NY BOG // ANMELDELSE – Det er noget af et kunststykke at skildre hele den israelsk-palæstinensiske konflikt på 272 sider, uden at det bliver overfladisk. En ny bog, der netop er udkommet på dansk, er sluppet godt fra udfordringen, selv om den et par steder glemmer et par nuancer. Men det er et godt sted at starte, hvis man gerne vil forstå hovedtrækkene i en af verdens mest komplicerede konflikter.
Siden Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober 2023 og den efterfølgende krig på Gazastriben med de dramatisk høje tabstal har debatten kørt for fulde gardiner. Selve debatten er nok lige så gammel som konfliktens trekvarte århundrede, men i de seneste måneder er den blevet mere delt end nogensinde. Alle synes at have en mening, mange betragter sig selv som fuldbårne mellemøsteksperter, og meget ofte er nuancerne svære at få øje på.
Den israelsk-palæstinensiske konflikt er uden tvivl en af de mest komplicerede. Man kan læse bøger i metermål uden nogensinde at komme til nogen fuld forståelse, og mens rivegildet fortsætter på de sociale medier, kan man føle sig godt og grundigt forvirret.
Forfatteren tager bestemt ikke patent på at kende den fulde sandhed om konflikten, men han giver en kompakt og kompetent indføring i så meget, som det kan lade sig gøre på den begrænsede plads
På den baggrund er det en velsignelse, at en lille bog af Michael Scott-Baumann nu er udkommet på dansk. Forfatteren tager bestemt ikke patent på at kende den fulde sandhed om konflikten, men han giver en kompakt og kompetent indføring i så meget, som det kan lade sig gøre på den begrænsede plads, og det giver den almindelige læser en ganske god baggrund for at forstå, hvad der sker netop i denne komplicerede tid.
Israels koloniale projekt
Det er tydeligt at mærke, at bogens forfatter er britisk. Michael Scott-Baumann er uddannet fra Cambridge University og den ansete School of Oriental and African Studies (SOAS) i London, og han har undervist i historie i 35 år. Han har med andre ord baggrunden på plads, og praktisk indsigt i konfliktområdet har han erhvervet sig på talrige rejser og ved at arbejde som frivillig ved den progressive Israeli Committee Against House Demolitions.
ICAHD er en aktivistgruppe, der siden 1997 har været en markant del af den israelske venstrefløj. I begyndelsen forsøgte de at stille sig imellem, når de israelske myndigheder ødelagde palæstinensiske hjem i Østjerusalem og på Vestbredden, og siden udvidede de aktiviteterne til en mere generel modstand mod den israelske besættelse.
Jamen det lyder da tendentiøst, vil mange så indvende, og når forfatteren beskriver zionismen og Israel som et kolonialt projekt, vil mange sikkert studse. Men dette skyldes primært, at han har et britisk afsæt for sin skildring, og det er ikke forkert at hævde, at Storbritannien spillede alle sine koloniale kort, da man i tiden efter første verdenskrig forsøgte at bevare indflydelse i regionen.
Da Det Osmanniske Rige faldt sammen umiddelbart efter krigen og dermed mistede kontrollen over Mellemøsten, gjorde briterne alt for at sikre sig herredømmet over Suezkanalen, og det var med til at forme konflikten mellem israelere og palæstinensere.
I konfliktens større perspektiv gør forfatteren sig umage med ikke at være “venlig” over for nogen af parterne. Der er altså ikke noget forsøg på at fremhæve den ene sides fortræffeligheder på bekostning af modparten i konflikten. Han yder det jødiske krav på landet retfærdighed.
Han fortæller, at der altid har boet jøder på stedet, og han betvivler ikke jødernes ret til at bo dér, men han er heller ikke blind for, at det 20. århundredes jødiske indvandring og zionistbevægelsen skabte problemer. Blandt andet medførte jødisk opkøb af land, at arabiske familier blev forvist fra den jord, de havde dyrket i generationer. Men det begrundes med, at jordejerne var velhavende familier i Beirut eller Damaskus, der gerne solgte den ringe jord til jøderne og uden at tænke på, om der boede nogen i forvejen.
De historiske uretfærdigheder skildres troværdigt. “Nogle jøder ansatte arabere til at arbejde på de gårde, plantager og fabrikker, de ejede, og nogle af dem boede i blandede kvarterer med jøder og arabere. De så ikke sig selv som udenlandske kolonialister, men som et folk, der vendte tilbage til deres hjemland,” skriver Scott-Baumann således.
