ARGENTINA // ØKONOMI OG POLITIK – Argentinas præsident Javier Milei er efter ti måneder på posten fortsat i gang med sin radikale omkalfatring af landet. Hans ultraliberale økonomiske program har mindsket inflationen, men over halvdelen af argentinerne lever nu i fattigdom, og den politiske fremtid er fortsat meget usikker.
BUENOS AIRES – Javier Milei lovede i sin valgkampagne i 2023 at skabe overskud på statsbudgettet og få kontrol med inflationen, som har plaget den argentinske økonomi i årtier. Begge valgløfter er – i det mindste for nu – blevet indfriet. Der er imidlertid fortsat ikke udsigt til, at hans tredje store løfte – at udskifte den argentinske peso med den amerikanske dollar – bliver opfyldt i den nærmeste fremtid.
De to løfter, som Milei har opfyldt, er resultatet af, at han har gennemført en kraftig opbremsning af den argentinske økonomi. Bagsiden af medaljen er derfor, at Milei kraftigt har forøget antallet af argentinere, som lever i absolut fattigdom. Det sker med åbne øjne og helt bevidst.
Inflation på 3-4 pct. pr. måned
Inflationen steg i starten af regeringsperioden, hvor Milei gennemførte en kraftig devaluering af den argentinske peso. Det førte til prisstigninger på varer og serviceydelser, som helt eller delvist blev afregnet i amerikanske dollars. Samtidig begrænsede eller fjernede regeringen subsidier på områder som offentlige basisfødevarer, transport, gas og elektricitet. Det førte til kraftige prisstigninger for forbrugerne.
Når det nu er lykkedes at få inflationen ned på 3-4 pct. pr. måned, skyldes det, at regeringen har gennemført omfattende nedskæringer af den offentlige sektor. Alle offentlige arbejdere betalt af den føderale regering er stoppet, overførslen af midler fra den føderale regering til delstaterne er reduceret, og lønninger og pensioner følger ikke med inflationen, selvom den er faldet. Det har på den anden side ført til, at der i de seneste måneder er kommet overskud på de offentlige finanser.
53 pct. lever i fattigdom
Den økonomiske hestekur har imidlertid store sociale omkostninger. En rapport fra det argentinske statistiske bureau ”El Instituto Nacional de Estadística y Censos” – INDEC – fra 26. september viser, at der i det sidste år er sket en stor stigning i antallet af argentinere, som lever i absolut fattigdom. Det gælder nu for knap 25 millioner argentinere, svarende til 53 pct. af befolkningen, og det er en stigning fra knap 42 pct. for et år siden.
Rapporten viser også, at for 18 pct. af befolkningen rækker husstandsindkomsten nu ikke til at dække, hvad INDEC definerer som ”husholdningsbasale fødevareudgifter”. Rapporten viser desuden, at for yderligere 35 pct. af befolkningen rækker husstandsindtægten ikke til at betale de samlede udgifter til mad, husleje, vand, elektricitet og transport. Situationen er endnu mere dramatisk for børn under 14 år. Flere end syv millioner børn, svarende til 66 pct. af denne gruppe, lever i husholdninger, som er ramt af absolut fattigdom.
Der er efter danske normer vel at mærke ikke tale om store beløb, som argentinerne skal bruge i det daglige. I gennemsnit skal en husholdning bruge 350.000 pesos svarende til cirka 2.500 kroner for at kunne købe de basale fødevarer i en måned. For de 9 millioner fattigste argentinere er den gennemsnitlige husstandsindkomst imidlertid kun på 1.625 kroner.
Fald i købekraft
Den dramatiske udvikling skyldes, at indtægterne ikke følger med prisstigningerne på trods af, at inflationen er faldet. Husholdningernes indtægter er ganske vist steget med 87 pct. i de seneste seks måneder, men priserne på basale fødevarer er steget med 115 pct., og priserne på husholdningernes samlede udgifter er steget med 120 pct. Den gennemsnitlige købekraft er altså faldet med cirka 15 pct. i løbet af bare det sidste halve år.
Priserne falder ikke, fordi økonomien vokser, og udbuddet stiger, men fordi efterspørgslen falder. Det kan føre til stigende arbejdsløshed, en yderligere reduktion i efterspørgslen og så fremdeles i en negativ spiral, som det er svært at sige, hvornår ender
Det har ifølge det argentinske analysebureau Scentia Consulting ført til, at det private forbrug er faldet med 22 pct. mellem september 2023 og september 2024. Det er det største fald, som bureauet har registreret nogensinde. En del af faldet skyldes dog, at forbruget var større end normalt op mod valget.
