CORONAKRISE // SEGMENTGUIDE – Menneskeheden er igen blevet fælles under coronakrisen, men vi reagerer forskelligt. Mange er nu tvunget til en lang, angstfyldt ferie i et Danmark uden offentlige toiletter og påfaldende få indrømmer, at de nyder at få en ordentlig en på nærværshatten. Nu er det ikke bare slut med traditionelle aktiviteter – men også segmenter, så her er en guide til krisens nye microsegmenter. Hvilken coronatype er du, spørger Morten Vammen.
Find din egen coronatype – listen er lang, men du er der et sted:
De systemtro følger slavisk, hvad mor Mette dikterer og udskammer al kritik, alle der hamstrer og alle forsamlinger – og vil ikke være uforstående, hvis man indførte kinesisk masseovervågning – de har jo intet at skjule, de dukserøve.
En ting er at være jævnt små-irriteret over sin partner, en anden ting er at leve 24 timer i et slags Robinsonhus med ham/hende, gyse over partnerens måde at smaske på eller trykke tandpasta ud, der kommer til at udløse en malstrøm af skilsmisser, når der er styr på virussen igen
Sølvpapirshattene: som profeter har de ventet på virussen, der bare bekræfter deres virkelighedssyn – corona er et biovåben, der betyder, at 5G endnu mere effektivt kan styre, kastrere eller bare grille befolkningen, især de rebeller der er bevidste om chemtrails og rumkontakt.
En ting er sikkert – alle teorier ender med noget med en okkult jødisk verdensregering tilsat en sjat pædofili.
At konspirationsdyrkelse reelt bare marginaliserer, pacificerer og skader mærker de ikke – skaderne ved at sidde og være skærm-angste over clickbait vrøvl fra verificerede fantastkilder er der ingen, der tør tale om.
De mest faktaresistente fornægtere mener heller ikke, at der er evidens for corona, når du testene er så upræcise…
Det er bare en masse, der er døde en naturlig død, der er blevet talt på en ny måde for at gøre os angst. Prøv bare engang at læse en normal avis og smid den ind i dit kritisk-paranoide matrix.
https://twitter.com/FEPTOYS/status/1240341780211662849
De hyperliberale er meget synlige i debatten online.
De er meget bange for at samfunds-nedlukningen dræber flere – læs mere profit – end selve virussen. Det virker lidt som om, de allerede har en sygeforsikring i Schweiz og som sædvanlig ikke orker at betale mere til grød på plejehjemmene eller avantgardeskulpturer på torve i provinsen.
De skal passe på deres retorik ikke klinger uempatisk, et af tidens vigtigste buzzwords. Nogle af dem er decideret corona-fornægtere – eller måske er de bare blevet PR-ansatte i dansk industri? Faktisk er den danske våbenlov også alt for stram for os med jagttegn.
Iværksætterne oplever coronakrisen som en slags disruption-distortion og har allerede regnet sig frem til nye huller i suppen
Singlerne burde have en særlig hudsults-hjælpepakke, eller måske burde staten tildele singler en matchende kæreste, der bor i nærheden – og en masse mundbind og kondomer.
Op på hesten, vi har klaret aids, ellers find et sted med gloryholes. Stop med at træne på video, eller løfte jern foran dit hus. Det virker skørt.
Performance forældrene er ved at gå ned. Særligt dem der døjer med kombinationen af fuldtidshjemmekontorjobs og hjemmeskoling via Aula – et af verdens bedste it-systemer – har det hårdt. Især katolske forældre med mange ADHD-børn. De har presset Mette til at åbne nu, og det er nogle unge mødre især ret rasende over.
Skilsmissekattene har det også ganske rædselsfuldt, specielt ham, der sover på en for kort, ølplettet sofa, efter han er faldet ind i damen med det blå øje i et anfald af kabinefeber. Staten burde give dem et par valium, før de gør mere end at tisse på hinandens tandbørser.
