Alt medierne gør i en valgkamp er galt – sådan da

af i Medier/Politik & Samfund

DAGENS POV // POLITIK & MEDIER – Det er en naturlov, at medierne får skylden for snart sagt hvad som helst i en valgkamp. Men under kritikken ligger det grundlæggende spørgsmål: Hvilke medier vil vi have? Dagens skribent ridser dilemmaet op og peger på syv steder, hvor medierne gør det hamrende godt i valgkampen.

“Jeg synes, det er for dårligt…”

Sådan var replikken lørdag efter lørdag i starten af halvfemserne, når den kvindelige ualmindeligt almindelige dansker skulle give sit syn på ugens udvikling i sketchshowet Den Gode, den onde og den virk’li sjove (09:14). Og det synes også at være mantraet i denne valgkamp, når det gælder mediernes dækning af valget.

Det er for dårligt, når mediernes kommentatorer udnævner Rasmus Paludan som vinder af de første valgdebatter. Det mener i hvert fald lederskribenten i Jyllands-Posten, der ser en bekymrende tendens ved at kommentatorerne “fremmer (…) en politisk kultur og en debatform, som andre forsøger at bekæmpe.”

Det er altid sjovt, når den slags interne efterkritik når spalterne, for under et døgn inden havde avisens politiske redaktør konkluderet: Det blev Paludans partilederrunde. Men det rejser igen et af de mest kildne spørgsmål i journalistik: Skal vi beskrive den verden, vi ser? Eller skal vi aktivt tage stilling til den?

Det er overordentligt svært at stille alle tilfredse. Det er også for dårligt at medierne fokuserer så lidt på klimaet. Det er for dårligt, at vi i valgkampen fokuserer så meget på klimaet

Og hvem gør egentligt hvad, i den her situation? Jeg så det samme som Jyllands-Postens politiske redaktør. Det var Paludans partilederrunde, alene fordi alle de andre skulle forholde sig til ham hele tiden. Men er det så en subjektiv vurdering, der ødelægger journalistens rolle som objektiv beskuer? Eller er det netop den objektive beskrivelse af, hvad der er sket?

Hvis man havde gjort som lederskribenten foreslår, så må vinderen være den, der førte en anstændig politisk debat, og ikke nødvendigvis den, der kom bedst ud til seerne med sine synspunkter. Her lægger man til grund, at det er vigtigt for landet med en anstændig politisk debat. Men må man indtage det synspunkt som journalist? Og hvad er egentlig en vinder?

Alt dette er bare for at sige: Det er ikke nemt at være journalist. Men det er jo derfor, mange af os kan lide at være det. Det er en verden fyldt med etiske overvejelser og dilemmaer, som man naturligt nok heller ikke kan enes om på den samme avis.

Det er skønt at se et mediehus tage sin publicistiske opgave alvorligt og anerkende problemet i, at de betalte medier i større og større grad er for eliten

Derfor er det også overordentligt svært at stille alle tilfredse. Det er også for dårligt at medierne fokuserer så lidt på klimaet. Det er for dårligt, at vi i valgkampen fokuserer så meget på klimaet. Det er for dårligt, at vi fokuserer så meget på indvandringsdebatten. Og det er også for dårligt, at vi holder oplysninger om indvandringen tilbage. Og sådan kunne jeg blive ved.

Jeg skal ikke vurdere, hvem der har ret. Det kommer vist også an på ens politiske ståsted. Men til gengæld vil jeg til slut hylde noget af den gode journalistik, som jeg har oplevet her i starten af valgkampen, for at minde os alle om, at vi altså også har nogle medier, der leverer på et tårnhøjt niveau:

Besøg rundt i Danmark – Ekstra Bladet og Information

Meget politisk dækning sker fra Christiansborg. Ikke kun fordi politikere og journalister sidder der, men også fordi meget politisk journalistik tager udgangspunkt i Christiansborg. Det har Information og Ekstra Bladet valgt at gøre op med på hver deres helt egen måde. Ekstra Bladets Valget i virkeligheden konfronterer politikerne med den virkelighed, de har skabt. Og Informations valgredaktion er flyttet til Gram for at forsøge at forstå og forklare Danmark. Begge dele godt lavet og lige ned i avisernes segment.

Kvalitietsnyheder gratis – Politiken

Politiken er gået et skridt længere end Information og JyskFynske Mediers aviser, der giver gratis adgang til førstegangsvælgere. Her er der gratis adgang til alle, så længe valgkampen kører. Det er skønt at se et mediehus tage sin publicistiske opgave alvorligt og anerkende problemet i, at de betalte medier i større og større grad er for eliten. Derfor er en valgkamp en oplagt periode at invitere resten af befolkningen indenfor i håbet om at gøre dem til betalende læsere bagefter.

