Når familien Haj gennem fem år har integreret sig og taget del i lokalmiljøet på Langeland, kan det være i strid med Børnekonventionen, at der i sagsbehandlingen ikke tages hensyn til børnenes tarv. Og det kan være et direkte brud på konventionen at udvise familien til Mosul i Irak, der i dag er besat af Islamisk Stat. Det mener flere organisationer og politikere.
Det er et direkte brud på Børnekonventionen, hvis en familie med børn udvises til lande, hvor de er i fare. Sådan siger formand for børnerådet, tidligere chefpolitiinspektør, Per Larsen, og han finder det stærkt kritisabelt, at Danmark stadig ikke har inkorporeret Børnekonventionen i den danske lovgivning.
Som POV International den 27. juli kunne berette, er familien Haj blevet truet med overførsel til et fængselslignende udrejsecenter, fordi de har været afviste asylansøgere i Danmark siden 2011. Børnene er fuldt integrerede i den danske folkeskole, klarer sig storartet, har kun danske venner og fejrer danske højtider med deres forældre. Alligevel er deres tilknytning til Danmark vurderet irrelevant for sagsbehandlingen af Udlændingestyrelsen. Men det er i direkte strid med Børnekonventionen, der kræver at barnets tarv altid kommer i første række.
Danmark burde gøre som Norge, hvor man tager hensyn til barnets tarv ved at implementere Børnekonventionen i Udlændingeloven. Det er ikke i barnets tarv at rive dem væk fra et lokalmiljø, som de er en del af. – Rasmus Nordqvist, Politisk ordfører for Alternativet
Yderligere bestemmer Børnekonventionen, at børns mening skal høres og anerkendes i sager der vedrører dem. Men familiens Hajs børn er på intet tidspunkt blevet hørt, og det fremgår heller ikke af de mange afslag på opholdstilladelse, at asylmyndighederne har taget hensyn eller blot højde for deres tarv. Sagen har vakt betydelig opmærksomhed, og der er blevet startet en underskriftsindsamling.
Per Larsen, vil ikke udtale sig om familiens konkrete sag, men kritiserer det manglende hensyn til Børnekonventionen i dansk lov:
“Børnerådet har over en lang årrække arbejdet for at få implementeret Børnekonventionen i den danske udlændingelov, fordi vi mener at det sender et signal om, at Danmark respekterer FN’s konventioner. Det sender et forkert signal, når flere af de andre nordiske lande har gjort det, og vi stadig ikke vil.” fortæller Per Larsen. Inkorporering vil også konkret gøre en forskel, fordi der i dag ikke tages højde nok for barnets tarv i sagsbehandlingen understreger han.
I strid med Danmarks internationale forpligtelser
I 2012 nedsatte SR-regeringen et udvalg på 15 sagkyndige, der fik til ansvar at undersøge, hvorvidt Børnekonventionen skulle inkorporeres i dansk lovgivning. På trods af at blot fire af disse medlemmer i august 2014 frarådede en inkorporering, besluttede Justitsminsteriet at følge mindretallets anbefaling. Daværende justitsminister Mette Frederiksen slog dengang fast, at Børnekonventionen altid vil blive respekteret i dansk lov og sagsbehandling. Hun skrev dengang i et brev til Folketinget:
“Udlændingemyndighederne er generelt i deres sagsbehandling forpligtet til at sikre, at der ikke træffes afgørelser, som er i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det gælder, uanset i hvilket omfang disse internationale forpligtelser måtte være beskrevet i et lovforslag.”
Det løfte møder imidlertid kritik hos Børnerådets formand, der to år efter udtalelsen stadig kæmper for at få Børnekonventionen inkorporeret i den danske lovgivning. Per Larsen mener nemlig, at det gør en forskel.
“Fra den daværende regerings side sagde man, at man ikke ville inkorporere konventionen, men at Danmark stadig ville efterleve den. Det er i strid med Børnekonventionens ordlyd, og i strid med den praksis, som bør eksistere, når man har givet udtryk for, at man vil tage højde for barnets tarv. Det står i artikel 12 (i konventionen red.), at børnene altid skal høres. De skal ikke nødvendigvis have deres vilje, men det skal fremgå af afgørelsen, hvordan hensynet er blevet taget og vægtet i sagsbehandlingen.”
Jeg bryder mig ikke om, at vi udsender folk til Mosul. Jeg mener ikke, vi kan tillade os at udsende mennesker til en by hærget af en krig, som vi selv er en del af. Rasmus Nordqvist, politisk ordfører for Alternativet
Da familien Haj i 2014 søgte om humanitær opholdstilladelse med baggrund i udtalelser fra børnenes lærere og pædagoger, lød svaret, at udtalelserne ikke bibragte nye oplysninger af væsentlig betydning for ministeriets behandling af sagen. Udlændingestyrelsen skrev videre i afslaget på genoptagelse af sag om opholdstilladelse, at man fandt, at “oplysningerne om dine (Mohamads red.) børns forhold ikke er relevante ved denne vurdering”.