En ting er at være jævnt små-irriteret over sin partner, en anden ting er at leve 24 timer i et slags Robinsonhus med ham/hende, gyse over partnerens måde at smaske på eller trykke tandpasta ud, der kommer til at udløse en malstrøm af skilsmisser, når der er styr på virussen igen.
‘“Fuck dig Fritzl, jeg kan aflytte alle dine banale sætninger, før du åbner munden.”
Bænkevarmerne – alle de heroiske selvstændige der venter på statens udbetalinger af en labyrint af pakker. Håber de overlever, en verden kørt af store sterile brands uden gøgl vil være ulidelig.
Nihilisterne er ofte unge. Intet kan slå dem ihjel, undtagen en sniper i Counter Strike. De har allerede overlevet enorme mængder breezere og pulver, og en masse ekstremsport, så hvorfor ikke bare backe derudaf på Tinder til jorden går under?
Selvudnævnte eksperter er der nok af – alle har en ph.d. i statistik eller virologi nu. Fedt at skændes om andres data i en tvungen ferie. Hvad med at begynde at tippe – eller bare nyde livet?
Selvom selvudnævnte eksperter er ulidelige, fødes deres skepsis et sted: 80% af Sundhedsstyrelsens budget kommer fra medicinalindustrien og regeringens beslutninger bliver til uden en vagthund i bussen rundt om et bord med dansk industri og nedskæringskongerne fra McKinsey.
Iværksætterne oplever coronakrisen som en slags disruption-distortion og har allerede regnet sig frem til nye huller i suppen.
Nogle pønser på at flytte hele uddannelsessektoren online, andre har allerede opkøbt IR-kameraer, så de kan spotte alle med feber til deres nye restauranter, hvor vi skal sidde alene sammen i gamle genbrugte glastelefonbokse.
Andre roder med VR-gokke-dragter til at udvide oplevelsen af porno – eller indsmugling af masker og håndsprit.
De rige var forberedte, pisse-paranoide over at nogen skulle tage deres penge, så de er allerede på landet i deres indhegnede slotte, hvor de tager billeder af meget dyr vin og hvide trøfler, mens de bliver botoxet af hjemmekirurger og onduleret af afsprittede latex-escorts, eller frydes ved endelig at have en undskyldning for at lege alchemist i hjemmet.
De brokker sig over, at Instagram knaser, når de skal sende deres daglige selvbranding video komplet med fuglesang, hvor de advarer mod farerne ved at masserne tager i sommerhus. Privilegieblindhed 2.0.
De inderlige – du ikke har hørt fra i 10 år – skriver en masse nostalgisk ævl i lange mails, fordi de tror jorden går under.
Moder Theresa M/K – der skal redde verden og ofre sig selv for at hjælpe andre. Mener, at alle bør arbejde gratis for Røde Kors’ hjælpelinje for at bidrage til samfundet. Har ingen identitet, hvis ikke det gør ondt – helst på andre – er moralsk overlegne og samler skrald i skoven.
Jeg håber bare hjemmeværnet har tjek på alle de våben, de har delt ud til de pivskæve weekendkrigere
Preppperne er på toppen. De er fra at være freaks i camouflagetøj blevet en slags avantgarde-guruer. Deres mandehule/hjemmebunker er tryllet om fra en gokkekabine til næste forside på Bo Bedre eller Wallpaper. Jeg håber bare hjemmeværnet har tjek på alle de våben, de har delt ud til de pivskæve weekendkrigere.
Damen med de blå tænder M/K gør sig klar helt alene til at gå ud med veninderne – bare derhjemme – problemet er bare, at der er meget kortere op til den billige bar derhjemme.
Hasherne: Hvad er bedre end et stof, der får tiden til at forsvinde og som gør, at maling der tørrer bliver kunst i disse dage? Problemet er Europol, lukkede lufthavne og grådige pushere, der har banket prisen helt op. De brune bude må lave kassen på det nye marked nu, for hvem gider være stiv i isolation?
