Ny bog burde være pligtstof på alle social- og sundhedsuddannelser

af i Liv & Mennesker/Tro og eksistens

BØGER // ANMELDELSE – Man siger, ”mennesket lever ikke af brød alene”. Det betyder jo, at vi også har brug for åndelig føde. Og selvom citatet egentlig lyder ”mennesket skal ikke leve af brød alene” og kommer fra Matthæusevangeliets historie om Jesus, der bliver fristet af djævelen i ørkenen og siger, at mennesket (også?) skal leve af Guds ord, så er Den Danske Ordbogs definition af åndelig føde noget bredere. Her beskrives den som ”oplevelse af kulturel, kunstnerisk eller religiøs art”.

I den fornyligt udkomne bog Åndelig omsorg forsøger man også at indkredse, hvad ”ånd” egentlig er for en størrelse. Her lyder et bud f.eks., at det er menneskets evne til at forholde sig til sig selv og et udtryk for vores eksistentielle undren over eller søgen efter et svar på, hvorfor vi egentlig er her på jorden.

Det går med andre ord videre end både ordbogens og Matthæus’ definitioner på ånd eller åndelig føde.

Og tak for det!

Åndelig omsorg er en dybdegående håndbog og undervisningsbog i, hvad forlaget og redaktørerne beskriver som ”en tværprofessionel kerneydelse, som har stor betydning for, hvordan patienter og borgere gennemlever svære livsomstændigheder.”

Og med mange danskeres noget håndsky tilgang til åndelige, eksistentielle og religiøse spørgsmål falder bogen på et tørt sted.

Den henvender sig med andre ord til alle faggrupper inden for social- og især sundhedsvæsnet. Gennem 13 afsnit skrevet af forskellige bidragsydere tager den fordomsfrit fat på de problemstillinger og udfordringer, de forskellige personalegrupper måtte stå i med patienter (eller klienter), der gennemlever svære livsomstændigheder. Samtidig fremlægger og beskriver den også en del af den forskning, som findes på området.

Og med mange danskeres noget håndsky tilgang til åndelige, eksistentielle og religiøse spørgsmål falder bogen på et tørt sted. Selvom der både er et par hospitalspræster og en hospitalsimam (der samtidig er universitetslektor) blandt bidragsyderne, så tager bogen fordomsfrit og grundigt fat på de problemstillinger, som den åndelige omsorg omfatter. Og den kommer med konkrete eksempler på, hvordan man kan tage fat på den vanskelige samtale med en medborger eller patient, som er ude i en eksistentiel krise i forbindelse med sin egen eller en pårørendes sygdom. Det gælder, hvad enten vedkommende er religiøs, areligiøs, ateist eller blot spirituelt søgende.

I kapitlet ”Når samtalen er svær” (af Maria Baastrup Jørgensen og Majbritt Funder Narmann Nielsen) kommer bogen med konkrete erfaringer og øvelser, man kan anvende som forberedelse til at ”gå ind i samtaler med mennesker, der er ramt på deres eksistens”.

Samtidig bringer den også en ”Spørgeguide til den eksistentielle læge-patient-samtale” (af Elisabeth Assing Hvidt), ligesom den afmonterer nogle myter om f.eks. hospitalspræsten. I afsnittet ”Præsten på hospitalet” understreger Katrine Louise Raun og Lisa Ishøj Frederiksen, at præsten på hospitalet ikke blot er en forvalter af folkekirkelige ritualer og ”ikke kun kommer, hvis der er nogen, som skal dø … [og] kun vil tale om tro, kirke og Gud”, men er en samtalepartner for alle uanset tro eller mangel på samme.

Hvor der er en vilje

Bogen burde være obligatorisk undervisningsstof på samtlige uddannelsesinstitutioner, enten de uddanner læger, sygeplejersker, SOSU-assistenter og –hjælpere, jordmødre eller portører. Ja, faktisk burde de spørgsmål, den rejser, gennemsyrer alle både sundhedsfaglige og sociale uddannelser.

Spørgsmålet er så, om personalet, når det står i situationen, overhovedet har tiden til at tage sig af den påkrævede åndelige omsorg med den kultur som hersker og med de effektivitetskrav, der i dag er lagt ned over vores sundhedssystem, vores sociale system og vores ældrepleje. For alle disse områder vil kunne gøre brug af den viden, som denne bog giver videre. Og hvor der er en vilje, er der vel også en vej, og hermed er nogle grundsten til den vej lagt. Så der er ikke nogen undskyldninger.

Og så savner jeg et særligt afsnit om psykiatrien, hvor folk jo i den grad gennemlever svære livsomstændigheder. Men …

Skulle man komme med en enkelt indvending, så er det netop, at bogen tilsyneladende er specifikt rettet mod sundhedspersonale. Og det er fint nok. Men inden for f.eks. socialsektoren og ældreplejen (som dog nævnes i et enkelt eksempel) kommer man jo også ud for, at borgere ”gennemlever svære livsomstændigheder”.

Jeg savner et særligt afsnit om psykiatrien, hvor folk jo i den grad gennemlever svære livsomstændigheder. Det hænger måske sammen med at psykiatrien i dag, slet ikke handler om åndelig omsorg men udelukkende om hjernens kemi og måske lidt kognitiv terapi, og at ånden er alt for farlig og besværlig en ting at rode med for en psykiater.

Nu kan bogens forfattere og redaktører jo ikke gøres ansvarlige for, hvordan vi har indrettet vores sundheds-, social- og ældrepleje her i landet. Og de skal roses for at have givet et vigtigt og nødvendigt bidrag til opfattelsen af, hvordan vi kan behandle vores medmennesker i vanskelige eksistentielle situationer.

Ikke mindst ros til den ene af bogens redaktører, professor Niels Christian Hvidt, der gennemgår den åndelige omsorgs historie og bl.a. peger på, at ”åndelig omsorg i Danmark [er] en tabubelagt, klinisk blind plet”, som ”kalder på udvikling af en sundhedsfaglig opmærksomhed.” Nærværende bog er et godt og vigtigt skridt i den retning.

Og som sagt: ”Åndelig omsorg” burde være pligtstof på alle de berørte uddannelser.


Åndelig Omsorg
Red. Vibeke Østergaard Steenfeldt, Dorte Toudal Viftrup og Niels Christian Hvidt.
244 sider/Munksgaard
Pris: 295 kr


Topfoto fra bogens forside.

Poul Arnedal er født i 1947 og har arbejdet med journalistik stort set hele sit voksne liv.
Som freelancejournalist har han beskæftiget sig med de fleste discipliner og sagsområder inden for journalistikken – både som skrivende journalist, tv-tilrettelægger og forfatter. Han har skrevet til alle de landsdækkende aviser og en lang række fagblade, magasiner og ugeblade. Arbejdet for DRTV, TV2, TV3 og Nordisk Film.
Som 20-årig flyttede han til London, og kærligheden til den engelske hovedstad og interessen for britisk kultur og politik har været dybt forankret i hans DNA lige siden og resulteret i lange og talrige London-ophold.
Han er indtil videre forfatter og medforfatter til ti bøger, som strækker sig fra en bog om Rom sammen med fotografen Søren Rud over klima og natur til krimien, 'Liget i Horsekæret', der foregår i Tisvilde – og London.
Poul Arnedal bor i Tisvilde og slapper allerbedst af, når han kokkererer.
Kan du lide, det han skriver, er du meget velkommen til at indbetale et beløb til ham på Mobile Pay: +45 61416505