Kritik fra Alternativet
Børnerådets formand bakkes op af Alternativets politiske ordfører, Rasmus Nordqvist, der også kritiserer, at Danmark ikke har inkorporeret Børnekonventionen i loven.
“Danmark burde gøre som Norge, hvor man tager hensyn til barnets tarv ved at implementere Børnekonventionen i udlændingeloven. Det er ikke i barnets tarv at rive dem væk fra et lokalmiljø, som de er en del af. Man tager simpelthen ikke hensyn, og det synes vi i Alternativet er meget ærgerligt.” siger han, og medgiver, at der næppe er ændringer forude.
“Det lader heller ikke til, at regeringen vil ændre noget i den retning, for så vil det straks blive kaldt lempelser. Men vi bør følge vores gode internationale konventioner, og det gør vi ikke, når vi undlader at inddrage Børnekonventionen i udlændingeloven.”
Rasmus Nordqvist vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men er modstander af, at børnefamilier snart skal overflyttes til Udrejsecenter Sjælsmark: “Det kan godt være, at der er et politisk flertal for udrejsecentrene, men man skal stadig tage hensyn til børnene og deres trivsel. Det er ikke i deres tarv, at rive dem væk fra deres dagligdag med venner og skole, for at de skal sidde i et udrejsecenter.”
Udsendt til vores krig
Rasmus Nordqvist påpeger yderligere, at Danmark har et særligt ansvar for flygtninge fra lande, hvor vi selv fører krig.
“Jeg bryder mig ikke om, at vi udsender folk til Mosul. Jeg mener ikke, at vi kan tillade os at udsende mennesker til en by hærget af en krig, som vi selv er en del af. Vi har jo valgt at gå ind i koalitionen mod Islamisk Stat i Irak og Syrien, og det bør man tænke på, når man gerne vil udvise nogen til de områder, hvor vi selv fører krig.”
Den lange uvished
Med støtte og rådgivning fra Dansk Flygtningehjælp, har familien sendt endnu en ansøgning om opholdstilladelse. Udlændingestyrelsen har netop bekræftet, at de har journaliseret 75 siders sagsbehandling på begge forældre, og at de forventer en afgørelse inden for 7 måneder. Familien har søgt om genbehandling af deres ansøgning om opholdstilladelse med henvisning til børnenes store tilknytning til Danmark, og til at en udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Yderligere behandles deres ansøgning om opholdstilladelse som udsendelseshindret med henvisning til den ændrede situation i deres hjemland Irak.
Ændrede forhold i ansøgerens hjemland er helt relevant, og kan efter omstændighederne være en afgørende faktor for, om en asylsag skal genoptages. Stig Torp Henriksen, sekretariatschef i Flygtningenævnet
Alternativets Rasmus Nordqvist vil ikke udtale sig om den konkrete sag, men fortæller dog, at han støtter genoptagelse af sager, hvor der er et tvivlsspørgsmål, og at man altid bør tage hensyn til, at der er børn i familien, som er en integreret del af samfundet: “Det tyder på, at der kunne være et formål med at genoptage sagen. For hvor skal man sende dem hen? Hvad skal børnene stille op?” siger han, og kritiserer at Danmark udviser flygtninge til Irak.
Flygtningenævnet: Der er grundlag for genoptagelse
Stig Torp Henriksen, sekretariatschef hos Flygtningenævnet, vil heller ikke udtale sig om familien Hajs sagsbehandling. Men han understreger, at en genoptagelse ifølge udlændingeloven forudsætter, at der foreligger nye oplysninger af væsentlig betydning for sagen.
“Den tilknytning man måtte opbygge, mens man er asylansøger i Danmark, er ikke i sig selv asylrelevant, men det kan ikke udelukkes, at det kan være relevant i forhold til andre former for opholdstilladelse end asyl – fx opholdstilladelse af mere humanitært prægede årsager.” fortæller Stig Torp Henriksen. Han ønsker ikke at udtale sig om udviklingen i Irak eller Mosul, men fremhæver at en udvikling i ansøgers hjemland bestemt vil kunne være af væsentlig betydning for genoptagelse af en asylsag.
“Ændrede forhold i ansøgerens hjemland er helt relevant, og kan efter omstændighederne være en afgørende faktor for, om en asylsag skal genoptages.” fortæller han.
Skriv under og del gerne underskriftsindsamlingen her: http://www.skrivunder.net/behold_familien_haj_i_danmark
Kunne du lide denne artikel? Så del den meget gerne. Hos POV International skriver vi alle frivilligt, men bliver glade for bidrag. Du kan bidrage til mine fortsatte skriverier på Mobile Pay +45 42 31 55 26
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
