KLASSISK MUSIK – De fleste mennesker kender til Last Night of The Proms, den tv-transmitterede koncert, der afslutter sæsonen med engelske promenadekoncerter. Her spilles let og god musik, og en del musik spilles hvert år, lidt som Nytårskoncerten fra Wien. De færreste ved vel, at der hvert år går en kæmpemæssig international klassisk musikfestival på højeste niveau forud. Og at den aften efter aften kan høres i radioen.
The Proms har op mod 100 koncerter, stort set alle i Royal Albert Hall, hvor kernen i programmet udgøres af BBC’s mange egne landsdelsorkestre med et betydeligt indslag af gæstespil med orkestre fra hele verden. Det er fantastisk godt. Koncerterne kan alle høres live.
De kendes, når man skal søge på programmet på BBC’s hjemmeside, også ved et nummer. Last Night of The Proms er f. eks. i år Prom 75. Udenfor nummer er der kammerkoncerter, koncert for børn og unge og forskellige samtale-sessioner.
Selvom det kun er en fornemmelse, virker det som om festivalen i år er sammensat med et præg af nogle af de største og mest omfattende musikværker i det kernerepertoire på 400-500 traditionsværker, som opføres overalt i de symfoniske koncertsale sammen med de nye, der kommer til.
Der synes at være noget skæbnesvangert over at være engelsk for tiden, som måske har inspireret programlæggerne på denne måde. En kammerkoncert med engelsk musik har sågar titlen “A Sense of an Ending”
Det er Mahlers 8. (Prom 11), Shostakovitj’ 7. Symfoni (Prom 4), Brahms Ein Deutsche Requiem (Prom 33), Messiaens gribende Turangalila-symfoni (Prom 5), Beethovens 9. (Prom 9). Beethovens 5. (Prom 18) og Richard Strauss store Alpesymfoni (Prom 21) er også på programmet. Og Mahlers 5. Symfoni med danske Thomas Dausgaard og BBC Scottish (Prom 50).
Og flere andre, ganske særligt store værker som jeg skal vende tilbage til. Måske er det blot en fornemmelse, for der er også mange mindre ting på programmet. Men det virker på mig, som om man har valgt større europæiske værker end engelske værker.
Man kunne godt have fundet ligeså omfattende engelske værker, Vaughan Williams 1. Symfoni f. eks., eller Havergal Brians for den sags skyld, men de engelske komponisters værker har så at sige mest almindelig størrelse i år.
Men jeg tænkte, at der synes at være noget skæbnesvangert over at være engelsk for tiden, som måske har inspireret programlæggerne på denne måde. En kammerkoncert med udelukkende engelsk musik har sågar titlen A Sense of An Ending.
Det eneste af de overstørrelse-store engelske symfoniske værker, der spilles, er Brittens dybt skæbnebundne War Requiem (Prom 72), der nærmest afslutter hele koncertserien.
Lige nøjagtig så åndeløst godt
Det var Thomas Søndergaard og BBC Northern, der opførte Mahlers 8. Symfoni, der foreskriver flere kor og et meget stort orkester, foruden sangsolister. Det var lige nøjagtigt så åndeløst godt, som Mahlers 8. bør være. På grund af den store besætning er den godt og vel 100 år gamle symfoni forholdsvis sjældnere opført end hans andre værker.
Blandt de koncerter, jeg herudover kan anbefale, hvis man går ind på BBC’s hjemmeside eller har BBC’s radioapp i sin computer eller telefon, er koncertopførelsen af Debussys eneste opera, Pelléas et Mélisande (Prom 6).
Claude Debussy, den dybt originale, franske impressionist – den eneste komponist, der gennemgribende tager udfordringen fra malerkunstens impressionister op – døde for 100 år siden i år.
Prom 42 med Arvo Pärts 3. Symfoni, opført af hans estiske landsmænd, dirigenten Paavo Järvi og The Estonian Festival Orchestra, var også mindeværdig. Den havde desuden Sibelius’ 5. Symfoni på programmet. Derved kan man på en åbenlyst hørbar måde møde det særligt estisk-finske kulturrum, som normalt man ikke kender så meget til, i hvert fald ikke i den vestlige del af Baltikum.
Prom 13 med bl.a. Sibelius 7. Symfoni var en meget stærk koncert og også den finske mesterdirigent Esa-Pekka Salonens koncert med Londonorkestret Philharmonia Orchestra i et program med Mahler, Webern og Wagner (Prom 36) var et lys i sommernatten.
Blandt de mest imødesete koncerter i år er naturligvis gæstespillet med et af verdens fineste symfoniorkestre, Boston Symphony Orchestra med den lettiske Andris Nelsons som chefdirigent
Prom 15 havde pianisten Paul Lewis som solist i Beethovens 5. Klaverkoncert og rummer også Brahms solrige 2. Symfoni med BBC Philharmonic. Jeg har ikke hørt den, men det kan kun være godt. Jeg anser personligt de stødvis svævende melodibuer i begyndelsen af den langsomme sats af Beethovens 5. Klaverkoncert for en af tilværelsens umistelige gaver.
På en gang udvides verden indad og udad. Musikken bæres af et søgende, men samtidig ydmygt tilbageholdt nærvær, både hos komponisten og hos musikeren. Det er sådan et øjeblik, hvor den humanistiske tanke i europæisk kulturhistorie fastholdes og samtidig sættes fri. Man kan kun være taknemmelig for, at det findes, og at man tilfældigvis kender det.
