ISRAELS KRISE // ANALYSE – Joe Biden ser ikke ud til at ville honorere den israelske regeringsleders ambition om at blive inviteret til Washington, og dette er kun med til at svække hans stilling lokalt. Imens tårner andre politiske problemer sig op.
TEL AVIV – Israel er ikke nogen stjerne i det amerikanske flag, og Israel er fuldt ud i stand til at træffe sine egne afgørelser, uden at udenforstående blander sig.
Dette er essensen i budskabet, da den israelske minister for intern sikkerhed, Itamar Ben Gvir, tidligere på foråret reagerede skarpt på Joe Bidens kritik af Benyamin Netanyahus regering, som tiltrådte den 29. december sidste år. Den aktuelle anledning var, at regeringen den 31. marts fik gennemført en ny lov til genetablering af fire bosættelser på Vestbredden. Homesh, Sa Nur, Ganim og Kadim blev rømmet i sensommeren 2005, da daværende ministerpræsident Ariel Sharon rømmede samtlige bosættelser på Gazastriben.
Velvidende at Joe Bidens administration i Washington ville betegne loven som et brud på tidligere aftaler og til fare for den allerede skrøbelige situation i Mellemøsten
Lige siden har radikale bosættergrupper med jævne mellemrum forsøgt at etablere sig i navnlig Homesh, mens skiftende regeringer har søgt at forpurre deres planer og fjernet aktivister, der ulovligt tog ophold på stedet.
Det er ikke med Netanyahus gode vilje, at dette nu har ændret sig. Loven, der samtidig blåstemplede fem såkaldte bosætterudposter på Vestbredden, blev presset igennem af de små højreradikale partier, som Netanyahu har gjort sig afhængig af for at holde sammen på sin kontroversielle regeringskoalition.
I forbindelse med netop denne sag udtalte han, at en genbosættelse af Homesh ikke vil komme til at finde sted, velvidende at Joe Bidens administration i Washington ville betegne loven som et brud på tidligere aftaler og til fare for den allerede skrøbelige situation i Mellemøsten.
Gaza og Iran
De seneste udviklinger på Vestbredden og navnlig Gazastriben ligger i direkte forlængelse af dette. Palæstinenserne har lige siden årsskiftet reageret skarpt på den nye regering, hvor ministre som Itamar Ben Gvir og hans kollega, finansminister Bezalel Smotrich, konsekvent har søgt at skærpe kursen over for befolkningerne på de besatte områder.
Begge er stærkt ideologiske bosættere, og begge er sammenbidte modstandere af nogen form for territorielt kompromis med palæstinenserne. Det er årsagen til, at de kræver godkendelse af de godt et hundrede bosætterudposter, som hos de israelske myndigheder betragtes som ulovlige, i modsætning til de etablerede bosættelser.
Det er den heraf følgende voldsspiral, der i denne uge førte til en eskalering af konflikten på Gazastriben. Efter at et fremstående medlem af gruppen Islamisk Jihad døde efter 88 dages sultestrejke i et israelsk fængsel, reagerede gruppen ved at affyre 104 raketter fra Gazastriben.
Tidligt tirsdag morgen kom så den israelske gengældelse i form luftangreb, hvilket kostede mindst 13 civile palæstinensere livet. Og ikke uventet rejste dette ny udenlandsk kritik, hvor en talsmand fra EU, Peter Stano, opfordrede Israel til at udvise respekt for humanitær lovgivning. USA, som i tilsvarende situationer ofte har været tilbageholdende med kritikken, udtalte sig i lignende vendinger gennem ambassadør Tom Nides i Jerusalem.
I første omgang har Netanyahu forsøgt at afbøde krisen med en afledningsmanøvre. Umiddelbart efter flyangrebene på Gazastriben udtalte han, at Israel står rustet til en krig mod Iran
Hele udviklingen er udtryk for den klemte situation, Netanyahu befinder sig i. Han forsøger med alle midler at holde sammen på regeringskoalitionen, da hans rolle som premierminister tilsyneladende øger hans chancer for at undslippe de anklager for korruption og mandatsvig, som han er oppe imod.
Dette forhold er både Ben Gvir og Smotrich til fulde klar over, og de ser sig i stand til at lægge et konstant pres på Netanyahu. Ben Gvir truede så sent som i sidste uge med at bryde ud af regeringssamarbejdet, hvilket ville have udløst nyvalg. Han valgte dog at bilægge koalitionskrisen, da situationen på Gazastriben eskalerede, men udnyttede i den forbindelse sin styrkeposition til at kræve voldsommere militære angreb på Islamisk Jihad.
I første omgang har Netanyahu forsøgt at afbøde krisen med en afledningsmanøvre. Umiddelbart efter flyangrebene på Gazastriben udtalte han, at Israel står rustet til en krig mod Iran. Han lod vide, at ”95 pct. af Israels sikkerhedsproblemer kommer fra Iran”. Dette er klassisk Netanyahu. Han henleder opmærksomheden på den såkaldte iranske trussel, hvilket også optager verdenssamfundet, om end i en lidt anden optik.
DeSantis
Sammenhængen er naturligvis, at både Islamisk Jihad og ikke mindst Hamas-bevægelsen, som har magten på Gazastriben, støttes af iranerne. Men dette er kun på det overordnede plan. Med sin udmelding søger han at signalere, at situationen på Gazastriben samt problemet med bosættelserne på Vestbredden er et internt israelsk anliggende, og at hovedspørgsmålet i virkeligheden er Iran og de større geopolitiske sammenhænge.