Faldet i inflationen afspejler altså derfor først og fremmest, at købekraften er helt i bund for en stor del af befolkningen. Eller sagt på en anden måde, så falder priserne ikke, fordi økonomien vokser, og udbuddet stiger, men fordi efterspørgslen falder. Det presser økonomien yderligere, fordi virksomhederne omsætter mindre. Det kan føre til stigende arbejdsløshed, en yderligere reduktion i efterspørgslen og så fremdeles i en negativ spiral, som det er svært at sige, hvornår ender.
Regeringen skyder skylden på forgængere
Regeringen havde forudset, at INDEC’s rapport ville vise en stigning i fattigdommen. På en pressenkonference placerede regeringens talsmand, Manuel Adorni, imidlertid entydigt skylden hos de foregående regeringers økonomiske politik, med undtagelse af de fire år under Mauricio Macri fra 2015 til 2019. Der var således ingen grænser for det katastrofebillede, som Adorni tegnede af fortiden. Den nuværende situation var, sagde han, en konsekvens af dette, og Milei havde aldrig lovet, at det ville blive nemt at rette op på situationen.
En journalist spurgte først, om man ikke kunne have lavet den økonomiske justering mere nænsomt, og bagefter, hvad regeringen ville sige til en argentiner, som ikke havde penge til at købe mad ved månedens udgang. De spørgsmål bed ikke på Adorni. Han svarede først, at regeringen gjorde, hvad den havde lovet, og derefter gav han et ikke-svar på, hvad han ville sige til den fattige argentiner. Det bliver godt engang, sagde han, men han forklarede ikke, hvordan man betaler for mad eller husleje i mellemtiden.
Staten er et onde
Mileis villighed til at acceptere stigende fattigdom, og at han endda ser det som en nødvendighed, skyldes, at hans økonomiske politik er baseret på en ultraortodoks liberalisme. Han er tilhænger af den såkaldte ”østrigske skole” inden for økonomi, hvor staten som grundlæggende princip bliver set som negativ for økonomien. Milei vil derfor begrænse staten så meget som muligt.
Milei er fuldstændig kompromisløs og fornærmer gladelig både nuværende og potentielle interne og eksterne partnere
Det betyder også, at han ikke vil forsøge at holde hånden under økonomien ved at pumpe penge ud i samfundet i krisetider ved for eksempel at øge de offentlige investeringer eller sociale programmer. Det er således hverken det private eller det offentlige forbrug, som skal holde gang i økonomien, men derimod investeringer, og i Argentinas tilfælde meget gerne udenlandske investeringer. Landet mangler nemlig hård valuta til at betale den enorme gæld.
Spørgsmålet er, hvornår disse investeringer materialiserer sig? Investorerne ser utvivlsomt med bekymring på inflation og landets valutarestriktioner, som gør det vanskeligt for udenlandske investorer at trække deres eventuelle profit ud af landet igen. Der er derfor en reel risiko for, at økonomien fortsætter i en langvarig recession. Milei begrænser det offentlige forbrug mest muligt, de private forbrugere oplever en faldende realløn og stigende arbejdsløshed, mens de udenlandske investorer ikke tør investere større beløb i landets private sektor.
Mauricio Macris konservative regering fra 2015 til 2019 forsøgte at kickstarte økonomien efter nogle af de samme principper som Milei, om end i en mindre radikal udgave. Det var således Macri, der stod bag et gigantisk lån fra IMF, og samtidig løftede han nogle af valutarestriktionerne. Resultatet var imidlertid ikke den økonomiske vækst, som IMF og Macri håbede på. Landet oplevede derimod en kapitalflugt i dollars. Befolkningen fik mulighed for at veksle deres pesos til dollars, og mange gemte dem ”under hovedpuden” eller placerede dem i konti i udlandet.
Forholdet til IMF
Den argentinske økonomi lider under, at både statsgælden og udlandsgælden er enorme. Den argentinske stat skylder 290 milliarder kroner til Den International Valutafond IMF, og den samlede udlandsgæld er på omkring 2.000 milliarder kroner. Forholdet til IMF har i årtier været et politisk betændt emne på grund af fondens krav om økonomiske reformer til gengæld for de store lån.
