelig i karakter mod slutningen, hvor fortællingen har fået en ny slutning, hvor Barbara træder frem som kvinden – og måske Færøerne – der bare vil ”være fri til selv at bestemme og vil eje sit eget liv.” Som Barbara træder den 30-årige Marie Boda for alvor ind på teaterscenen som en ny stjerne.
Jeg er lige ved at feje al min ros af bordet igen. For man fristes til at sige, at det heller ikke er nogen præstation at skinne, når man står blandt de enestående ensembleskuespillere, Emil Busk Jensen, Emil Prenter, Laura Kjær Jensen, Christian Hetland, Oskar Salvatore, Anders Baggesen, Mette Døssing, Nanna Bøttcher og sangerne i Aarhus Teaters kor.
Det er lutter ”hovedrolle-skuespillere”, der i denne forestilling spiller større eller mindre roller. Men wow, hvor det betyder meget, at selv de mindste roller bliver spillet af skuespillere med passion og energi. Alle spiller fremragende, men jeg må alligevel nævne Emil Busk Jensen, som spiller Poul. Jeg synes, at han nærmest vokser hver gang, jeg ser ham. Kurven af tricks, Emil Busk Jensen kan udføre, går kun en vej, opad. Det er en fornøjelse at se, hvordan han pakker rollen som Poul ind i forelskelse, vrede, galskab, skrøbelighed, humor, glæde og sorg. Man tror virkelig på den skæbne, den danske præst lider på Færøerne.
Myten Barbara
Da jeg for et år siden så, at Barbara skulle sættes op på Aarhus Teater, tænkte jeg: åh, kedeligt bagkatalog. Jeg læste (det meste) af bogen i gymnasiet og har set Malmros’ film. Så hvorfor nu også som teater?
Men fordi Sigrid Johannesen har sat sig som mål at forfølge myten om Barbara, så bliver genfortællingen interessant. Med sine unge øjne kigger hun på, hvorfor både Jørgen-Frantz Jacobsen og Niels Malmros har fremstillet Barbara, som de har gjort.
De har på mange måder fortalt historien efter arketypiske modeller og med stereotype karakterer. Barbara er symbolet på naturens vilde og ustyrlige kræfter. Med sin lidenskab og liderlighed, og sit forbrug af mænd (som mange mænd forbruger kvinder) må hun stamme fra det overnaturlige huldrefolk (en slags hekse). Barbara er på mange måder dæmoniseret af sin eftertid.
Sigrid Johannesen vil det anderledes på scenen. Her udforsker hun myten. Piller nogle af de mest klichefyldte elementer ud, bevarer den smukke og tragiske kærlighedshistorie, og bevarer reflektionen over menneskets skæbne
Men Sigrid Johannesen vil det anderledes på scenen. Her udforsker hun myten. Hun piller nogle af de mest klichéfyldte elementer ud, bevarer den smukke og tragiske kærlighedshistorie og bevarer reflektionen over menneskets skæbne. Dertil kommer så et ekstra lag, hvor instruktøren lader forestillingen træde ind på den aktuelle politiske scene om rigsfællesskabet og magtforholdet mellem Færøerne og Grønland i forhold til Danmark.
Lollikes lærling
Man kan i slutningen af Barbara godt se og mærke, at Sigrid Johannesen er ”uddannet af” Christian Lollike på teater Sort/Hvid. Mod slutningen går alt i selvsving. Mens Poul har været på naboøen for at udføre sin præstegerning, så spiller Barbara Jeppe på Bjerget i Thorshavn med sin nye kærlighed Andreas Heyde i hovedrollen.
Da Poul vender tilbage og ser det, og kæmper for at vinde Barbaras gunst tilbage, stopper forestillingen. Barbara træder ud af karakter, og uden at afsløre for meget, skal alle tråde samles – nye som gamle konflikter, fortid og nutid.
Her findes risikoen for at tabe hele molevitten på gulvet inden for de sidste fem minutter. Men på ganske elegant vis med humor, politisk aktualitet, feminisme og kærlighedshistorien som brændstof, så lykkedes det at samle alle tråde, og Barbara fremstår som endnu et lille scenisk mesterværk af Sigrid Johannesen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
og