my octopus teacher blæksprutte

Filmanmeldelse: My Octopus Teacher

i Film/MILJØ & BÆREDYGTIGHED af
DOKUMENTAR // ANMELDELSE – Craig Fosters vidunderlige dokumentarfilm My Octopus Teacher er en betagende historie om et venskab mellem en blæksprutte og dokumentaristen i en fortryllende verden under havets overflade ved False Bay i Sydafrika – og en påmindelse om livets skrøbelighed. Karen Hammer giver den Oscar-nominerede film alle 6 POV-stjerner og mener, at hun aldrig kan spise blæksprutte igen.

6 POV stjernerDen sydafrikanske filminstruktør Craig Foster blev i 2000 prisbelønnet af den ganske verden for sin fine dokumentarfilm The Great Dance: A Hunter’s Story. Filmen var produceret i tæt samarbejde med Kalaharis San-folk, der på trods af Botswanas moderne kvægavl på dets traditionelle jagtarealer stadigvæk forsøger at leve som oprindeligt – som “verdens ældste folk”.

Adskillige film fra det sydlige Afrika fulgte. Filmene blev produceret af Foster Brother Film Production med Craigs bror, Damon. Et par eksempler er My Hunter’s Heart og Into the Dragons Lait  (fra Okawango-deltaet), begge fra 2010.

Efter mange vanskelige filmekspeditioner gik Craig Foster ned med stress. Han flyttede ned til sin families hytte tæt ved Atlanterhavet, hvor han gennem hele sin barndom havde tilbragt mange lykkelige år med at dykke i de tætte tangskove. Her mødte han en undersøisk verden, som gav ham et øget kenskab til områdets store artsdiversitet, en fornemmelse af at høre til i en universal verden og ro i sindet.

Han rækker hånden ud, og hun tager den med en af sine otte arme. Det er lige så gribende, som dengang vi oplevede noget lignende i E.T. af Steven Spielberg

Gennem et helt år fulgte han nøje en ottearmet blækspruttes færden og opnåede at skabe en slags venskab med dette intelligente og nysgerrige væsen.

Craig Foster fortæller selv sin historie og illustrerer den med sine optagelser gennem næsten to år – taget under vandet uden dykkerudstyr, da det mindskede grænsen mellem hans og blækspruttens verden. Siddende ved sit skrivebord forklarer han, at det kolde vand på 8-9 grader virker beroligende og forbedrer hans hjernefunktion.

my octopus teacher blæksprutte
Venskabet mellem blæksprutten og Craig Foster udvikler sig i denne bugt, False Bay, nær Cape Town i Sydafrika. Foto: Gilbert Sopakuwa/Flickr

Tidligt i forløbet undrer han sig over en vandrende skalsamling og ser så et violet dyr, der lynhurtigt opløser bunken og ræser væk. For at komme nærmere på denne kvikke blæksprutte beslutter han sig til at besøge denne lille bugt, der er næsten fri for den dominerende tangskov, hver eneste dag og forsøge at vinde blækspruttens tillid.

Først lader han sit kamera ligge dernede alene; blæksprutten, der er et hunkønsvæsen, leger med det, smager på det med sine sugekopper og vænner sig til det, medens kamaraet optager det hele. Craig Foster viser os denne fortryllende verden med underskønne og næsten gennemsigtige gopler, farvede søanemoner, stribede fisk, store porcelæn-snegle, sorte slangestjerner og livsfarlige stribede pyjamas-hajer.

Endelig efter flere uger sker det: Han rækker hånden ud, og hun tager den med en af sine otte arme. Det er lige så gribende, som dengang vi oplevede noget lignende i E.T. af Steven Spielberg. Hun overgiver sig helt og ender med at ligge på hans hånd. Men så skal han op og trække vejret.

Gennem mere end 300 dage følger han hende dagligt. Inspireret af sine erfaringer med San-jægerne fra Kalahari lærer han sig at følge sporene i sandet og forstå samspillet i hele dette ukendte miljø, som lidt efter lidt synes at acceptere ham som mere end en gæst.

Hun fik mig til at indse, hvor dyrebare vilde steder er; hvor sårbare alle vilde dyr er – og hvor sårbart vores liv her på planeten er

Han spekulerer over, hvad hun mon får ud af deres “venskab”. Det virker, som om det stimulerer hendes nysgerrighed og giver hende en slags “blæksprutteglæde”, for det er tydeligt at se, at hun er glad for at lege. Han bliver besat af hende og må ned nær hendes hule for at følge hendes liv hver eneste dag. Det er som en forelskelse. Han opdager, at hun jager om natten og beundrer hendes lynhurtige angreb. Han overværer også rædselsslagen, hvordan pyjamashajen angriber hende og æder en af hendes arme.

My Octopus Teacher, der viser os en helt utrolig forbindelse mellem et mennesker og et højt intelligent bløddyr, er ikke bare dybt fascinerende og spændende. Dens store popularitet skyldes nok først og fremmest, at vi tror på dette “venskab”, der i den grad er gribende og smukt. Det er så tydeligt, at begge parter er glade for at mødes og være sammen. Vi ved, at det kun kan ende galt, for naturen er barsk, og blæksprutters levetid er kort.

my octopus teacher blæksprutte
En pyjamashaj skaber et drama i filmen “My Octopus Teacher”. Foto: Wikimedia Commons

Vi lærer meget af Craig Fosters beretning, hvori han bl.a. studerer videnskabelige værker for bedre at kunne forstå, hvad han ser, og vi betages af hans begejstring og stolthed ved at se hendes nye fine lille arm vokse ud og blive helt funktionsdygtig igen. Vi må beundre hendes lynhurtige reaktioner og imponeres voldsomt, da hun klarer at snyde en aggressiv pyjamashaj. Først flygter hun op på land, og siden – godt kamufleret i en bunke skaller – springer hun op på hajens ryg og lader sig ikke ryste af.

I 2014 fik Craig Foster den marinbiologi-interesserede journalist, Pippa Ehrlich, der allerede havde lavet et par kortfilm, stemt for at instruere en film om oplevelserne. Han brugte et halvt år til at vise hende sin undersøiske verden med tangskovene ved False Bay nær Cape Town. Her fandt han den tillidsfulde blæksprutte og fik undervandsfotografen Roger Horroch, som han tidligere havde samarbejdet med i Okawango-deltaet, til at deltage i filmatiseringen. Optagelserne tog flere år.

Han udtaler til sidst: “Hun fik mig til at indse, hvor dyrebare vilde steder er; hvor sårbare alle vilde dyr er – og hvor sårbart vores liv her på planeten er. Jeg blev forelsket i hende og i hendes vildskab, og det forandrede mig”.

Filmen er nomineret til en Oscar som bedste dokumentarfilm i 2021.


LÆS MERE I POV AF KAREN HAMMER HER


Topillustration: Blæksprutten i filmen My Octopus Teacher. Foto: Wikimedia Commons 

 

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv abonnent!

Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv abonnent her Pil mod højre

Født 1938. Cand.mag.art. i Zoologi, Botanik, Geologi, Geografi og Filmhistorie fra Københavns Universitet. Kulturredaktør og formand for Radio Vesterbro gennem 30 år. Forfatter, filmjournalist, kunstanmelder, eventyrer. Karen Hammer har rejst i 103 lande på syv kontinenter, dog kun i 27 i Afrika. Skriver bl.a. om African Cinema og har deltaget 15 gange i Ouagadougous afrikanske filmfestival FESPACO.

Seneste artikler om Film