Hverdagsdansk: Kære Generation X, hvad synes du egentlig selv?

i Liv & Mennesker/Klumme af

KLUMME – Generation X voksede op i 70-erne og 80’erne. Fra vi begyndte i børnehaven, blev vi spurgt: ”Hvad synes du selv?” Paradoksalt nok støtter netop vores generation sig til eksperter i en sådan grad, at vi hverkan kan eller tør lytte til os selv.

Vi kender allesammen de gode og enkle råd fra Sundhedsstyrelsen, der formaner os om at bevæge os mindst 30 minuter om dagen. Vi ved også, at man bør drikke maksimalt 7 genstande om ugen, hvis man er kvinde, og 14 hvis man er mand. Som barn fik vi at vide, at vi skal spise mest fra bunden, mindre fra midten og mindst fra toppen af kostpyramiden.

Men det stopper jo ikke der.

Foruden Sundhedsstyrelsen”one fits all”-råd er der alle de skræddersyede, de gennemtestede og de hjemmestrikkede råd. Det er alle rådene til, hvordan vi skal lave vores mad, styre vores økonomi, passe vores have eller opdrage vores børn.

Vi møder rådene i tv-udsendelser, i aviser og i magasiner. For manges vedkommende også i nyhedsbreve, vi er kommet til at melde os til, fordi vi pludselige ikke kunne leve uden de ”5 hurtige genveje til en sund krop”, der kun kostede en e-mailadresse.

Blev vi ikke netop opdraget til at formulere vores egne meninger og søge egne veje?

Der synes at være en overflod af eksperter til rådighed, der kan fortælle os, hvordan vi skal spise, træne, opdrage, elske og leve. Men der er ingen eksperter, der lærer os at mærke efter selv.

Generation X mangler et indre kompas

Danmark brander sig på innovation og selvstændig tænking. Det er kerneværdier, der gennemsyrer vores samfund. Det gælder især børnehaven og folkeskolen. Her blev vi bedt om at tænke selv, så snart vi kunne formulere vores tanker i et klart sprog.

Netop derfor finder jeg det paradoksalt, at min generation ikke er stand til at leve vores liv uden råd fra eksperter. Blev vi ikke netop opdraget til at formulere vores egne meninger og søge egne veje?

Generation X – det vil sige os omkring de 40-50 år – er storforbrugere af coaches, mentorer og terapeuter samt undersøgelser, statistikker og meningsmålinger.

Skal jeg spise kulhydrater eller glutenfrit? Højintensitetstræning eller langdistanceløb? I stedet for at prøve os frem og lytte til kroppens signaler, lytter vi til ernæringsterapeuter og livsstilseksperter.

Opgør med generationen før os

Når vi bliver forældre, bliver vi særlig modtagelige for ekperternes råd. Mange af os i Generation X har gjort op med vores forældres opdragelsesmetoder. Vi står på bar bund og ved ikke, hvordan man så skal opdrage. Blot ved vi, at vi ikke vil gøre det på vores forældres måde. Heldigvis står en perlerække af entusiastiske familierådgivere og opdragelsesguruer til rådighed.

Man fristes til at sige, at intet af det, vi voksede op med, virker i dag. Maden var ikke sund nok, opdragelsen var ikke understøttende nok, træningen var ikke alsidig nok. Hvad skal der så sættes ind i stedet for? Det falder os ikke ind, at vi selv skal finde svar på disse spørgsmål. I stedet lader vi det være op til den autoritet, vi har allermest tillid til: eksperten.

Generation X – det vil sige os omkring de 40-50 år – er storforbrugere af coaches, mentorer og terapeuter samt undersøgelser, statistikker og meningsmålinger.

Ekspert er ikke en beskyttet titel

Hvorfor nyder eksperten denne tillid? Måske fordi eksperten tilbyder sammenhæng og mening i en verden, der er eksploderet, hvad angår information. Eksperten har brugt år af sit liv på at sætte sig ind i et kompleks og måske for os uinteressant stofområde. Hvis han er dygtig, formår han at vælge det væsentlige fra. Det sparer tid og kræfter, og det vil vi gerne betale for.

Når vi sammenholder dette med vores iboende evolutionsdrift, der giver udslag i en nærmest utøjlelig trang til at optimere, er det et perfekt match. Vi kan optimere på alle livsområder med den bedste information til rådighed med mindst mulig indsats.

Sagen er bare, at ekspert ikke er en beskyttet titel. Alle kan kalde sig ekspert. Derfor kan det være svært at gennemskue ekspertens meritter. Den gode nyhed er heldigvis, at vi uden problemer kan udråbe os til eksperter på os selv.

Det er mere end tiltrængt, at vores generation reelt svarer på spørgsmålet: “Hvad synes du egentlig selv?”


Illustration: Wikimedia Commons.

Facebook kommentarer

Modtag POV Weekend, følg os på Facebook – eller støt vores arbejde

Modtag ugens væsentligste analyser, anmeldelser og essays i POV Weekend – hver fredag morgen.
Det er gratis, og du kan tilmelde dig her  Pil mod højre

POV er et åbent og uafhængigt dansk non-profit medie.
Har du mulighed for at støtte vores arbejde? Bliv frivilligt støttemedlem her  Pil mod højre

Mette Bærbach Bas, f. 1981, er idéhistoriker og forfatter med speciale i dansk kultur og kulturmødet. I sin bog Kulturspejlet (Turbine Business 2016) udfolder hun sin pointe om, at det er os, der er de underlige. Dansk kultur er på mange måder ekstrem og spænder ben for en vellykket interaktion med udlændinge.

Efter at have boet i seks forskellige lande og lært sig seks forskellige sprog, har Mette slået sig ned på Mors med sin tyrkiske mand. Sammen har de to børn, som opdrages efter den grundholdning, at børnene skal have det bedste fra begge kulturer.

Mette blogger om kulturmødet i hverdagen på www.kulturspejlet.dk, hvor du også kan melde dig på hendes nyhedsbrev og lytte til første kapitel af bogen Kulturspejlet læst højt af forfatteren.

Med klummeserien Hverdagsdansk og Udkantsdansk tager Mette Bærbach Bas pulsen på danskerne, vores overbevisninger og handlemønstre. Klummerne tilbyder dig en mulighed for at se dig selv lidt udefra og giver næring til eftertænksomhed - og forhåbentlig også nysgerrighed.