KRIG I GAZA // ANALYSE – Efter at Hamas-lederen Yahya Sinwar blev dræbt under kampe i Gaza, står bevægelsen sandsynligvis yderligere svækket. Men hele situationen lægger op til, at krigen fortsætter.
TEL AVIV – Torsdag eftermiddag kom de første meldinger om, at Hamas-lederen Yahya Sinwar med temmelig stor sandsynlighed var omkommet under et israelsk angreb på en bygning i Gaza. Det forlød, at ”tre terrorister” var blevet dræbt, og den ene havde en slående lighed med Sinwar, der blev generalsekretær for Hamas, efter at israelerne likviderede Ismail Haniyeh i Teheran den 31. juli.
Sinwar betragtes som en af hovedarkitekterne bag Hamas’ terrorangreb på Israel den 7. oktober sidste år, hvilket kostede omkring 1.200 israelere livet og førte til den voldsomme israelske reaktion i form af den ødelæggende krig på Gazastriben.
Timer senere blev det så bekræftet, at der virkelig var tale om Sinwar. Denne har tidligere tilbragt mange år i israelsk fængsel, hvor han lærte sig hebraisk og mente at have et grundigt kendskab til israelsk kultur og mentalitet. Men i denne lange tid modtog han også almindelig sundhedspleje, og på det grundlag kunne det lade sig gøre at identificere ham på hans tandsæt.
Likvideringer
Ifølge israelske forsvarskilder var soldaterne slet ikke klar over, at Sinwar befandt sig i bygningen, som de angreb efter at have set flere Hamas-soldater søge skjul i den. Først senere opdagede de en person, som altså lignede Hamas-lederen.
Sinwar, som ikke er blevet set offentligt i mere end et år, formodedes at skjule sig i Gazastribens vidtforgrenede tunnelsystem. Derfor vakte det undren, at han befandt sig i en bygning, men det tænkes, at han kan have været ude for at trække lidt frisk luft.
På den måde signalerede Hamas altså, at man satte hårdt mod hårdt og viste vilje til at prioritere den videre krigsførelse over forhandlingspolitikken
Uanset at dette så ser ud til at bero på et tilfælde, falder det helt i hak med den strategi, israelerne har fulgt gennem de seneste par måneder.
Gennem et omfattende efterretningsnetværk har man hele tiden vidst ganske god besked med, hvor de forskellige ledere befandt sig, og den nye strategi går ud på, at man søger at ramme ledelsen og i mindre grad køre på med de store militære konfrontationer.
Et markant udslag af denne fremgangsmåde var elimineringen af Hamas-lederen Ismail Haniyeh, mens denne opholdt sig i et topsikret kompleks tilhørende den iranske revolutionsgarde i Teheran.
Ganske kort efter udpegede politbureauet i Hamas dog Yahya Sinwar som ny leder, hvilket lignede et taktisk modtræk. Dels befandt Sinwar sig midt i kampene i Gazastriben, modsat Haniyeh, der residerede i Qatar, og dels stod udpegelsen af Sinwar som en tydelig radikalisering af Hamas i forhold til Haniyeh, der var direkte involveret i forhandlinger om en våbenhvile.
På den måde signalerede Hamas altså, at man satte hårdt mod hårdt og viste vilje til at prioritere den videre krigsførelse over forhandlingspolitikken.
Noget tilsvarende fandt sted, da Israel den 27. september udførte en massivt bombeangreb mod en bygning i Dahiyeh i det sydlige Beirut. Her eliminerede man en hel række centrale ledere i den shiamuslimske Hizbollah-bevægelse og ikke mindst generalsekretæren, Hassan Nasrallah.
Hizbollah var også hurtig til at udpege en ny topfigur, Hashem Safieddine, men det blev aldrig klart, hvilken strategi han ville følge, for endnu inden han var blevet formelt indsat på posten som generalsekretær, blev også han elimineret af israelerne.
Hizbollah har ikke siden meldt ud om, hvem der i givet fald bliver bevægelsens næste leder. Dette er givetvis en sikkerhedsforanstaltning, for naturligvis har nogen taget ledelsen efterfølgende. Men idet Israel gennem flere uger har ramt en hel række af bevægelsens ledere på lignende vis, er der tydelige tegn på, at Hizbollah er svækket.