Raverne spiller sig ud af krisen. I mange år har der været flere DJ’s end dansere på klubberne, og nu har alle endelig mulighed for at flashe deres skills ved kogeøen, hvilket har ført til en masse strippere er ved at overtage klubkulturen – eller rettere de sørgelige rester.
Fedt at stå og snøfte alene og lave basarm over, hvor fedt man smækker to hits oveni hinanden med en sync-knap, mens man tjekker, om der kommer likes fra alle de dansende damer, man aldrig nåede at gå hjem med, dengang natklubber fandtes. Luk øjnene og lyt. Måske var du altid alene.
Isolationisterne udstiller deres totalt ansvarlige spartanske livsstil. De har altid skjult deres had til andre mennesker, nu har de endelig en legitim lejlighed til at være i fred – for åbne gardiner på Instagram
Nihilisterne er ofte unge. Intet kan slå dem ihjel, undtagen en sniper i Counter Strike. De har allerede overlevet enorme mængder breezers og pulver, og en masse ekstremsport, så hvorfor ikke bare backe derudad på Tinder til jorden går under?
Hypokonderne har travlt med at lege med temperaturen og selvmåle med deres Apple Watches og spå i deres afføring – og selvom de mener, de allerede har haft corona, er de på vagt overfor friske symptomer og mutationer.
Bingewatcherne er endeligt helt skyld- og skamløse over deres mediemisbrug; hvorfor have besværlige interaktive relationer, når man bare trygt kan dulme sin ensomhed med envejs medieidentifikation og formateret følelsesporno?
Hvad med at dyrke jeres egen fantasi lidt? I trænger til en gårdtur.
E-Sportsfyren er født klar til denne krise, isoleret som altid. Så længe der er båndbredde nok og Red Bull på nemlig.com skal Pornhub nok holde ham inden døre. Nåede du at købe aktier i Pornhub? Blomsten af Danmarks ungdom, onlinenationens fremtid.
Isolationisterne udstiller deres totalt ansvarlige spartanske livsstil. De har altid skjult deres had til andre mennesker, nu har de endelig en legitim lejlighed til at være i fred – for åbne gardiner på Instagram.
Post-hipsterne har et kæmpe problem – de er som skuespillere uden publikum. Det føles lidt skørt at style sig op alene foran et kamera, med mindre man er anerkendt fashionista. Gætter på, hipsterne kaster sig over indretning (hjemmebolig-reportagen er den nye selfie) og samleri.
I går gad vi ikke hilse på dem, og vi undgik dem til gamle elevfester og på barer. Nu snakker vi kassedamen ned, flirter med pizzabudet og glæder os til at se postmanden. Sygeplejerskerne har aldrig været så meget i tv
Der er masser af virtuelle loppemarkeder at gennemrode for kortvarige obskure hurtige identitets-fix – og masser af billigt sommertøj online, de kan danse påfugledans i rundt om de ensrettede søer.
Fatalisterne og dommedagsprofeterne varmer sig også over, at naturen endelig giver os karmahug for alt den dekadence. Klart, men hvor er gud, når I har brug for ham? Fordelen er, at der er meget stille om klimaet et øjeblik.
Kapitallogikerne vidste allerede, at det ville ske. CEPOS & co. har jo altid gerne villet udrydde ældrebyrden og alle de dårlige betalere, der hverken producerer eller forbruger nok. Det er et moderne, elegant Holocaust, der skal udslette alle små virksomheder og selvstændige og få masserne til at leve på et eksistensminimum styret af uendelig angst.
Det er et koordineret overstatsligt angreb på selve det sociale og menneskelige, en ultimativ del og hersk effekt, så vi kæmper alene alle mod alle i et Mad Max-agtigt scenarie, mens de rige stikker af til den by Saudi Arabien – der også ejer Statens Serum Institut – har bygget på bagsiden af Mars.
Festivalfanfolket piber.
