USA // ANALYSE – Nikki Haley – tidligere guvernør for South Carolina og FN-ambassadør under Trump – deklarerer sit kandidatur som republikansk præsidentkandidat i dag. På papiret er hun en konservativ drøm og samtidig er hun en ikke-hvid kvinde med indiske rødder, en svoren anti-racist, der fjernede konføderationens flag i hjemstaten South Carolina i 2015. Kan hun slå Trump og Floridas guvernør Ron DeSantis? Ved folk uden for South Carolina, hvem hun er? Annegrethe Rasmussen tegner et portræt af den slagfærdige politiker, der aldrig har tabt et valg.
WASHINGTON D.C. – “Jeg er født og er vokset op i South Carolina. Og her i staten smed vi det gamle politiske establishment ud – medierne kalder os “The Beast of the South East”. Og det elsker jeg … jeg elsker min stat, og jeg elsker USA – det bedste og mest frihedselskende land i verden.”
“Og nu er tiden kommet til, at en ny generation skal afløse de trætte mennesker i Washington. Jeg er Nikki Haley – jeg stiller op til posten som præsident, og I skal vide én ting om mig: Jeg bøjer mig ikke for mobbere. Og når jeg sparker tilbage, gør det ekstra ondt, for jeg går i høje hæle.”
Hvis Haley blev valgt som USA’s præsident, ville hun være den første kvindelige præsident i Amerikas historie og den første præsident med indiske aner
Sådan lyder – i komprimeret form – hovedbudskabet i den valgvideo, som Nikki Haley (51), tidligere guvernør for South Carolina og tidligere FN-ambassadør under Donald Trump, sendte ud på sociale medier tirsdag i denne uge som optakt til den formelle meddelelse, som vil blive givet i hjemstaten onsdag eftermiddag.
Nikki Haley får også kritiseret Rusland, Iran, Kina, Joe Biden og hele den demokratiske venstrefløj. Og hun omtaler også “da ondskaben kom til South Carolina”. Episoden, hun refererer til, er et masseskyderi mod en sort kirke i Charleston i 2015, hvor ni sorte blev dræbt. “Her tøvede folk ikke med at vende sig mod det onde,” lyder det i videoen.
Nikki Haley forbød efter massedrabet i kirken al offentlig flagning i staten med “The Confederate Flag” – noget hun tidligere havde været tilhænger af, men hun skiftede mening og sagde: These grounds [the State Capital] are a place that everybody should feel a part of. What I realized now more than ever is people were driving by and felt hurt and pain. No one should feel pain.” … “There is a place for that flag, but it’s not in a place that represents all people in South Carolina.”
Hillary Clinton fik Haley til at blive politiker
Den i sin hjemstat særdeles populære politiker har aldrig tabt et valg – ud over at være guvernør har hun også været valgt til statens lovgivende forsamling – og hun har aldrig lagt skjul på, at hun er stolt over at være vokset op i en førstegenerations indvandrerfamilie. Både hendes far og mor er sikher og udvandret fra Punjab i Indien.
Hvis man skal tro meningsmålingerne, kan både Trump og DeSantis foreløbig sove roligt om natten
Med betoningen af behovet for en ny generation og et farvel til det gamle, signalerer Haley klart, at både 76-årige Donald Trump og den 80-årige Joe Biden godt kan pakke sammen.
Hun har tidligere udtalt, at det faktisk var Hillary Clinton, der inspirerede hende til at gå ind i politik – ikke en komplet vanvittig ting at sige i 2012, men noget, som ville være utænkeligt i dagens polariserede politiske klima i USA:
“The reason I actually ran for office is because of Hillary Clinton… She said that when it comes to women running for office, there will be everybody that tells you why you shouldn’t, but that’s all the reasons why we need you to do it, and I walked out of there thinking, ‘That’s it. I’m running for office,” lød det i interviewet med The New York Times.
Udgør Haley en trussel mod Trump?
Men udgør Haley overhovedet en trussel mod de to herrer, som p.t. dominerer meningsmålingerne: Donald Trump, tidligere præsident og erklæret kandidat igen i 2024, under hvis ledelse Nikki Haley til manges forbløffelse tjente i to år som FN-ambassadør, samt Ron DeSantis, Floridas uber-populære guvernør, der end ikke har erklæret sit kandidatur til posten som Republikanernes mand i Det Hvide Hus, men som generelt regnes for “fremtidens mand” i partiet?
