ÅRETS JULEBÆST, 15. DECEMBER // HISTORIER FRA POV’S FABELARKIV – “Hi-Jack, har du et øjeblik?” Den smukke grå coyote klappede let på egernets skulder, mens han stod ved siden af et multipersoners-skrivebord i det store åbne kontorlandskab. Rummet var fyldt med travlt telefonerende skader og maskintastende aber. På et stort skilt på væggen stod: BREAKING IN IS (NOT) HARD TO DO.
“Selvfølgelig Ocean”, sagde egernet og tog hovedtelefonerne af, som han havde på for at kunne arbejde uforstyrret. “Værsgo, tag en stol. Hvad drejer det sig om?”
“Jeg ville gerne tale med dig om et nyt projekt, som ledelsen ønsker skal implementeres omgående,” forklarede prærieulven.
Driiing! “Åh, lige et øjeblik, jeg er nødt til at tage den her. Ja hej, nej, ingen stress, du forstyrrer slet ikke. Godt, ikke noget. Hej.” Egernet lagde røret på og vendte igen sin opmærksomhed mod chefen. “Undskyld. Hvad sagde du?” Den rustenrøde gnaver vred uvilkårligt med næsen.
“Fordi vores kerneopgave er at røve bankbokse og begå juvelkup, så kommer du ind i billedet til en særlig opgave,” fortsatte coyoten.
Bling! “Åh, bare et hurtigt svar på den her. Sådan – og sådan – og sådan! Vupti, færdig. Og hvad var det nu du sagde?” spurgte Hi-Jack og trommede med kløerne på skrivebordet, mens han talte.
“På vores sidste ledelsesmøde diskuterede vi det næste kup og din rolle i røveriet,” forsøgte hans chef igen.
“Hi-Jack, undskyld.” En anden kollega, en storøjet struds, trådte ind i deres samtale. “Kan jeg lige få et hurtigt ord, det tager kun ét sekund.”
“Helt i orden, må jeg lige?” spurgte egernet, mens han allerede vendte sig væk fra prærieulven.
Sådan er det nu engang med hot desking,” påpegede han og vendte sig igen mod coyoten, ”man skal rydde sin plads i tide for den næste. En af det åbne kontorlandskabets fortræffeligheder!
“Fint nok, jeg kan vente.” tilbød Ocean imødekommende.
“Hvad er der Bonnie?” spurgte gnaveren, mens han forsøgte at skjule en nervøs trækning ved sit højre øje.
“Jeg spekulerede på, hvornår du er færdig her? Jeg har brug for dette skrivebord,” oplyste strudsen og blinkede ustandseligt med sine lange vipper på grund af det skarpe kontorlys.
“Åh ja, skrivebordet, jeg tømmer mit område om en halv time, okay?” svarede gnaveren og kløede sig bag sit spidse øre. “Sådan er det nu engang med hot desking,” påpegede han og vendte sig igen mod coyoten, ”man skal rydde sin plads i tide for den næste. En af det åbne kontorlandskabets fortræffeligheder! Nuvel, hvor var vi? Jo, et røveri, ikke sandt?”
”Yeps, det drejer sig faktisk om en praktisk opgave. Vi ønsker at gøre et historisk kup og… ”
“Undskyld, kan du tale lidt HØJERE?” udbrød egernet hen over larmen af tastende, nysende, hostende og snakkende kolleger.
“Jeg SAGDE, vi vil gerne have dig til at udføre et smart indbrud i nogle…”
Dadaluuda dadaluuda dadaluuda. “Rats, det er min Skype-forbindelse, jeg har helt glemt, at jeg havde planlagt et videomøde. Jeg vil blot lige fortælle ham, at vi er nødt til at udsætte det i, hvad skal vi sige, ti minutter? Så er vi vel færdige, ikke også?”
“Mmm altså, måske vi hellere skulle…” Coyotens varme stemme forstummede,mens Hi-Jack begyndte sit videoopkald.
Jeg skal stadig nå at skrive en kerneværdivurdering, en selvevalueringsrapport og skitsere konturerne for en mangfoldighedsstrategi, for ikke at nævne en barriereanalyse af vores virksomhedsværdier!
“Hej Clyde, godt at se dig! Hvordan har du haft det på det sidste? Nu skal du høre, lige nu sidder jeg i sådan et under-fire-øjne-møde med min chef, det tager ikke lang tid. Kan jeg vende tilbage til dig om fem minutter? Men jeg SKAL tale med dig om det strategidokument om bilrøverier. Okay ja, vi ses senere!” Han slukkede skærmen og vendte sig mod Ocean. “Nu kan vi snakke!” Han slog med sin buskede hale.
“Vi har brug for, at du tømmer TRE Lost Wages kasinoers bugnende bankbokse samtidigt.” Ocean skyndte sig nu at komme med så megen information som muligt, før noget kunne afbryde deres samtale igen.
“Nåh ja, den er jeg så med på, men jeg må se, hvornår jeg kan klemme noget ind efter den her præstationsevaluering, jeg arbejder på,” svarede den røde gnaver, mens han fiskede sin vibrerende smarttelefon op af lommen.
“Jamen, vi vil faktisk have dig til at gå ud og GØRE det,” råbte rovdyret med fortvivlelsen lynende ud ad sine grå øjne.
“Gøre nøjagtigt hvad?” Hi-Jack lød helt forvirret, da han kiggede op fra sin telefon.
“Røve de forkromede bankbokse!” hylede prærieulven i frustration.
“Nåh det? Arhh, jeg er ikke sikker på, at jeg har tid. Jeg skal stadig nå at skrive en kerneværdivurdering, en selvevalueringsrapport og skitsere konturerne for en mangfoldighedsstrategi, for ikke at nævne en barriereanalyse af vores virksomhedsværdier! Måske kan jeg forfalske nogle dokumenter i stedet for? Eller tømme nogle tasker i min frokostpause?” tilbød egernet villigt, men da var Ocean, den grå storsvindler, allerede gået.
Mærkelig opførsel tænkte Hi-Jack, måske led hans chef af stress?
Forfatterens note:
Bureaukrati og åbne kontorløsninger reducerer produktiviteten,
dræber kreativiteten og fører til stress.
© marieke burgers
© Illustration idris van heffen
Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller bliv medlem!
Hold dig opdateret med ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her 
POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at bidrage til vores arbejde? Bliv medlem her