Han appellerer med andre ord til USA, hvor Joe Biden på mange måder symboliserer hans stigende politiske isolation. Der har altid været et tæt samarbejde mellem Israel og USA, og det er noget nær fast rutine, at hver ny israelsk regeringschef bliver inviteret på officielt besøg i Det Hvide Hus i Washington.
Dette havde Netanyahu også forventet i forbindelse med sin nye regering, men invitationen er endnu ikke kommet. Tidligere på året udtalte Biden lige ud af posen, at invitationen nok heller ikke kommer lige med det samme, og gentagne gange har præsidenten rettet utilsløret kritik mod Netanyahu-regeringen. På et tidspunkt sagde han eksempelvis, at hvis Netanyahu havde brug for at lære noget om demokratiske værdier, skulle han gerne sende et hold eksperter til Israel.
Blandt Likud-partiets vælgere har det enorm effekt, at Netanyahu fremstår som en statsmand, der gør sig på de internationale bonede gulve
Netanyahu har gentagne gange søgt at bryde isen. Han har i løbet af foråret været på besøg i Rom, Paris, Berlin og London, men alle steder har han kun mødt kritik og fået en kold skulder iklædt den diplomatiske sprogbrug.
På den baggrund er det interessant, at to markante amerikanske politikere for nylig har besøgt Israel. Først kom Floridas guvernør, Ron DeSantis, som prøver at markere sig som republikansk præsidentkandidat, og kort efter Republikanernes mindretalsleder i Repræsentanternes Hus, Kevin McCarthy.
Under normale omstændigheder ville det være anledning til fest i Jerusalem med to så markante besøg, men Netanyahu har i denne omgang søgt at nedtone sagen. De to gæster står i stærk opposition til Joe Biden, og netop fordi Netanyahu havde et tæt forhold til Donald Trump, mens denne var præsident, og i mange år har dyrket den republikanske lejr, er det ikke, hvad han har brug lige nu. McCarthy udtalte ovenikøbet, at hvis Biden ikke har lyst til at invitere Netanyahu til Det Hvide Hus, står han klar til at modtage ham i Washington.
Finanslov
Alt dette kan virke som diplomatiske spilfægterier, men på den indenrigspolitiske israelske bane har det faktisk en vis betydning. Det vil ikke rykke ved oppositionens holdning, at Netanyahu besøger Joe Biden i Det Ovale Værelse, men blandt Likud-partiets vælgere har det enorm effekt, at Netanyahu fremstår som en statsmand, der gør sig på de internationale bonede gulve. Og det er ikke mindst her, skoen trykker lige nu.
Israelske meningsmålinger fortæller, at tilslutningen er i frit fald. Hvor Likud ved valget den 1. november sidste år hentede 32 af Knessets 120 mandater, står partiet nu til 20 eller måske mindre. Og en anden meningsmåling siger, at op mod 75 pct. af partiets egne vælgere vurderer hans præstation som regeringsleder som negativ.
Hvis ikke man får gennemført en lov, der cementerer ultraortodokse mænds ret til at blive fritaget for militær værnepligt, vil Forenet Torajødedom slet ikke stemme for finansloven
Netanyahu er med andre ord i alvorlige vanskeligheder, og selv om invitationen fra Biden skulle komme her og nu, er det ikke sikkert, at den ville kunne redde ham. For lige nu står han over for endnu en dramatisk udfordring. Den israelske finanslov skal sættes sammen, og lykkes det ikke inden udgangen af maj, vil der automatisk blive udskrevet valg til Knesset.
Dette kunne have været en nogenlunde enkel affære, men aktuelt er det en kompliceret sag. Netanyahus koalitionspartnere er nemlig til fulde klar over regeringslederens desperate situation, og de stiller ublu krav. Ben Gvir kører således på med sit krav om, at der skal oprettes en ny sikkerhedsstyrke, der vil sortere direkte under ministeren og vil kunne imødegå protester og demonstrationer langt mere brutalt end politiet.
Og de to andre koalitionspartnere, de ultraortodokse partier Shas og Forenet Torajødedom, er også ude på at skaffe nye store bevillinger til fordel for deres vælgerbefolkning. Ovenikøbet kæder Forenet Torajødedom en anden kontroversiel sag sammen med finanslovsforhandlingerne: Hvis ikke man får gennemført en lov, der cementerer ultraortodokse mænds ret til at blive fritaget for militær værnepligt, vil Forenet Torajødedom slet ikke stemme for finansloven.
Faktisk har det kun forværret hans situation, idet Bidens afstandtagen kun sætter ekstra fart i protesterne på israelsk gadeplan.
Og her rammer Netanyahus problemer ind i de store folkelige protester, der siden årsskiftet har grebet store dele af den israelske befolkning. De retter sig i første omgang mod Netanyahu og hans forsøg på at underminere demokratiet, men er også kommet til at dreje sig om andre vigtige dagsordener, hvor netop utilfredsheden med den ultraortodokse befolknings manglende deltagelse i landets forsvar efterhånden spiller en helt central rolle.
Så hvor Netanyahus ambitioner er at komme på besøg i Det Hvide Hus og gøre sig internationalt, er det reelt en sag, som hverken gør fra eller til i spørgsmålet om hans politiske overlevelse. Faktisk har det kun forværret hans situation, idet Bidens afstandtagen kun sætter ekstra fart i protesterne på israelsk gadeplan.
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