Hvis man skal tro meningsmålingerne, kan begge de to herrer foreløbig sove roligt om natten.
Især kan Trump, som er langt foran, og som høster en yderligere fordel med Haleys kandidatur, nemlig den oplagte, at modstanden mod ham bliver delt mellem flere end blot DeSantis.
Trump vandt kandidaturet som Republikanernes kandidat, som mange vil huske, i 2016, ikke bare fordi han var universelt populær i partiet (det var han langtfra), men også fordi der var så mange andre om buddet, at de udraderede hinanden.
DeSantis har ikke udtalt sig om Haley, men Trump mere end antydede for et par uger siden, at Haley var uklædeligt ambitiøs – et argument, der lød noget gammeldags, selv for Trump, der på papiret hylder “stærke unge kvinder” som især hans egen datter, Ivanka. I denne uge sagde han imidlertid, at han havde “anbefalet hende at følge sit hjerte”.
Præsident Trump valgte den forkerte vej, og det er der ingen undskyldninger for – Nikki Haley om Trumps opførsel under og efter Stormen på Kongressen, 6. januar 2021
Mange erfarne kommentatorer var overraskede i 2017, da Haley accepterede posten som Trumps FN-ambassadør, idet den tidligere guvernør, der først støttede Marco Rubio og derefter Ted Cruz (da Rubio trak sig) som partiets præsidentkandidat i 2016, ikke havde holdt sig tilbage med sin kritik af kandidaten Trump.
“Donald Trump besidder alle de egenskaber, som vi lærer vores børn, at de skal holde sig fra,” lød det eksempelvis fra Haley, som både pegede på Trumps konsekvente brug af løgne og hans mange racistiske bemærkninger under valgkampen.
Om hans holdning til muslimer sagde hun – også efter valgkampen var forbi – at “dem, der råber højest, har ikke altid ret” og adspurgt af ABC News’ Jonathan Karl, at “der ingen grund er til at synke så lavt som et rejseforbud (ofte kaldet the Muslim ban, red.)“
Haley sagde også i 2017, at hun ikke støttede et rejseforbud (der aldrig blev indført) og “aldrig ville komme til at støtte et forbud, der bygger på oprindelse eller religion”.
Lige lidt hjalp hendes forbehold; hun endte med at stemme på Trump “modvilligt” ifølge sig selv, og i dag er hun fortsat særdeles forsigtig med at kritisere sin gamle chef, pånær når det gælder Stormen på Kongressen 6. januar 2021 og Trumps opførsel efter tabet i 2020 – samt Trumps behandling af sin vicepræsident, Mike Pence (en tredje sandsynlig præsidentkandidat for partiet i 2024).
“Præsident Trump valgte den forkerte vej, og det er der ingen undskyldninger for,” har hun sagt flere gange.
5 gode argumenter for præsident Haley
Men før vi kommer til Haleys opvækst og baggrund, kan vi se på 5 gode argumenter for at vælge hende:
Erfaring: Nikki Haley har en dyb og omfattende politisk erfaring efter både at have beklædt posten som guvernør i South Carolina i 6 år (da hun blev valgt til posten første gang i 2011, var hun USA’s yngste guvernør som 38-årig) og som amerikansk ambassadør i FN i 2 år.
Hun vandt uden besvær posten som guvernør i sin hjemstat både anden og tredje gang
Derudover har hun siddet i Repræsentanternes Hus i sin hjemstat, også i 6 år. Den erfaring har givet hende en solid forståelse af både indenrigs- og udenrigspolitiske spørgsmål, som klart er et aktiv, når man gerne vil være præsident.
Hun vandt uden besvær posten som guvernør i sin hjemstat både anden og tredje gang, og rygtet siger, at Trump kun gjorde hende til FN-ambassadør for at gøre sin ven, Henry McMaster, donor under valgkampen, der gerne ville have posten som guvernør, en tjeneste. Haley forlod posten som guvernør, da hun fik tilbuddet fra Trump. McMaster blev da også indsat som ny guvernør fra sin daværende post som lieutenant governor i 2017. Han er fortsat South Carolinas guvernør i dag.