Hvis man derimod ikke kender den engelske 1900-tals komponist Ralph Vaughan Williams og hans dunkle, smukke engelske folketone, blandet op i de moderne ofte lidt storbyagtigt buldrende klange, kan man stifte bekendtskab med ham ved The Proms i år. Han er repræsenteret ved flere koncerter.
Den amerikanske komponist og dirigent Leonard Bernstein, der ville være blevet 100 i år, præger også festivalen, bl.a med opførelsen af hans West Side Story (Prom 38 og 39)
Bach i dialog
Et af Nordens mest omtalte orkestre, Svenska Kammarorkestern har også deltaget i The Proms, med to koncerter (Prom 29 og 30). Orkestret har haft danske Thomas Dausgaard som chefdirigent i årevis, og han gør nu igang med sin sidste sæson – han skal nu til Seattle Symphony Orchestra.
I den forrige koncertsæson har Dausgaard og orkestrets musikchef holdt i et meget interessant projekt, The Brandenburg Project, som har været opført i hjembyen Örebro og nu samlet i Royal Albert Hall over de to koncerter.
Jeg anser personligt de stødvis svævende melodibuer i begyndelsen af den langsomme sats af Beethovens 5. Klaverkoncert for en af tilværelsens umistelige gaver
Johann Sebastian Bachs Brandenburg-koncerter er seks små orkesterkoncerter fra 1720’erne, næsten det tidligste, man kan kalde en slags symfonisk musik, som stadig spilles og høres af alle med interesse for klassisk musik. Usædvanlig friske og melodiøse, små værker med rytmisk drev og uforglemmelige harmoniske forløb.
Svenska Kammarorkestern har bedt seks yngre komponister om at nykomponere hver sit modspil til en af Brandenburgkoncerterne og projektet favner og levendegør på den måde hele den klassiske musiks, lange, håndholdte tradition. De seks Bach-værker spilles, med de nykomponerede værker ind i mellem som en dialog.
Dausgaard har i øvrigt travlt i London i sommer. Foruden Bachprojektet og den nævnte Mahlers 5. Symfoni i Prom 50 dirigerer han bl.a. Per Nørgårds 3. Symfoni ved Prom 51.
Mahlers 3. med Andris Nelsons
Blandt de mest imødesete koncerter i år er naturligvis gæstespillet med et af verdens fineste symfoniorkestre, Boston Symphony Orchestra med den lettiske Andris Nelsons, der helt entydigt er en af de mest spændende kunstnere blandt tidens orkersterdirigenter.
Der er en helt speciel stemning, ikke kun ved Last Night of The Proms, men også under de daglige koncerter i festivalen
Samme dag som aftenkoncerten byder på et andet af verdens fire-fem dygtigste symfoniorkestre, Berliner Philharmonikerne, nemlig søndag d. 2. september, spiller bostonerne den længste af de symfonier, der er i det centrale repertoire, Mahlers 3. (Prom 67). Altså endnu et meget stort værk på programmet i år.
Nelsons, der tidligere har været chefdirigent i Bournemouth, er for tiden i gang med to store indspilningscykler, dels Shostakovitj’ store antistalinistiske, humanitiske værk på hele 15 symfonier. Dels Mahlers læremester, Anton Bruckners ni symfonier, som han indspiller med et andet traditionsorkester, Gewandthausorkester i Leipzig, begge på Deutsche Gramophon.
I fjor udkom Brahms fire symfonier med Nelsons og Boston. Det er altså det vidtfavnende senromantiske symfonirepertoire, han først og fremmest giver sine fortolkninger af i disse år. Nelsons går til værkerne med en personlig, åben og næsten altid på et eller andet punkt overraskende forfriskende tolkning.
En helt speciel stemning
Der er en helt speciel stemning, ikke kun ved Last Night of The Proms, men også under de daglige koncerter i festivalen. Man kan høre det på de engelske radiokommentatorer hos BBC. En glæde og en begejstring, som de formidler og som brænder igennem til lytteren.
Når man hører koncerterne i radioen sommeren igennem, og jeg har hørt vel i gennemsnit 20 de seneste fire-fem år, så er der ingen tvivl om at de mange forskellige orkestre alle opfører deres program med en særlig intensitet.
Skyldes det glæden ved at spille ved den traditionsrige festival i den traditionsrige, runde koncertbygning? Skyldes det, at de bare er så dygtige? Eller skyldes det, at det er sommer og de er ude at rejse? Eller – det er bestemt en mulighed – skyldes det meget, meget dygtig radioproduceret lydarbejde?
Jeg glæder mig til at se nærmere på det i mere egnede omgivelser end under mine egne høretelefoner. Sagde jeg forresten, at jeg har billetter til Mahlers 3. på næste søndag? Med Andris Nelsons og Boston. I Royal Albert Hall.
Foto: Royal Albert Hall – Wikimedia Commons
POV Overblik
Støt POV’s arbejde som uafhængigt medie og modtag POV Overblik samt dagens udvalgte tophistorier alle hverdage, direkte i din postkasse.
- Et kritisk nyhedsoverblik fra ind- og udland
- Indsigt baseret på selvstændig research
- Dagens tophistorier fra POV International
- I din indbakke alle hverdage kl. 12.00
- Betal med MobilePay
For kun 25, 50 eller 100 kr. om måneden giver du POV International mulighed for at bringe uafhængig kvalitetsjournalistik.
Tilmed dig her 
