
MEDITATION // KRONIK – Intensiv og systematisk træning i meditation kan føre til en opdatering af det menneskelige styresystem – til gavn for alle, ikke kun for den, der mediterer, skriver forfatteren Niels Lyngsø.
Jeg købte ikke en motorcykel. Men ellers var det på alle måder en kliché af en midtvejskrise: Jeg var 49 år gammel, mit arbejdsliv var uudholdeligt på grund af en kronisk skriveblokering, og i privatlivet følte jeg mig umulig og uduelig, fordi jeg var ude af stand til at hjælpe nogle af mine nærmeste, som havde det svært. På papiret var jeg voksen og havde fundet min hylde her i livet, men indeni følte jeg mig lige så bange og forvirret og hjælpeløs som et barn, der er blevet væk fra sine forældre.
Der skulle ske noget. Men jeg købte ikke en motorcykel. Jeg rejste heller ikke til Maldiverne, og jeg begyndte ikke at træne op til en maraton. I stedet gik jeg – til min egen forbløffelse – i gang med en intensiv meditationspraksis.
Det var i 2017, og det blev en vild rejse. Men det er ikke rejsen, det skal handle om her (den kan man læse om i En sti gennem indsigtens landskaber). Det er, om jeg så må sige, befordringsmidlet. Altså meditation.
når jeg kigger på dem, jeg vejleder, kan jeg se, at stort set alle mærker fremskridt i løbet af et par uger
Her taler jeg ikke om ”mindfulness”, som svarer til at mikrodosere meditation. Jeg taler om at tage den store tur. Den er der ikke nær så mange, der har hørt om. Og de der har hørt lidt om rejsen mod det, buddhismen kalder ”oplysning” eller ”opvågning”, betragter det velsagtens som nonsens.
Nok er der hullaballulla og selvoppustede guruer derude, men hvis man vifter røgen fra røgelsespindene væk og ser nøgternt på sagen, er det vel ikke så underligt, at intensiv og systematisk træning kan føre til markante resultater. Det ved vi fra topatleten og den virtuose musiker: Øvelse gør mester. Det gælder også meditation.
Niels Lyngsø: Jeg er stadig lærling
Selv er jeg ikke nogen meditationsmester. Jeg er stadig lærling. Men jeg har været i lære længe nok til at vide, at en fuld dosis meditation kan føre til resultater, der er langt hinsides det, man kan nå med almindelig mindfulness. Hvis gamle betegnelser som ”oplysning” eller ”opvågning” står i vejen, så lad mig bruge et nutidigt billede og kalde det en ”opdatering” af det menneskelige styresystem:
Harddisken er defragmenteret og renset for malware. Processoren kører optimalt. Alle programmer fungerer mere lækkert og stabilt end før. Det er kun uhyre sjældent, systemet fryser eller crasher. Og når det sker, er det aldrig alvorligt – det tager kun et øjeblik at genstarte, så kører det hele som smurt igen.

Sådan har mit liv været de seneste to år.
Frugterne af mindfulness er velkendte: mindre stress, bedre søvn, øget empati og så videre. Men tager man den fulde dosis, vil jeg påstå, at man kan opnå det, den berømte kristne serenity prayer beder om, nemlig ”sindsro til at acceptere det jeg ikke kan ændre, livsmod til at ændre det jeg faktisk kan ændre, og visdom til at kende forskel på de to ting.”
For de fleste tager det tid at nå så langt. Men når jeg kigger på dem, jeg vejleder, kan jeg se, at stort set alle mærker fremskridt i løbet af et par uger.
Når jeg gerne vil slå et slag for meditation, er det fordi, jeg ikke er alene om min midtlivskrise
Folk opsøger meditation af forskellige grunde. Nogle søger hjælp til at bekæmpe stress eller mismod. Andre vil gerne være mere produktive og fokuserede. Atter andre er udkørte af al den larm der er, både indeni og rundtomkring, og drømmer om at skære gennem støjen og finde klarhed og udsyn og retning.
Lidt firkantet kan man tale om det bløde segment og det hårde segment. De hårde kommer til meditation med et ønske om at præstere bedre i deres arbejdsliv. De taler om meditation som brain hacking: en genvej til at optimere kognitive processer og funktioner såsom koncentration, korttidshukommelse og de såkaldt executive funktioner, der er ansvarlige for målrettet adfærd.