Lederevner og stil: Som guvernør i South Carolina var Haley kendt for et stærkt og no nonsense-lederskab og et betydeligt talent for at bringe mennesker sammen om et fælles mål.
Hendes evner som personaleleder og holdspiller er også et aktiv i en præsidentkampagne og såmænd også som præsident, hvor det er en fordel at kunne arbejde sammen med Kongressen på hjemmebanen – samt at kunne indgå i alliancer med andre verdensledere på den globale scene.
Amerikanske vælgere har endvidere en betydelig svaghed for politikere, der ses som ledere, der “siger tingene, som de er”, og her har Haley en bramfri og ligetil stil
Amerikanske vælgere har endvidere en betydelig svaghed for politikere, der ses som ledere, der “siger tingene, som de er”, og her har Haley en bramfri og ligetil stil, der er nem for “Middle America” at spejle sig selv i. I disse anti-elite tider er det endvidere nærmest en fordel for hende, at hun ikke har en kandidatgrad fra et af de kendte Ivy League-universiteter som Yale, Harvard eller Princeton.
Mangfoldighed/diversitet: Hvis Haley blev valgt som USA’s præsident, ville hun være den første kvindelige præsident i Amerikas historie og den første præsident med indiske aner. Det ville i sig selv være en enorm historisk milepæl for det multikulturelle land, og bedriften ville kunne være med til at inspirere en ny generation af både kvindelige og “ikke-hvide” ledere.
En bonusgevinst – set med republikanske briller – ville det også være at fravriste Demokraterne lidt af den “multikulturelle glorie”, som partiet i dag har efter præsident Obama blev USA’s første sorte præsident. Det vil uden tvivl være et kæmpe slag mod Demokraterne, hvis det endte med ikke at være venstrefløjen, der “brød glasloftet”.
Hvis man skal appellere til de ikke specielt ligestillingsorienterede republikanske amerikanske vælgere samt de uafhængige ditto er det også nyttigt og populært, at man har en familie at vise frem.
Det er altid også nyttigt og populært, at man har en familie at vise frem. Den boks kan Haley sætte kryds i: Hun har to voksne børn og en mand, der har gjort karriere i militæret og som bl.a. har været udsendt i Afghanistan
Den boks kan Haley sætte kryds i: Hun har to voksne børn og en mand, der har gjort karriere i militæret og som bl.a. har været udsendt i Afghanistan – også en fordel, da patriotisme er en fast bestanddel af enhver amerikansk valgkamp.
Pragmatisme: Haley er kendt for sin pragmatiske tilgang til politik og for at være i stand til at finde fælles fodslag og indgå kompromisser hen over midten.
Det er en egenskab, der næsten er glemt i dagens Washington D.C. – og i politik i det hele taget i takt med, at USA har fortsat bevægelsen hen imod et stadig mere polariseret samfund, hvor forskellene mellem de to partiers vælgere bliver dybere år for år.
Og uanset at Haley også vil blive nødt til at bejle til sit partis yderste højrefløj for at blive valgt, kunne hendes tidligere midtsøgende linje være et aktiv i sig selv, hvis hun blev valgt.
Den ville sandsynligvis også være nødvendig, hvis hun som præsidentkandidat skulle have de afgørende uafhængige midtervælgere. der i stigende grad har vendt sig mod den MAGA-retorik, som Trump står for, i tale. Det var sandsynligvis netop Trump, som kostede Republikanerne sejren i Senatet ved midtvejsvalget i 2022.
International erfaring: Som amerikansk ambassadør i FN vandt Haley værdifulde erfaringer, når det gælder kunsten at arbejde sammen med andre landes ledere for at fremme amerikanske interesser.
Haleys internationale erfaringer er et betydeligt aktiv, når man ser på kravene til en præsident, hvor man fra dag ét skal kunne navigere i et farvand af komplekse internationale relationer for at fremme amerikanske interesser på den globale scene
Den erfaring er for det første sjælden – amerikanske politikere er oftest hjemmefødninge, og kun få har internationale erfaringer, medmindre de er ældre senatorer, der har tjent i eksempelvis udenrigsudvalget (Biden er et eksempel herpå).