Spørgsmålet er, hvor længe Milei kan fortsætte sin nuværende kurs, hvis hestekuren ikke giver resultater for den brede befolkning
Det var derfor ikke overraskende, at IMF’s talskvinde, Julie Kozack, på et pressemøde den 3. oktober blev spurgt til situationen i Argentina i lyset af, at 53 pct. nu lever i fattigdom. Svaret var, at IMF er tilfreds med udviklingen i de makroøkonomiske parametre som inflation og overskuddet på statsbudgettet, og at regeringen har som prioritet at gøre den forventede økonomiske vækst mere inkluderende. Milei ser altså fortsat ud til at have opbakning fra IMF.
Det er også på linje med IMF’s seneste rapport fra juni 2024. Her roste institutionen Milei og hans regering, men tilføjede, at ”indsatsen bør også fortsætte med at sikre en ordentlig byrdefordeling og skabe reformkonsensus i betragtning af det meget skrøbelige sociale og politiske landskab”. Det kan både tolkes som en mild kritik fra IMF’s side, men også som en bekymring for, at den nuværende kurs kan føre til sociale uroligheder og politisk ustabilitet i Argentina.
Sivende meningsmålinger og politisk opbrud
Opbakningen til Milei har holdt sig på et relativt højt niveau et langt stykke ind i 2024 på trods af de økonomiske problemer. Nu ser de sociale omkostninger imidlertid ud til at tære på hans popularitet. Spørgsmålet er derfor, hvor længe han kan fortsætte sin nuværende kurs, hvis hestekuren ikke giver resultater for den brede befolkning. På det personlige plan er Milei ofte konfrontationssøgende, så meningsmålingerne bekymrer ham næppe på det personlige niveau.
Der er imidlertid også en politisk dimension at tage højde for. Næste milepæl er ”midtvejsvalget” i 2025, hvor argentinerne skal vælge halvdelen af underhusets medlemmer og en tredjedel af senatorerne. Meningsmålinger begynder at pege på, at Mileis i forvejen spinkle parlamentariske grundlag kan skrumpe yderligere ved den lejlighed. Der er godt et år til valget, og det er givetvis den tidshorisont, som de fleste argentinske politikere har for øje.
Alt i alt er både samfundet, økonomien og den politiske scene i totalt opbrud i Argentina i disse år
Det kan blive en valgmæssig redning for Milei, at oppositionen også har deres problemer at kæmpe med. Politiet er i gang med at efterforske, om Alberto Fernández fra Peronistpartiet, som var præsident, indtil Milei overtog magten i december 2023, har begået gentagne tilfælde af vold mod sin tidligere partner Fabiola Yáñez.
Den ligeledes tidligere præsident Cristina Kirchner fik for nylig stadfæstet en dom på 6 års fængsel for korruption, som hun dog har anket. Hun annoncerede før valget i 2023, at hun ikke længere ville stille op, men hun flirter nu øjensynligt med tanken alligevel. Cristina Kirchner deler imidlertid i den grad vandene i Argentina, så det er en risikabel strategi for Peronistpariet. Hun kan på den ene side mobilisere mange vælgere, men på den anden side kan Milei også bruge hende som et skræmmebillede til at mobilisere vælgere, som ellers er ved at glide fra ham.
Tidligere præsident Macris konservative parti, PRO, støtter indtil nu Milei, men alliancen er skrøbelig, da Milei og Macri i høj grad appellerer til de samme vælgere. Endelig er der det mere midtsøgende parti Unión Civica Radical, som har sat sig mellem to stole. På den ene side støtter de ikke alle Mileis initiativer, men på den anden side har de haft Peronistpartiet som deres politiske hovedmodstander i årtier.
Alt i alt er både samfundet, økonomien og den politiske scene i totalt opbrud i Argentina i disse år. Milei er fuldstændig kompromisløs og fornærmer gladelig både nuværende og potentielle interne og eksterne partnere. Det sker tilsyneladende uden tanke på, hvilke problemer det kan give på længere sigt. Han sætter dermed en dagsorden, som både den almindelige argentiner, erhvervslivet og de øvrige politikere skal manøvrere i. Det kan inden for ret kort tid blive svært for alle – inklusive Milei – at styre udviklingen.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