Et tegn på dette kan være, at Iran, som i årtier har været Hizbollahs faste støtte, på mange måder synes at lægge en vis afstand til bevægelsen for måske at opbygge et tættere forhold til Houthi-bevægelsen i Yemen.
Spørgsmålet er derfor, om noget tilsvarende vil ske i Gaza. Hamas har også mistet en række ledende personer som følge af den israelske likvideringsstrategi, og selv om bevægelsen flere gange tidligere har vist stor evne til hurtigt at komme over tab i ledelsen, er det vanskeligt at sige, i hvilket omfang det kan lade sig gøre i den aktuelle situation.
I modsætning til Hizbollah, der fortsætter raketbeskydningen af det nordlige Israel, vurderes det, at Hamas’ kapacitet på dette felt er mere eller mindre udtømt, og under de givne forhold vil det nok være vanskeligt for en ny leder at tage styringen effektivt.
Kritik af Israel
Drabet på Sinwar kommer efter, at Israel gennem et par uger har været under stigende internationalt pres som følge af den humanitære situation i den nordlige del af Gazastriben.
Siden den 1. oktober har Israel lukket helt af for nødhjælpen, som ellers bliver ført ind gennem Erez grænseovergangen, og først i de seneste dage er der blevet givet tilladelse til 50 lastvogne om dagen, hvor der reelt er brug for mindst 300 for at dække civilbefolkningens mest basale behov.
Tidligere på ugen sendte den amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, et brev til sin israelske kollega, Yoav Gallant, hvor han truede med sanktioner mod Israel, hvis ikke nødhjælpstransporterne kom på plads inden 30 dage.
Sanktionerne skulle primært gælde de amerikanske tilførsler af våben og ammunition, som Israel har hårdt brug for til den videre krigsførelse.
Disse to ministre vil uden tvivl fortsætte krigen ufortrødent, og de har formentlig magt til det, idet de kan true med at forlade regeringssamarbejdet, hvorved Netanyahu-regeringen falder
Den humanitære krise i Gaza har taget en drastisk drejning mod det værre, fordi de israelske operationer i den nordlige ende af Gazastriben sigter på at eliminere Hamas fuldstændigt fra området. I den forbindelse har man opfordret – eller beordret – civilbefolkningen til at flytte sig sydpå, så kun Hamas-folk er tilbage i det sønderbombede bylandskab.
Men omkring 400.000 civile palæstinensere har valgt at forblive i deres hjem, idet de mener, at der selv i de såkaldte beskyttede zoner sydpå ikke er sikkerhed for deres overlevelse.
Det har i et stykke tid givet anledning til at spørge, om den israelske regering er til sinds at efterkomme kravet, som kommer fra FN og en række internationale ledere. Sidst har den britiske premierminister, Keir Starmer, udtalt, at han vil overveje at indføre sanktioner mod et par ministre fra Israels ekstreme højrefløj.
Det har en tæt sammenhæng til den humanitære krise, idet det er netop ministrene Bezalel Smotrich og Itamar Ben Gvir, der stejlest insisterer på at fortsætte krigen. Smotrich har endda udtalt, at det i den givne situation er moralsk forsvarligt at benytte sult som våben.
Disse to ministre vil uden tvivl fortsætte krigen ufortrødent, og de har formentlig magt til det, idet de kan true med at forlade regeringssamarbejdet, hvorved Netanyahu-regeringen falder. Dette har længe været Netanyahus store frygt, men med elimineringen af Sinwar, som muligvis har tvunget Hamas yderligere i knæ, kan han muligvis se en begrundelse for at lade krigen fortsætte.
Og det er sandsynligt, at han dermed også vil sidde de amerikanske trusler om at begrænse eller standse våbenhjælpen overhørig. For nok siger amerikansk lovgivning, at man ikke må levere våben i en situation som denne, men over for dette argumenterer kilder tæt på den israelske regering, at en anden lov med gyldighed frem til 2028 forpligter USA til at yde Israel en årlig militærstøtte på 3,5 mia. dollars.
Lige nu er der med andre ord flere krisescenarier og gordiske diplomatknuder, som griber ind i hinanden, og med elimineringen af Sinwar er dette billede blevet endnu mere mudret. Men den lægger samtidig op til, at krigen fortsætter.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