De internationale erfaringer er et betydeligt aktiv, når man ser på kravene til en præsident, hvor man fra dag ét skal kunne navigere i et farvand af komplekse internationale relationer for at fremme amerikanske interesser på den globale scene – og hvor man derudover også skal kunne håndtere et vidtforgrenet amerikansk diplomati og en tung forsvarsindustri befolket af ledere fra Pentagon og efterretningsverdenen.
Personlig baggrund
Nikki Haley er døbt Nimrata Nikki Randhawa. Efternavnet Haley giftede hun sig til, da hun mødte sin mand, Michael Haley, på universitetet. De to giftede sig i 1996 – i øvrigt med et bryllup både på kristen manér og ved en sikh-ceremoni.
Hun konverterede til kristendommen året efter, hun mødte sin mand og i dag går parret, som flertallet i South Carolina, i den nærliggende kristent metodistiske kirke.
Michael Haley er officer i the South Carolina Army National Guard; han har været udsendt i Afghanistan, i Helmand-provinsen i 2013 og skrev i øvrigt historie, da han blev South Carolinas første First Gentleman – grundet sin hustrus stilling som guvernør.
Haley har en BA i accounting fra Clemson University og havde en lang erhvervs- og bestyrelseskarriere bag sig, før hun stillede op som politiker første gang i 2004. Den sidste post hun beklædte, før hun blev fuldtidspolitiker, var som præsident for National Association of Women Business Owners.
Parret har to børn, Rena på 24 år, der har en kandidatgrad i nursing and psychology, og som arbejder som børnesygeplejerske, og Nalin, der i øjeblikket læser på Villanova University i Pennsylvania.
Nikki Haley har aldrig lagt skjul på, at hun oplevede mobning og racisme i skolen bl.a. på grund af sin fars turban og det faktum, at hun ikke voksede op i et kristent hjem. South Carolina er en del af det såkaldte bibelbælte, og det ville være synd at sige, at det vrimler med indere.
Som guvernør nægtede Haley at underskrive et forbud mod transkønnedes ret til at bruge de toiletter, der matchede vedkommendes opfattede køn
Haley har udtalt, at USA er “a work in progress”, når det drejer sig om kampen mod racisme og racediskrimination.
Der er ingen tvivl om, at hun er konservativ – især inden for skatte- og immigrations- samt retspolitikken. Men i de i dag så populære identitetspolitiske slagsmål er hun ikke at finde på samme hardcore-fløj som fx Trump, DeSantis og Pence.
Som guvernør nægtede hun at underskrive et forbud mod transkønnedes ret til at bruge de toiletter, der matchede vedkommendes opfattede køn.
Forbuddet, som den lovgivende forsamling i South Carolina havde vedtaget, gjaldt offentlige steder – især skoler – men som Haley sagde, havde hun ikke set noget “folkekrav om”; ej heller så hun nogen grund til at “nægte bestemte individer deres personlige frie valg”.
Hun er, som alle fremtrædende republikanere, abort-kritiker, men som guvernør har hun ikke forbudt indgrebet fuldstændigt, men stået for en lov, der ikke tillader abort efter 20. graviditetsuge medmindre moderens liv er i fare.
Moderat eller en politisk vejrhane?
På den baggrund er det ikke ukorrekt at kalde hende for noget endog meget sjældent: en klassisk, midtsøgende republikaner à la George W. Bush – og så dog med en vis (påtvungen) tolerance af Donald Trumps MAGA-linje. Uden den overlever ingen i partiet p.t.
Bliver hun sit partis præsident, spår POV’s korrespondent, at der kommer nye værdipolitiske boller på den konservative suppe. Foreløbig er det imidlertid et særdeles teoretisk scenario. Trump fører stort over alle andre mulige kandidater.
Og det har ikke skortet på kritik af Haleys politiske linje. Som den tidligere republikanske spindoktor Stuart Stevens sagde i denne uge om Haley i The New York Times i en kritisk artikel med titlen “Nikki Haley Threw It All Away”:
“The 2023 version of Ms. Haley is actively working against the core values that the 2016 Ms. Haley would have held to be the very foundation of her public life.”
Den kritik kommer Haley næppe udenom at forholde sig til. Analytikeres kritik af hendes holdningsskifte og kursændringer er dog næppe noget, den erfarne politiker ikke vil kunne ryste af sig. Det er mere afgørende, hvad vælgerne vil sige.
Læs mere om USA fra Annegrethe Rasmussens hånd her
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