Og når jøderne i mange tilfælde nægtede at gøre brug af den lokale arabiske arbejdskraft, skyldtes det udelukkende, at de insisterede på “hebraisk arbejde”. I dette ligger den zionistiske grundidé, at jøderne skulle være et normalt folk og derfor også skulle lære selv at udføre det hårde fysiske slid.
Beskrivelsen af Hamas
Bogen følger os helt op til tiden efter 7. oktober 2023, hvor Hamas i forfatterens formulering “iværksatte et forfærdeligt angreb på Israel”. At angrebet var “forfærdeligt”, kan der næppe være nogen tvivl om, men her synes forfatteren at krybe lidt uden om en stillingtagen til, om det rent faktisk var et terrorangreb, hvilket er et af omdrejningspunkterne i den ophedede debat.
Når bogen knytter an til det helt aktuelle, er det derfor også relevant at se på, hvordan den i det hele taget tager hånd om skildringen af Hamas som bevægelse. Og det gør den i det store og hele på en fair måde.
Hamas bliver betegnet som en frihedsbevægelse, men dette i forbindelse med deltagelsen i den første intifada, som startede i december 1987, og hvor Hamas tog del i stenkast og demonstrationer mod den fortsatte israelske besættelse. Senere i udviklingen, altså under al Aqsa-intifadaen fra september 2000 læser man, at Hamas anrettede terror mod civile israelere.
Derimod mangler Scott-Baumann et par nuancer, når han skriver, at regeringen Naftali Bennett, der i 2021 kom til at stå som et interregnum midt i den lange række af skiftende Netanyahu-regeringer, ikke skabte afgørende ændringer i Israels politik over for palæstinenserne. Her kunne han godt have brugt et par linjer på at forklare, at netop denne regering havde deltagelse af Mansour Abbas, der som frontfigur for det islamiske parti Ra’am (Det Forenede Arabiske Parti) gjorde en enorm indsats for at sikre bedre vilkår for Israels arabiske mindretal, hvilket skulle have banet vejen for ny dialog med palæstinenserne på de besatte områder.
Kort, men godt – en hel serie
Bogen er en del af en hel serie med tilsvarende titler, som det amerikanske forlag The Experiment begyndte at udgive i 2008. The Shortest History of … omfatter bøger om England, Indien, Japan, universet, krig og såmænd også sex. Tanken er at komprimere et vildt omfattende stof og formidle det på et par hundrede let tilgængelige sider, og det er denne idé, forlaget Svane og Bilgrav nu overfører til dansk – foreløbig med bøger om England, Tyskland og nu også Israel & Palæstina.
Idéen er ambitiøs. For at koge den dybt komplicerede israelsk-palæstinensiske konflikt ned til et bind, hvor epilogen slutter på side 238, og hvor der ovenikøbet skal være plads til oversigtskort og velvalgte illustrationer, virker som det rene galimatias.
Og ja, det går over stok og sten, og en del er udeladt, men efter nogle timers hæsblæsende læsning sidder man faktisk tilbage med et indtryk af noget på en gang underholdende og afrundet, der er pakket med skarpe formuleringer og gode pointer. Trods de knappe pladsforhold formår bogen at udfordre læserens grundlæggende opfattelser af tingenes sammenhæng, og så får man alligevel så grumme meget med.
Ja, det går over stok og sten, og en del er udeladt, men efter nogle timers hæsblæsende læsning sidder man faktisk tilbage med et indtryk af noget på en gang underholdende og afrundet
Trods den meget begrænsede plads kunne et par ekstra nuancer her og der have gjort den lille ekstra forskel, og desværre har der indsneget sig et par skønhedsfejl. Oversættelsen til dansk fungerer, men Theodor Herzl hedder her Theodore, hvilket er den engelske version af hans tyske navn, og i ordforklaringerne står der, at Hamas blev grundlagt under den anden intifada. Det skete under den første intifada, og selv om dette er i småtingsafdelingen, sætter det alligevel et lille skår i glæden.
Hovedindtrykket er dog fortsat, at dette er en kort, men god introduktion til konflikten, hvor fremtiden for både israelere og palæstinensere er mere dyster end nogensinde, som forfatteren selv skriver i den sidste sætning.
Læs også En fredskultur for Palæstina-Israel
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