Forståelige målinger – DJØF-indekset

Egentlig burde jeg ikke promovere det her som journalistik, da det er statistik sovset ind i kommerciel reklame. Men tidligere har jeg følt mig helt tryg ved at læne mig op af de vægtede gennemsnit fra valgforskerne Martin Vinæs Larsen og Jens Olav Dahlgaard, så jeg har glædet mig til deres daglige opdatering i år. Den har de så fået præsenteret i samarbejde med DJØF, så de får lidt reklame. Men tallene og graferne nedenunder er rock solid formidling af døgnets målinger, der tydeliggør usikkerheden i tallene.

Glemmer du, så husker vi – Zetlands glemmekassen

Det er første gang, Zetland dækker et folketingsvalg, og de er gået utroligt zetlandsk til værk. Det er positivt ment, hvis nogen skulle være i tvivl. Først lancerede de Flertalsbyggeren, der forsøger at gøre op med de klassiske blogskel i dansk politik. Og nu er de så på banen med mit yndlingsinitiativ: Glemmekassen. Her genbesøger de politiske sager, der har været en varm kartoffel i de sidste fire år, men som er helt glemt i dag. Læs blandt andet dette fine skriv om den postulerede ulovlige PSO-afgift.

Direkte radio med bid – Radio24syv Morgen

Som tidligere redaktør for programmet er jeg ikke helt upartisk. Men det er sgu rigtig godt set at sætte politisk redaktør Brian Weichardt sammen med tidligere politisk reporter Knud Brix. Det er aktuel, substantiel morgenradio med masser af journalistisk bid. Gode, konfronterende interview med valgets hovedpersoner – hvis de altså tør at stille op. De mangler bare en af deres også fremragende, kvindelige værter for at gøre setuppet komplet.  

Lyden af valg – Berlingske, Børsen og Altingets valgpodcasts

Jeg vil ikke påstå, at jeg har hørt alle afsnit af alle podcastene. Men når podcast i den grad er blevet en modedille, så er det skønt at høre, at de tre mediehuse ikke bare laver noget billigt klamp, som de så spytter ud til de hungrende masser. Tværtom har de tre podcasts hver deres forcer udi at formidle den politiske dagsorden og sætte den ind i en større sammenhæng.

Partilederne udfordret – Mød partierne på DR1

I modsætning til partilederrunderne, så er der her faktisk plads til en ordentlig samtale om partiernes politik. DR har fundet et format, hvor man på den ene side får udfoldet partierne holdninger godt, men samtidigt aldrig mister det journalistiske greb og får gået kritisk til partilederne. Og med vært Kåre Quists bredt appellerende facon, så håber jeg også, at programmet får masser af seere, for det fortjener det.  


Foto: Wikimedia Commons.

Rasmus MP er journalist med stort J. Og når han er kæphøj siger han, at han vil fortsætte som journalist, til han er muldjord. Han skal i hvert fald ikke lave kommunikation. Pov.international har rekruteret MP netop, som han er blevet fyret fra Orientering på P1, så læserne får fuldt indblik i, om, hvordan og hvornår han tumler ned af kæphøjen.

Han kan dog stadig høres i radioen en gang i mellem, når han afløser som vært på P1 Debat eller Søndagsfrokosten. Tidligere var han en af frontfigurerne på det undersøgende journalistiske magasin Efterforskerne, ligesom han også har lavet undersøgende journalistik på Radio24syv, som han var med til at starte.
I de sidste 12 år har MP også været i fagpolitik i Dansk Journalistforbund, som studenterpolitisk aktik, tillidsmand og hovedbestyrelsesmedlem. Desuden er han formand for gruppen af journalister i Dansk Journalistforbund, som han var med til at stifte, fordi den journalistiske stemme skulle være tydeligere. Nu har han dog proklameret, at han gerne vil ud af de mange tillidshverv, fordi han "gerne vil prøve at udrette noget i sit liv".
Privat har han sammen med sin kæreste sat sig alt for dyrt i en skøn lejlighed på fødeøen Amager, og han fordriver tiden med at drikke øl til fodbold og skrive revysange, der aldrig bliver opført.

Du kan donere for hans skriverier eller af medlidenhed på Mobilepay 60100776, hvor du også kan ringe og tilbyde ham et job.

Seneste artikler om Medier