De bløde kommer til meditation med et ønske om at hele som mennesker. De taler om meditation som en spirituel praksis og søger en forklaring på, og bedring af, deres egen lidelse. Ofte søger de også et metafysisk verdensbillede af en art. Og en identitet.
Som meditationsvejleder arbejder jeg med begge segmenter, og med lige stor glæde, men jeg ser det som en del af mit arbejde at styre både de hårde og de bløde fri af en potentiel vildfarelse, som de sjovt nok har til fælles. Nemlig den vildfarelse at en meditationspraksis kun handler om én selv. For en ordentlig meditationspraksis kan per definition ikke være egoistisk.
Svend Brinkmann tager fejl
Det er her, at sådan en som Svend Brinkmann tager fejl. Han har smidt meditation ned i den sorte gryde med ”selvudvikling”, som han med rette har revset energisk. For der findes masser af håbløst narcissistisk selvudvikling i både det hårde og det bløde segment. Meditation kan ovenikøbet indgå i den slags selvudvikling. Det er nok det, der skaber forvirringen.
Men en seriøs meditationspraksis hører altså ikke til i Brinkmanns sorte gryde med selvudvikling. Det er snarere en form for selvafvikling.
Selvudvikling forudsætter at vi hver især har et selv. En slags autentisk kerne. Selvet kan være beskadiget, som de bløde mener, eller det kan underpræstere, som de hårde mener, men der er et selv – det er de enige om. Ellers ville der jo ikke være noget at udvikle.
Men går man dybere i sin praksis, opdager man, at det tilsyneladende uforanderlige kerneselv forsvinder mellem fingrene på én, jo mere man forsøger at fastholde det. Det kan være en foruroligende oplevelse. Men på længere sigt er det netop dét, der er så frisættende for den enkelte – og så gavnlig for fællesskabet. Det er rart, både for én selv og andre, at man får skruet ned for selvcentreret adfærd, hvad enten det er af den hårde eller den bløde slags.
Når jeg gerne vil slå et slag for meditation, er det fordi, jeg ikke er alene om min midtlivskrise. Også som samfund er vi nødt til at blive voksne. Jeg mener: Vi der er voksne, er nødt til også at begynde at opføre os sådan. Ellers får vi ikke løst de enorme problemer, vi står med. Problemer, der kræver langt mere sindsro, livsmod og visdom, end vi kan mønstre lige nu.
Langt mere frihed, glæde og håb, end man kan finde på en motorcykel
Vi taler om psykisk mistrivsel, om skærmafhængighed og hamsterhjul. Men dybest set tror jeg, det handler om, at alt for mange af os føler os afkoblede. Der er dårlig forbindelse – til fællesskabet, til naturen, til livet. Når vi ikke rigtig føler os forbundne med andre og med verden omkring os, tror jeg, det er fordi, vi har svært ved at mærke det sted i os selv, hvor der kan opstå forbindelse – eller kærlighed, havde jeg nær sagt. Det sted er ikke en individuel kerne, det er en levende grobund, et upersonligt potentiale. Et sted, hvor vi er åbne, rolige, vågne. Hvor vi ikke er bange og fortravlede og ikke straks vil erobre eller bekæmpe.
Når vi lærer det sted bedre at kende, kan vi træffe bedre beslutninger. Når vi finder ro og mod til at forholde os kærligt og forstandigt til det, der sker omkring os, frem for at lade os koste rundt i manegen af impulser og automatreaktioner, opdager vi, at der er mere frihed, mere glæde og mere håb, end vi troede før.
Langt mere frihed, glæde og håb, end man kan finde på en motorcykel. Eller på en tur til Maldiverne. For den grundige opdatering er ikke kun til gavn for den, der tager den store tur. Eftersom dét opdateringen fører til, er en større grad af forbundethed, kan den aldrig være et individuelt projekt. Den er, som det så smukt hedder i buddhismen, ”til gavn for alle følende væsener”.
Måske er det dét, det betyder at blive rigtig voksen: at have sindsro, livsmod og visdom nok til at indse at ingen af os kan klare os alene. Og så handle derefter.
POV International bugner af opinionssstof. Klik dig videre her.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her