Personligt er min allerede minimale FOMO transformeret til en lettelse over, at min krop ikke skal tæves igennem Roskilde, Folkemødet og Distortion, der ligesom ferniseringer, sportsbegivenheder og fester mere og mere huskes som en slags afhængighed af en særlig stresset og dysfunktionel flokmentalitet. Events nutildags er blevet en slags omvendt overlevelsestur.
Jeg har det fint uden fest – håber bare branchen overlever, så jeg kan frydes ved at vælge alt det bas-arm og luftguitar fra, når krisen er ovre. Fuck, jeg lyder gammel nu – og ja, jeg har allerede set alt.
Hobbyfolket – mange ja-hatte er sprunget ud og er blevet alt for kreative: Altan-opera, saxofon, maniske editioner, endeløse navlepillende blogs og bageskoler med surdej. “Jeg har så meget af give af mig selv for tiden.”
Jeg har det fint uden fest – håber bare branchen overlever, så jeg kan frydes ved at vælge alt det bas-arm og luftguitar fra, når krisen er ovre. Fuck, jeg lyder gammel nu – og ja, jeg har allerede set alt
Hverdagens normalt usynlige helte. I går gad vi ikke hilse på dem, og vi undgik dem til gamle elevfester og på barer. Nu snakker vi kassedamen ned, flirter med pizzabudet og glæder os til at se postmanden. Sygeplejerskerne har aldrig været så meget i tv.
Husk, at de stadig får skodløn og arbejder på overtid på en bakteriel slagmark. Respekt – og tak.
Mediefolket brillerer med smagfuld stilhed – hvor er den knække satire eller den konstruktive kritik?
Bemærk, hvor mange vigtige meningsmaskiner og tågehorn, der pakker sig nu – klart nok, da de ikke kan mene noget uden at være helt sikre på at please flest muligt – og have et sikkerhedsnet af kamerahold, redaktioner, makeupartister og tekstforfattere bag sig.
Respiratortypen oplever krisens epicenter indefra – let genkendelig på det tyde look og den ludende holdning efter tre uger i et akvarie på sovepiller. Forvent en del skodkendte, der faker corona for kliks, men også en del offerlitteratur til jul
De er reelt enten skuespillere eller PR-agenter, men kunderne er væk lige nu. Det er svære tider at være en skærmbaseret narcissistisk pleaser i. De eneste der har lidt luft i tanken er DR, men alle taler med en ulden mund i alle indslag. Det er meget tydeligt nu, at det er statens propagandakanal. Fair nok, men husk det, når krisen er ovre.
Værtshusejerne er i vildrede. Mange er blevet ædru og brænder inde med enorme huslejer, mens de spiller billard med sig selv.
Tilflytterne er taget væk, indre Nørrebro og Vesterbro er tomme – jyderne er hjemme på gården.
Gid de finder ud af, at deres ophold i hovedstaden har gjort dem til de fedeste mennesker i Randers og derefter opdager, hvor mange muligheder, der er for at disrupte udkanten. Så kan de slå rødder i deres gamle hjemstavne igen, nu som de hurtigste knallerter på havnen.
Respiratortypen oplever krisens epicenter indefra – let genkendelig på det tyde look og den ludende holdning efter tre uger i et akvarie på sovepiller. Forvent en del skodkendte, der faker corona for kliks, men også en del offerlitteratur til jul.
Stikkerne nyder en harm selvretfærdig nymoralisme og udskammer alle, der ikke retter ind, og cruiser i bil gennem nihilisternes områder og råber i megafoner ad folk, der sidder for tæt på bænke eller er mere end 10 på legepladser.
Nogle bruger peberspray mod nihilisterne på Dronning Louises bro, husk at smøre mudder på dine nummerplader, før du kører på patrulje.
LÆS FLERE ARTIKLER AF MORTEN VAMMEN HER
Denne artikel bringes efter aftale med forfatteren og er en redigeret udgave af originalen, som kan finders i Blazar her.
Topillustration: Hvilken coronatype er du? Foto: Public Domain
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her